Aage Vestergaard Larsen har fået ”det grønne stempel”

År

Aage Vestergaard Larsen gennemfører som den første danske plastgenanvender af husstandssorteret plast EuCertPlast certificeringen

Aage Vestergaard Larsen har lige fået ”det grønne stempel” på deres sidste par års arbejde med at udvikle og bygge en ny produktionslinje som oparbejder såvel dansk som svensk husstandssorteret plast. ”Det grønne stempel” består i at den nye produktionslinjes output i form af pellets nu har opnået den eurpæiske godkendelse i form af et EuCertPlast certifikat som er baseret på den europæiske standard EN15343:2007.

EuCertPlast er en Europæisk godkendelse af sporbarheden i det husstandssorteret plast som den nye produktionslinje oparbejder. Bag EuCertPlast certifikatet står bl.a. den europæiske sammenslutning af plastproducenter (EuPC)og den europæiske sammenslutning af plastrecyclere(PRE)

” At få EuCertPlast certifikatet er en blåstempling af vores konstante arbejde med sikre dokumenteret sporbarhed i vores arbejdsprocesser, så vi til en hver tid kan dokumentere, hvad vores genanvendte plast er baseret på og stammer fra, og ikke mindst hvorledes det oparbejdes, inden det leveres ud til vores kunder. Det efterspørges mere og mere af vores kunder, og derfor er vi glade for certificeringen, da den regnes for en af de skrappeste europæiske certificeringsordninger med hensyn til at dokumentere sporbarheden af postconsumer plast som f.eks det husstandssorterede plast, udtaler Gitte Buk Larsen”

“I forbindelse med det kommende reviderede EU- plastemballagedirektiv, som vil foreskrive en vis %-andel genanvendt plast skal bruges i de fleste plastemballager, og ikke mindst det udvidede emballageproducentansvarsdirektiv som træder i kraft 31/12-24, anser vi det for en nødvendighed- og ikke mindst et kundekrav- allerede nu at kunne levere dokumenteret sporbarhed og klare beviser for, at vores genanvendte plast er lavet af postconsumer plast, som f.eks husstandssorteret plast, når vores kunder ønsker det, udtaler Franz Cuculiza”.

EuCertPlast certifikatet kommer ikke til at stå alene, vi er fuld gang med at sammenkoble det med vores CO2 og LCA-analyser, så vi såvel som sporbarhed kan levere CO2 og LCA analyser på vores granulat.

EuCertPlast certifikatet

Plast er uundværligt, men åbenlyst en miljømæssig udfordring. Flere og flere virksomheder søger derfor at finde bæredygtige løsninger ved at genanvende plast i deres produkter og emballage. Men hvordan kan virksomheder, der benytter plastemballage, komme i gang med at bruge genanvendt plast? Og hvilke udfordringer og muligheder møder de i processen? Alt det, har vi spurgt Daniel Hürdum fra private label-virksomheden Nopa Nordic om, og i denne artikel dykker vi ned i hans svar.

VÆR AMBITIØS OG LØS PLASTUDFORDRINGERNE SAMMEN

Genanvendelse af plast er en uundgåelig nødvendighed i en verden, hvor plastaffald hober sig op og påvirker miljøet. Men det er ikke en let opgave, og der er betydelige udfordringer, som virksomheder skal tage fat på for at kunne gøre en forskel.

MANGEL PÅ KVALITETSMATERIALER

En af de mest presserende udfordringer er manglen på kvalitetsmaterialer. En utilstrækkelig sortering og indsamling af plastaffald begrænser tilgængeligheden af genanvendeligt plast og for at overvinde denne forhindring er der behov for en øget indsats og fokus på at forbedre sorteringen og kvaliteten af de indsamlede materialer.

Det er her, nye lovkrav og producentansvarsordninger virkelig kan gøre en forskel, fortæller Daniel Hürdum. Det vil sætte højere standarder og skærpe kravene til virksomhederne og plastproducenterne. Udfordringerne stopper desværre ikke her.

MINDRE KOMPLEKSE GENANVENDELSESANLÆG SÆNKER PLASTENS VÆRDI

Genanvendelsesprocesserne er komplekse, og det kræver en grundig forståelse af plastens egenskaber og en tilpasning af teknologi for at kunne omdanne plastaffald til værdifulde materialer. Forskellige genanvendelsesanlæg har forskellige teknologier og kapaciteter, hvilket fører til varierende resultater i rensning og kvalitet af genanvendt plast. Nogle anlæg kan håndtere mere komplekse plastblandinger og producere højere kvalitet, mens andre må nøjes med at producere simplere materialer med lavere tekniske krav.

For at overvinde disse udfordringer og skabe de bedste forudsætninger for højkvalitets genanvendt plast, er det afgørende, at virksomheder og producenter ikke blot forstår processerne bag genanvendelsen, men også tager ansvar for deres egne produkter og emballage.

Ifølge Daniel Hürdum er det vigtigt at arbejde tæt sammen med sine leverandører og underleverandører, hvis man ønsker at skubbe grænserne for genanvendelsesmuligheder og finde innovative løsninger. Selvom udfordringerne kan være mange og komplekse, er der også en klar vilje og en voksende bevidsthed om plastgenanvendelse.

”Det er vigtigt at være ambitiøs i sine bæredygtige målsætninger og målsætninger omkring brugen af genanvendt plast. Det er jo tilladt ikke at nå målene. Det er tilladt ikke at nå hele vejen, men så længe man gør noget og kommer i gang,” understreger Daniel Hürdum.

Kun ved at skabe sig nogle erfaringer får man løst de udfordringer, der ligger i at gøre plastgenanvendelse til en succes.

RENSNING OG GENANVENDELSESPROCESSEN ER AFGØRENDE FOR PLASTKVALITETEN

En af nøglefaktorerne i effektiv plastgenanvendelse er rensning og kvalitet af det genanvendte materiale.

Jo renere og mere ensartet plasten er, desto større er chancen for at den kan bruges i højværdi- og teknisk krævende produkter. Dette er især vigtigt i en verden, hvor efterspørgslen efter genanvendt plast vokser, og ressourcerne er begrænsede. Det er essentielt, at vi bliver bedre til at sortere og indsamle plastaffald for at sikre en konstant strøm af høj kvalitet genanvendt plast. Hos Nopa Nordic arbejder man allerede med denne udfordring.

Nopa Nordic fokuserer på at optimere kvaliteten af deres genanvendte plast ved at samarbejde med leverandører og arbejde med forskellige plasttyper. Det er vigtigt at forstå, at de forskellige plasttyper har forskellige egenskaber og krav, og derfor kræver forskellige genanvendelsesprocesser.

“For at skabe en ægte cirkulær økonomi skal plasten bringes tilbage til sin oprindelige anvendelse. Dette kræver en dyb forståelse af plastens egenskaber og processerne omkring genanvendelse,” forklarer Daniel Hürdum.

Det betyder også, at det er nødvendigt at arbejde med design og valg af materialer for at gøre emballagen mere genanvendelsesvenlig.

NOPA NORDIC: “TAG SNAKKEN MED DIN LEVERANDØR”

Nopa Nordic er et eksempel på en virksomhed, der har integreret genanvendelse af plast i deres produktion og er med til at drive udviklingen af nye teknologier og anvendelser.

De arbejder tæt sammen med deres leverandører for at optimere plastens egenskaber og kvalitet, og de holder sig opdateret på udviklingen i netværk med andre virksomheder, som alle arbejder med at udbrede og inkorporere genanvendeligt plast i deres produktion og supply chain.

For virksomheder, der ønsker at begynde at arbejde med genanvendt plast, er det vigtigt at starte med at opbygge grundviden indenfor plast og dens egenskaber, understreger Daniel Hürdum.

En god grundviden vil gøre det lettere at kommunikere med leverandører og forstå de tekniske udfordringer og muligheder, der er forbundet med genanvendelse af plast.

Som næste skridt, anbefaler Daniel Hürdum, at man etablerer åbne og ærlige samarbejder med leverandører og andre interessenter i værdikæden for at udveksle viden og erfaringer. Dette kan hjælpe med at overvinde barrierer og finde de bedste løsninger for at genanvende plast på en effektiv og bæredygtig måde.

Selvom det kan medføre udfordringer at bruge genanvendt plast i sin virksomhed, og tænke genanvendelighed ind i produkterne, så kommer valget også med store potentialer for innovation og bæredygtig vækst.

Ved at udforske nye teknologier og anvendelsesmuligheder, kan virksomheder arbejde mod en mere cirkulær økonomi og bidrage til at reducere plastaffald og miljøpåvirkningen fra plastprodukter, samt skabe sig et brand der holder sig relevant for fremtidens miljøbevidste forbrugere.

Fem gode råd fra Daniel Hürdum, Project Manager, Nopa Nordic

  • Vær ambitiøs og tag ansvar for dine egne produkter og emballage
  • Samarbejd tæt med leverandører og underleverandører
  • Forstå plastens egenskaber og processerne omkring genanvendelse
  • Arbejd med design og valg af materialer for at gøre emballagen mere genanvendelsesvenlig

Artikel fra PlastForum, 27. februar 2023, af Anne Ristorp Kraufeldt.



High-end saltproducent går i mere bæredygtig retning: Nu produceres både håndlavet salt og plastemballage i Mariage.

Man kan næsten ikke se sine egne fingre for damp, når man træder helt tæt på sydekarret på Mariager Saltcenter. Her dufter utvivlsomt af salt, og det syder og bobler under overfladen i det 50 grader varme vand.  Med langsomme, tålmodige bevægelser bevæger sydemesteren den overdimensionerede skraber hen over karret i sydehytten, mens flagerne under afdampningsprocessen lige så stille manifesterer sig.

– Om ti minutter vil flagerne være så store, at vi kan fjerne saltkrystallerne fra overfladen, siger sydemesteren efterfulgt af:

– Vil I smage?

Og det vil vi selvfølgelig gerne.

260 millioner år gammelt havvand

Saltet er lunt, og smagen er kompleks. Nuancerne toner frem, mens saltet smelter på tungen og afslører en blødhed, en mildhed og en smagsmæssig varme, som man ikke umiddelbart forbinder med sit bordsalt derhjemme.

Produktionsmetoden stammer fra Middelalderen, det bliver ikke meget mere autentisk. Men faktisk er saltet endnu ældre. Det håndlavede sydesalt fremstilles af 260 millioner år gammelt havvand.

Den historie kan sydemesteren fortælle igen og igen, når turister fra ind- og udland besøger Mariager Saltcenter. Turister er der dog ikke mange af, sådan en råkold februarmorgen, hvor sydemesteren henter brænde til den brændeovn, der varmer saltkarret op. Der går ret meget brænde til i løbet af en dag. Faktisk så meget, at det kan mærkes i budgettet efter priserne på brænde er eksploderet det seneste år.

Når saltkurvene er fyldt op, fragtes saltet til hovedhuset, hvor det tørres og sigtes – og fordeles til sidst i en emballage, som Mariager Saltcenter har udviklet i samarbejde med to lokale plastvirksomheder: Dania Plast, der har støbt plastdåserne, og Aage Vestergaard Larsen (AVL), der har leveret genanvendt granulat til støbningen.

Det giver mening, forklarer Leif Skaarup, adm. direktør i Mariager Saltcenter. Dania Plast og AVL ligger nemlig indenfor en radius af seks kilometer fra sydesaltsproducenten, og tonsvis af CO2 er sparet på dén konto. Desuden har saltcentret valgt at gå i en mere bæredygtig retning: Det kinesiske pap er skrottet til fordel for en emballage i genanvendt plast.
Nu sælges det håndlavede sydesalt i stedet i en emballage, der består af 87 procent rPP. Et regenerat, der kan genanvendes igen og igen. Og dét er et regnestykke, som man godt kan li’ i det nordjyske.

– Det er en god fortælling: Vi sparer en masse fragt og CO2-udledning, vi bruger lokale producenter, og vi bruger genanvendt plast.

– Det er en god fortælling: Vi sparer en masse fragt og CO2-udledning, vi bruger lokale producenter, og vi bruger genanvendt plast. Det er en fortælling, vi kan bruge i vores branding, men samtidig er det også enormt lavpraktisk. Fleksibiliteten er høj, og vi taler hurtigere og nemmere sammen.

– Samtidig er vi ikke gået på kompromis med kvaliteten af emballagen. Vores produkt er et håndlavet, high end-produkt, hvilket emballagen afspejler, siger Leif Skaarup.

“Det var oplagt”

Samarbejdet begyndte i efteråret 2021, hvor Mariager Saltcenter tog emballagen op til revision. Hidtil havde saltcentret hentet papemballage hjem fra Kina. Men efter et par gode snakke med kreativ direktør hos AVL (og Mariagerbo), Gitte Buk Larsen, spirede idéen om at få fremstillet plastemballage af genanvendt plast.

– Det var bare så oplagt: Vi har alt, hvad vi skal bruge til projektet her i Mariager, siger Gitte Buk Larsen, der sammen med Leif Skaarup og teknisk projektleder på Dania Plast, Claus Håhr Veile, har driblet projektet i mål.

30.000 dåser om året

Dania Plast støber 30.000 dåser om året. Dåserne består af en ydre emballage i rPP, mens inderskålen fremstilles af virgin plast.

– Derfor når vi ikke op på en emballage af 100 procent genanvendt plast. Desværre. Men sådan er situationen lige nu, fordi rPP ikke er godkendt til fødevarekontakt, siger adm. direktør Tommy Bonnerup og suppleres af Gitte Buk Larsen, der i flere år har arbejdet på at producere genanvendt plast til fødevarekontakt i en sådan kvalitet, at det kan godkendes af de danske fødevaremyndigheder.

Tommy Bonnerup (tv), Gitte Buk Larsen, Leif Skaarup. Dania Plast og Aage Vestergaard Larsen leverer plastemballage til Mariager Saltcenter ud af genanvendt plast. Foto: Anne Ristorp Kraufeldt



– Vi har arbejdet i flere år på projektet med at udvikle ny teknologi og processer, der muliggør genanvendelse af de største plastfraktioner, PE og PP, til fødevareemballage. Det er halvandet år siden, vi søsatte vores nye produktionslinje Pippi, som hver dag producerer højkvalitet, genanvendt PP og PE af husstandssorteret plastaffald. Vi er jo faktisk klar med hele set up’et. Vi kan trykke på startknappen, hvis vi fik lov, i morgen. Nu mangler vi blot godkendelserne, siger Gitte Buk Larsen, der blandt andre har samarbejdet med fødevaregiganten Orkla i testprocessen.

I 2023 står der derfor “lobbyarbejde” i Gitte Buk Larsens kalender. Ind til da går langt de fleste påfyldere  PET-vejen, fordi det pt. er den vej, de kan gå.

– Men det er drønærgerligt, for kigger vi på vores husstandssorterede plast, udgør fraktionerne af PE og PP hele 65 procent. Det er en kæmpe ressource, siger Gitte Buk Larsen.

Et biprodukt

Egentlig er saltet på Mariager Saltcenter et biprodukt, for saltcentret er oprindeligt et formidlings- og oplevelsescenter med saltmine, sydehytte, udstilling og spa-afdeling. Turisterne skal se saltet blive fremstillet – men i stedet for efterfølgende at køre saltet i havnen, sælges det nu til delikatessebutikker, i detailbutikker i Jylland og i egen webshop. Og selvom saltet er ‘biprodukt’, har Leif Skaarup store forventninger til væksten.

– Centrets primære formål er formidling. Om historien, geologien og den moderne brug af salt. Men salget af saltet bidrager positivt til regnskabet og ikke mindst til at skaffe arbejdspladser i lokalområdet, siger Leif Skaarup. Derfor vil Leif gerne øge den mængde salt, der kan sælges fra Mariager Saltcenter.

– Vi sælger 15 tons salt om året. Det er en lille produktion i forhold til andre danske saltproducenter. Skal vi hæve produktionen, skal vi til at fremstille salt uden for saltcentrets åbningstid. Det kan vi også godt, siger Leif Skaarup.

Mariager Saltcenter tiltrækker hvert år mange turister, der kommer for at opleve, hvordan man producerede salt i Middelalderen. Foto: Anne Ristorp Kraufeldt

Hvor meget salt, vil I gerne producere?

– Jeg drømmer lidt om at komme op på 25 tons. Det kan vi relativt simpelt producere i den sydehytte, vi har, hvis vi starter lidt tidligere om morgenen og slutter lidt senere på eftermiddagen, siger Leif Skaarup, der udover at emballere salt på dåser, også leverer salt til blandt andre Thiese Smør og Orkla Foods. Og måske er endnu en storkunde på vej.

Hvis Mariager Saltcenter går op i kadence, står både Dania Plast og AVL klar med støbning af mere emballage.

De nye dåser af plast er i øvrigt blevet til med tilskud fra den såkaldte “omstillingspulje”, der ydede coronaramte erhverv økonomisk tilskud efter nedlukningen af Danmark i 2020, hvilket medførte lange perioder uden åbning og indkomst for landets kulturinstitutioner, herunder Mariager Saltcenter.

Intet er vigtigere end fokus på kvalitet, og det kræver gode danske forsorteringsanlæg.

Efterspørgslen på genanvendt plast stiger og stiger, men mængden af sorteret plastaffald kan på ingen måde følge med.

Problemet har stået på længe og tager til, lyder det fra flere af sektorens virksomheder over for Børsen. Selskaberne må se til, mens langt størstedelen af de værdifulde danske plastikressourcer bliver brændt af eller sendt til udlandet, fordi der ikke er kapacitet til at sortere dem.

Læs hele artiklen fra Børsen Bæredygtig den 19. december 2022; Danske virksomheder køber affald for milliarder i udlandet: Herhjemme bliver det brændt af

Gitte Buk Larsen udtaler til Børsen

Gitte Buk Larsen medejer og kreativdirektør “Det er lidt som sneen, der kommer bag på DSB hvert år, så kommer det bag på politikerne, at vi ikke har nok sorteret plastaffald. Det er jo egentlig lidt imponerende.”

Aage Vestergaard Larsen – eller blot AVL i daglig tale – holder i dag sit 50 års jubilæum på fabrikken i Mariager. 200 gæster havde fundet vej til Klostermarken og Hal 13, hvor produktionen i dagens anledning er nedsat til et minimum, så medarbejderne også kan være med til begivenhederne.

Læs hele artiklen fra PlastForum af Anne Ristorp Kraufeldt

I 50 år har Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager arbejdet med at genanvende plastik, og i lige så mange år har der stået Toyota på virksomhedens trucks. I 1972 grinede verden af grundlæggeren, men latteren er forstummet, for historien har vist, at Aage Vestergaard Larsen var mere genial end gal. I dag drives virksomheden videre af hans datter, Gitte Buk Larsen.

Smørbøtter, dunke med vaskemiddel og yoghurtbægere

Plastikemballage mast sammen i store baller, der ligger side om side i den store lagerhal. Her afventer de, at en truck fragter dem til den store kværn, der er første del af produktionslinjen Pippi.

Vi befinder os på Klostermarken 3 i Mariager, hvor plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S har adresse. Det er her, kasserede havemøbler, mælkekasser og ølfustager tager hen for at dø og genopstå som plastikgranulat, der sælges videre og genanvendes i en lang række forskellige produkter som babybadekar, ladet på en ladcykel eller dunke til vaskemiddel.

”Jeg blev virkelig glad, første gang jeg så en plastikdunk lavet af vores granulat, komme tilbage som plastikaffald. Så er cirklen sluttet,” siger Gitte Buk Larsen, der er kreativ direktør og medejer af virksomheden.

Hun er datter af Aage Vestergaard Larsen, der grundlagde virksomheden for 50 år siden. Han var mælkekonsulent og tog mælkeprøver hos landmændene for mejeriet. Han kunne ikke undgå at bemærke, at der ved mejerierne flød med plast i form af produktionsspild, og da oliekrisen samtidig buldrede derudad, tænkte han, at man da måtte kunne genanvende plastik.


”I 1972 var der ingen, som forstod min far. Han blev kaldt en idiot og en fantast, men han troede på ideen,” fortæller Gitte Buk Larsen.


En bemærkelsesværdig indsats

Historien har vist, at Aage Vestergaard Larsen havde ret. Han var ikke en fantast men fremsynet. I dag er hans livsværk den største genanvendelsesvirksomhed indenfor plast i Norden.

”Min far døde i 2013, og jeg kunne godt ønske mig, at han havde nået at opleve alt det, vi har opnået. Vi er den eneste virksomhed, der har modtaget Plastprisen tre gange,” fortæller hans datter.

Aage Vestergaard Larsen A/S modtog Plastprisen i 2009, 2017 og 2021. Prisen gives til en virksomhed, person eller institution, som har ydet ’en bemærkelsesværdig indsats for plast og plastbranchen’.

”Jeg går ind for, at alt det, der kan genbruges, skal genbruges, og hvis ikke det kan genbruges, skal det genanvendes mekanisk,” understreger Gitte Buk Larsen.

Hvert år smider vi danskere 350.000 ton plastaffald ud, og selv om vi er gode til at sortere affald i Danmark, bliver kun 60.000 ton genanvendt. Det er hverken godt for økonomien eller miljøet. Ved at bruge et kilo genanvendt plast fremfor et kilo ny plast, sparer man 2,4 kilo Co2.

”Der er stadig masser af plastik, der bliver brændt af, eller eksporteret. Vi køber faktisk en del af vores plast i Sverige, fordi vi ikke kan få nok herhjemme,” siger Gitte Buk Larsen.

Når vi smider brugte emballage i plastcontaineren, bliver de sorteret i et forsorteringsanlæg. Det er mangel på disse anlæg, der ifølge Gitte Buk Larsen udgør flaskehalsen i det danske affaldssystem.

Super Brutalis, Goliat og Pippi er sultne

Hos Aage Vestergaard Larsen A/S producerer man årligt 16.000 ton plast årligt af kværne med navne som Super Brutalis, Goliat og det nyeste skud, Pippi, der i løbet af en arbejdsdag på syv timer kan æde sig gennem fem ton plast. Det arbejde kræver pålidelig assistance, og den leverer Toyota Material Handling.

Det er nemlig ikke kun genanvendelsesvirksomheden, som kan fejre 50-års jubilæum. Det samme kan parløbet med Toyota Material Handling, der gennem alle årene har leveret trucks til adressen i Mariager.

Gitte Buk Larsen og Karen Buk Larsen





”Vi betragter samarbejdet som et partnerskab. Toyota virker hver gang, og hvis vi har det mindste problem, løser de det. Det er supervigtigt for os. Da vi startede Pippi op, viste det sig, at vores trucks ikke kunne håndtere de paller, som kværnen kan tage, men så lånte vi en anden model, indtil Toyota kunne levere den truck, vi havde brug for,” fortæller Gitte Buk Larsen.

Der kører 25 trucks fra Toyota Material Handling rundt i produktionshallerne, og virksomheden gik i 2014 som en af de første over til eldrevne trucks. Hver truck hos Aage Vestergaard Larsen er i drift 1.000 timer om året, og hvor en dieseldreven truck årligt udleder 6.968 kilo Co2, udleder den eldrevne kun 960 kilo Co2.


”Det er en rigtig god besparelse og et vigtigt led i vores grønne omstilling. Samtidig er de eldrevne trucks med til at sikre vores medarbejdere et bedre indeklima og arbejdsmiljø,” forklarer Gitte Buk Larsen.


Klar til de næste 50 år

Alle virksomhedens trucks har et ekstra batteri, så de ikke løber tør for strøm i løbet af dagen. Der er stadig 11 dieseldrevne trucks tilbage, som kører udenfor. Den ene føres af Gitte Buk Larsens 79-årige mor, Karen Buk Larsen.

Selv om virksomheden fejrer sine første 50 år i år, er farten ikke sænket. Tværtimod. Den kreative direktør drømmer om, at Aage Vestergaard Larsen A/S bliver den første virksomhed i verden, der får godkendt 100 procent genanvendt plast til brug i fødevareindustrien. Virksomhedens produktion og samarbejdspartnere er godt i gang med arbejdet, og Gitte Buk Larsen håber at være klar om halvandet år.

”Vi har altid været en udviklingsvirksomhed, og det er vi stadig. Jeg kommer til at kede mig og bliver doven, hvis der ikke sker noget,” understreger Gitte Buk Larsen.

Aage Vestergaard Larsen er klar til de næste 50 år, og Toyota Material Handling er klar til at bidrage, så Pippi, Super Brutalis og Goliat aldrig bliver sultne.

Om Aage Vestergaard Larsen A/S

Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed indenfor genanvendelse af plast i høj kvalitet. Virksomheden blev grundlagt af Aage Vestergaard Larsen, og i dag er både hans enke, søn og datter medejere af virksomheden. Virksomheden har 67 medarbejdere og ligger i Mariager. Hvert år omdanner Aage Vestergaard Larsen A/S 20.000 ton plastaffald til genanvendelsesplast, der bruges i en lang række nye plastprodukter, som igen kan genbruges. 35 procent af virksomhedens genbrugsplast eksporteres til primært Norge, Sverige og Polen.

I 2021 satte vi igen Mariager på landkortet, bl.a. ved at knække koden til at genanvende danskernes husstandssorterede plastaffald i så høj en kvalitet at det kan genanvendes igen og igen.

Vi er utrolige taknemmelige for at have modtaget Mariagerfjord Erhvervsråds Aktiv Pris 2021.

Aktiv Prisen tildeles en gang årligt, som anerkendelse for en ekstraordinær erhvervsmæssig indsats eller god idé af relevans for Mariager Fjord-området.

Tak for anerkendelsen!

Danske husstandes indsats for at sortere plastaffald giver nu positive resultater, hvor genbrug bliver synlig for de samme husstande.

Et visionært samarbejde mellem fire danske virksomheder har resulteret i lanceringen af en ny plastemballage fremstillet 100% af dansk husstandssorteret plastaffald. Et ægte cirkulært loop, hvor kasseret plast bliver til nye plastflasker.

Der er tale om et unikt samarbejde på tværs af førende aktører i hele værdikæden for genanvendt plast. Dermed øger man med ét slag udnyttelsesgraden markant af plastaffald fra de danske husstande. Den form for samarbejde er ikke tidligere er set i Danmark, og er i sig selv en nyskabelse i arbejdet for at reducere mængden af plastaffald. Sagt på en anden måde øger de fire virksomheder gennem samarbejdet genanvendelsen af borgernes plastaffald ved at give dem deres plastaffald retur som nye plastemballager.

De pågældende virksomheder er Nopa Nordic A/S, Schela Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Affald A/S.

Dette samarbejde for at skabe konkrete miljømæssige fremskridt blev startet for mere end et år siden, da Nopa Nordic efterspurgte en emballage i genanvendt materiale baseret på dansk husstandssorteret plast. Forbrugernes ønsker til nye emballager satte gang i et større udviklingsarbejde mellem ovenstående partnere, hvilket nu har resulteret i den nye emballage, som vil opfylde et stort behov i en tid, hvor alle har blikket rettet mod bæredygtige løsninger.

”Vi ønsker med dette projekt at være med til at bidrage til den grønne omstilling og er stolte over at være kommet i mål, så millioner af plastflasker i de kommende år vil bestå af plastaffald fra borgernes affaldsbeholdere”, lyder det fra ledelserne hos de fire samarbejdspartnere. De understreger alle, at netop et åbent og innovativt samarbejde mellem virksomheder med hver sin ekspertise er vejen frem for udviklingen af flere miljørigtige danske produkter.

Schela Plast, som har produceret emballagen, har været en vigtig partner i projektet qua deres store viden om blæsestøbning af husstandssorteret plast fra udlandet. De forventer, at produktion af genanvendt plast fra Danmark kan blive et endnu større segment.

Aage Vestergaard Larsen A/S er producent af granulatet (plastråvaren til produktion af plastprodukter) i genanvendt plast. De har investeret betydeligt i dette initiativ og forventer, at markedet for dansk husstandssorteret plast vil stige betragteligt i de kommende år. Projektet har allerede vist, at efterspørgslen i høj grad er til stede, hvorfor Aage Vestergaard Larsen vil øge produktionskapaciteten.

Damifos’ rolle er at indsamle og sortere de private husstandes plast fra kommunerne. Målet er at bevise, at der kan skabes værdifulde produkter ud af plastaffald ved at benytte sorteringsteknologi på Damifos anlæg i Danmark. Et formål. der til fulde er blevet indfriet i projektet.

Aage Vestergaard Larsen A/S nye produktionslinje til oparbejdelse af husstandssorteret plast til granulat til produktionen af ny emballage.



Nærmere information:

Nopa Nordic A/S
Nopa Nordic A/S er sammen med Allison, Nordens førende private label producent af vaskemidler, rengøringsprodukter, opvaskemidler samt produkter til personlig pleje. Kunderne er en lang række af Nordens og den øvrige verdens førende brands og detailkæder. Kontaktperson er: Group CEO Henrik Karup, der kan kontaktes på hkj@nopanordic.com eller tlf.: 89 12 21 61

Schela Plast A/S
Virksomheden producerer blæsestøbte plastflasker og dunke til fødevareindustrien, rengøring, personlig pleje og den kemisk-/tekniske industri. Andelen af genbrugsplast er markant stigende og forventes at blive 50% af den samlede volumen i 2022. Kontaktperson er direktør Morten Jeppesen, som kan kontaktes på mj@schela.dk eller på 21 64 69 97.

Damifo A/S
Damifo A/S, som Dansk Affald siden 2018 har været en del af, har i over 40 år har modtaget og sorteret husstandsindsamlet affald, herunder plast. Det er Damifos mål, at affald skal genanvendes så lokalt som muligt, så man kan følge sit affald fra skraldespand tilbage til butikkerne. Damifo håndterer på landsplan over 300.000 tons affald fra både private husstande og erhverv. Kontaktperson er Jesper Vange Heinzl tlf. 40 36 67 52 eller mail jvh@danskaffald.dk

Aage Vestergaard Larsen A/S har I 50 år genanvendt plast, og virksomhedens 60 medarbejdere håndterer årligt 15.000 tons plastaffald, hvor 97% kommer tilbage til Plastindustrien som en ny plastråvare. Kontaktperson er forretningsdirektør Franz Cuculiza, som kan kontaktes på fc@avl.dk eller på 40 96 94 69

Realistisk er det iflg. plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, og de får nu chancen for at bevise det, da de sammen med nogle af værdikædens førende aktører netop har fået bevilget en millionstøtte af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen. 

At få husstandssorteret plastaffald i PE og PP oparbejdet i en høj kvalitet, så det kan sendes tilbage som nye emballageprodukter til de private borgere, det har længe været et ønskescenarie for mange private borgere såvel som for detailhandlen, erhvervsdrivende og plastindustrien i det hele taget. Det ønske har virket som uopnåelig grundet bl.a. grundet manglende forsorteringskapacitet samt genanvendelsesanlæg med den rigtige teknologi.

Nu er de første forsorteringsanlæg og genanvendelsesanlæg med den rigtige teknologi en realitet i Danmark, og nogle af værdikædens førende aktører er nu gået sammen i et projekt, med det formål at kunne lave genanvendt plast i så høj en kvalitet, at det kan godkendes til produktion af fødevareemballage i plast.

Projektet vil forløbe i tre faser, hvor der fokuseres på rent industrielt plastspild, rent post-consumer plastaffald fra flere kendte kilder, og sidst men ikke mindst fokuseres på husstandssorteret plastaffald.

Projektets parter er Orkla Danmark, LAKRIDS BY BÜLOW, Riemann A/S, J. Krebs & Co. A/S, Hornbæk Plast A/S og Aage Vestergaard Larsen A/S.

Kontakt for yderligere oplysninger
Forretningsdirektør Franz Cuculiza, som kan kontaktes på fc@avl.dk eller på 40 96 94 69

Ved Kick-off på projektet sidst i august var alle partnere i projektet på fabriksrundvisning hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager. 

Efter sommerferien 2021 finder et i længere tid planlagt ledelsesskifte sted i Aage Vestergaard Larsen A/S, hvor Palle Ladefoged Kristiansen – nuværende økonomidirektør og direktionsmedlem – overtager posten som adm. direktør efter Franz Cuculiza, som har været adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S siden 2012. Palle har været ansat siden 2014 – først som økonomichef og siden 2017 som økonomidirektør med ansvar for økonomi, HR og IT.

Bestyrelsesformand Gitte Buk Larsen er glad for, at Palle har sagt ja tak til posten som adm. direktør og udtaler ”Jeg er helt tryg ved at Palle nu overtager posten som adm. direktør efter Franz. Palle har gennem årene vist, at han forstår den kultur og de værdier som vi i familien værner om, og vi føler os sikre på, at Palle nok skal føre virksomheden videre i den retning og ånd, som vi ønsker af en virksomhed som vores.

Franz fortsætter hos os som forretningsdirektør og direktionsmedlem vil sikre os udvikling og kontinuitet ift. vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere, og samtidig give Palle mulighed for løbende at udvikle kontakten til alle vores samarbejdspartnere.

Nuværende adm. direktør i AVL, Franz Cuculiza udtaler ”Et vel planlagt ledelsesskifte er vigtig, og Palle er løbende kommet ind i de forskellige arbejdsopgaver og processer, som en produktionsvirksomhed som vores må og skal mestre, og han har vist, at han har overblikket og ikke mindst lysten til at påtage sig endnu mere ansvar. Jeg ser, som fremtidigt direktionsmedlem og forretningsdirektør, frem til i de kommende år at fortsætte samarbejdet med Palle – et samarbejde som altid har fungeret rigtig godt og konstruktivt.

Den nye adm. direktør – Palle L. Kristiansen – er glad for den tillid, som familien viser ham og udtaler ”Jeg er selvfølgelig stolt over den udviste tillid, og jeg ser meget frem til de nye udfordringer. En vigtig opgave bliver bl.a. den forsatte digitale transformation, hvor kvalitetssikring i arbejdsgange og tilhørende dataopsamling og ikke mindst rigtig og fornuftig brug af disse bliver et vigtig konkurrenceparameter i en fremtid præget af en endnu mere grøn agenda, hvor vi fortsat skal være værdiskabende for vores samarbejdspartnere. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med såvel Gitte og Franz som øvrige kolleger på Aage Vestergaard Larsen”.

Kontakt for yderligere oplysninger
Adm. Direktør, Franz Cuculiza, e-mail: fc@avl.dk – Mobil: +45 40 96 94 69
Bestyrelsesformand, Gitte Buk Larsen, e-mail: gbl@avl.dk – Mobil: +45 21 69 63 36

Palle L. Kristiansen indtræder i sin nye rolle som adm. direktør hos Aage Vestergaard Larsen A/S den 1. august 2021.

NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR I AAGE VESTERGAARD LARSEN A/S

Efter sommerferien 2021 finder et i længere tid planlagt ledelsesskifte sted i Aage Vestergaard Larsen A/S, hvor Palle Ladefoged Kristiansen – nuværende økonomidirektør og direktionsmedlem – overtager posten som adm. direktør efter Franz Cuculiza, som har været adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S siden 2012. Palle har været ansat siden 2014 – først som økonomichef og siden 2017 som økonomidirektør med ansvar for økonomi, HR og IT. […]

Del: Del på Facebook Del på Linkedin Del på Twitter

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen blev sidste måned hædret med Plastprisen 2021 for sine mange udviklingsprojekter, der har gjort virksomheden svær at komme udenom, når man taler plastgenanvendelse i Danmark.

Artikel fra ING-WasteTech – pro.ing.dk/wastetech
Simon Freiesleben
@freiesleben09 – 17. jun 2021

Klimaaftalen for affald og cirkulær økonomi fra 16. juni sidste år repræsenterer på flere måder et paradigmeskifte i den danske affaldssektor. Samtidig med, at der skal skæres gevaldigt ned på affaldsforbrændingskapaciteten, så er den private genanvendelsesindustri udset en central rolle i fremtidens affaldsystem.

Under parolen »En stærk genanvendelsessektor« står der i aftalen, at den danske affaldssektor skal være »gearet til at være med i kapløbet om fremtidens grønne affaldsløsninger inden for cirkulære forretningsmodeller, genbrug og genanvendelse«.

En af de virksomheder, der eksemplificerer, at Danmark godt kan være med fremme i det grønne affaldskapløb er Aage Vestergaard Larsen. Den 49-år gamle plastgenanvendelsesvirksomhed fra Mariager illustrerer nemlig, at selv en gammel plastgenanvender fortsat kan blive ved med at lære nye tricks. I sidste måned blev virksomheden hædret med Plastprisen 2021 for sin mangeårige indsats for at øge plastgenanvendelsen i Danmark og for sine talrige udviklingsprojekter.

Wastetech har talt med Gitte Buk Larsen, der i dag er forretningsudviklings- og marketingschef for de firma, som hendes far grundlagde i 1972, for at blive klogere på virksomhedens rejse fra primært at genanvende industriplast til i dag at være ved at lægge sidste hånd på en spritny produktionslinje, som er dedikeret til genanvendelse af danskernes husstandssorterede plast – en svær men nødvendig omstilling:

»Det er jo alt andet lige en sværere opgave at give nyt liv til affald, der har været ude hos forbrugerne end til det, der er tilovers fra industrien. Industriaffald vil altid være lettere at genanvende, for de er fuldt ud klar over, at affaldet har værdi som materialer, så længe de sorterer det. Så får de en fin pris for det,« fortæller Gitte Buk Larsen og fortsætter:

»Men i din og min skraldespand har vi ikke den samme ensartethed og det stiller store krav til genanvendelsen. For det nytter jo ikke, at man nærmest skal have en ingeniøruddannelse for at kunne sortere sit affald korrekt. Derfor bliver vi ved med at udvikle nye løsninger, for der er behov for, at vi får genanvendt det her plast.«

Samtidig understreger Gitte Buk Larsen, at hun og resten af ledelsen i Aage Vestergaard Larsen føler et ansvar for at bidrage til udviklingen af nye genanvendelsesløsninger i Danmark:

»Helt basalt har jeg det sådan, at enten er man under udvikling eller også er man under afvikling. Det kan godt være, at det bliver lidt højtravende, men jeg mener faktisk samtidig, at vi er sat i verden for at gøre en forskel. Vi har alle sammen et ansvar, men her i firmaet har vi genanvendt plast i 49 år, så hvis ikke vi gik foran på at udvikle nye løsninger, hvem skulle så gøre det?«

NYE KOMPETENCER I SPIL I AFFALDSSEKTOREN
Der kan godt være, at der er bred enighed i affaldssektoren om, at det skal være simpelt at sortere korrekt derhjemme for almindelige borgere. Men den efterfølgende behandling af plastaffaldet kræver ifølge Gitte Buk Larsen i stigende grad specialiseret ingeniørviden i takt med, at der stilles større og større krav til den genanvendte plast:

»For vores vedkommende oplever vi, at det kræver nogle kompetente specialister, som rent faktisk ved, hvad de taler om. Det er ikke mere et par år siden, at vi ansatte vores første kemiingeniør og sidste år ansatte vi en decideret materialeingeniør – og vi kommer til at ansætte flere med ingeniørbaggrund, det er jeg slet ikke i tvivl om.«

Er det et generelt skifte, der er ved at finde sted i genanvendelsessektoren? Altså at der bliver behov for flere specialister med en ingeniøruddannelse bag sig?

»Jamen det hænger sammen med, at hvis man vil have høj kvalitet, så kræver det kompetente mennesker, som er i stand til at undersøge, hvad der skal gøres for at skaffe den kvalitet. Kvalitet spiller en større og større rolle, når man skal afsætte genanvendt plast – men den kvalitet skal kunne dokumenteres og testes, så vi i sidste ende kan levere et produkt, der lever op til kundens krav og her kommer ingeniørkompetencerne i spil,« svarer Gitte Buk Larsen.

Et eksempel på de stigende krav til dokumentation og vidensindsamling om genanvendt plast finder man i et projekt, som Aage Vestergaard Larsen er involveret i sammen med Aalborg Universitet, industrivirksomhederne Grundfos og Logstor og plastproducenten Plastix. Projektet har til formål at udvikle en ny testmodel, som skal gøre det nemmere at bruge genanvendt plast til komplicerede formål med høje materialekrav – eksempelvis de fjernvarmerør, som Logstor producerer, som skal kunne holde i 50-100 år.

Aage Vestergaard Larsen har investeret 700.000 kroner i projektet, fordi den manglende dokumentation og viden om genanvendt plast ifølge Franz Cuculiza, direktør i Aage Vestergaard Larsen, er en barriere for genanvendelse til højkvalitetsformål. Han peger på, at der er behov for bedre branchestandarder for dokumentation af kvalitet, hvis der skal genanvendes mere plast i Danmark – og det bakker Gitte Buk Larsen fuldstændig op om:

»Der er behov for visse standarder, som skal overholdes. Jeg kunne godt tænke mig, at standarden for genanvendt plast rykkede sig opad. Vi begynder først at skabe rigtig cirkularitet for plastaffald den dag, hvor vi bliver enige om, hvad plasten skal indeholde – og så vil vi jo nok nappe en ingeniør mere til den tid.«

BEHOV FOR KONSTANT UDVIKLING
På hjemmefronten arbejder Aage Vestergaard Larsen også målrettet med innovation og teknologiudvikling. Blandt andet har er virksomheden nogle af de første til at lave 3D-print filament ud af genanvendt plast, som de kan garantere består af 100 % genanvendt materiale. Og særligt stolt er Gitte Buk Larsen af den nye produktionslinje, som hun har døbt Pippi og som forventes at stå klar til at behandle 4.000 tons plastaffald årligt ved indgangen til efteråret.

»Jeg har lært af min far, at alle maskiner skal have et navn. Og da vi indledte projektet med at lave en produktionslinje til husstandssorteret plast, så var der flere, der rystede på hovedet af os og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Det var deraf navnet kom,« fortæller Gitte Buk Larsen.

Produktionslinjen er speciel, fordi den repræsenterer et skifte i Aage Vestergaard Larsens arbejde fra industriplast til husstandssorteret plast. Med en kombination af nærinfrarøde scannere og optisk farvesortering kan den hurtigt og effektivt processere store mængder plast efter fraktion og farve.

Den patentansøgte maskine repræsenterer ifølge Gitte Buk Larsen en milepæl og perspektivet er, at den kan fordoble andelen af plast, der genanvendes i Danmark. I dag bliver næsten alt dansk plastaffald indsamlet fra landets husstande eksporteret til genanvendelse i udlandet. Men på sigt vil meget mere dansk plast kunne genanvendes lokalt, hvis visionerne om en stærk genanvendelsessektor bærer frugt:

»Fra vores synspunkt, så ville det helt optimale være, at vi fik nogle flere forsorteringsanlæg til plast her i landet, som kan levere de mængder i den kvalitet, vi har brug for. Hvis vi fik flere forsorteringsanlæg, så tror jeg også, at vi på sigt vil se flere genanvendelsesfabrikker i Danmark.«

Selvom det naturligvis også vil betyde mere konkurrence for Aage Vestergaard Larsen, så tror Gitte Buk Larsen fuldt ud på, at de også fremover vil kunne levere genanvendt plast i en kvalitet, som andre får svært ved at matche. Og bliver den nye produktionslinje Pippi en succes, så drømmer hun allerede om at skalere op med endnu en produktionslinje til husstandsplast.

Gitte Buk Larsen, forretningsudviklings- og marketingschef for Aage Vestergaard Larsen, som hendes far grundlagde i 1972.

Plastprisen 2021 går til Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, der i de senere år har knækket koden i forhold til genanvendelse af borgernes plastaffald.

Prisen blev uddelt ved en ceremoni på Plastindustriens årsdag – Plastdagen – den 20. maj, hvor foreningens bestyrelsesformand Søren Ulstrup, sagde følgende ved prisoverrækkelsen foran 350 digitale deltagere:

  • Aage Vestergaard Larsen A/S spiller en stor rolle, når det handler om at øge plastgenanvendelsen i Danmark. De seneste par år har virksomheden på dygtigste vis lagt meget energi i at knække udfordringen med at genanvende husholdningsplast. Hvis Danmark skal gå fra at være en forbrændingsnation til en genanvendelsesnation, så er det vigtigt med virksomheder som Aage Vestergaard Larsen A/S til at understøtte udviklingen.

Rørt ledelse takker dedikerede medarbejdere
Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S, modtog prisen på vegne af virksomheden, og han sendte hurtigt en tak videre til både branchen og virksomhedens medarbejdere:

  • At modtage Plastprisen 2021 er en stor oplevelse og ære specielt fordi, at den endelige jury består af vores kollegaer i branchen – nemlig Plastindustriens medlemmer. Vi er meget opmærksom på at fundamentet for Plastprisen 2021 er vores 60 erfarne og dedikerede medarbejdere. Det vil vi selvfølgelig huske på.

Han blev suppleret af Gitte Buk Larsen, der forretningsudvikling & marketingchef samt medejer af virksomheden:

  • Jeg er selvfølgelig stolt og rørt over, at vi bliver belønnet for vores innovative tilgang til konstant at udvikle nye løsninger til at forbedre genanvendelsen af plast, men måske endnu mere, at vi får credit for vores strategi om at have en åben virksomhed og altid fortælle den gode historie om plasten – for det har den fortjent.

Ud over branchens hæder og påskønnelse modtog Aage Vestergaard Larsen A/S en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.

Det er tredje gang, at Aage Vestergaard Larsen A/S bliver belønnet med Plastprisen, hvilket er rekord. I 2009 blev den nu afdøde stifter af virksomheden – Aage Vestergaard Larsen – hædret, og virksomheden fik igen prisen i 2017.

De fem nominerede kandidater til Plastprisen 2021 var CirkulærPlay, Idé-Pro Skive A/S, Plast Team A/S, Stig Nielsen (Genplast) og Aage Vestergaard Larsen A/S.

Plastdag 2021

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien overraget Plastprisen 2021 til adm direktør Franz Cuculiza og forretningsudvikling & marketingchef Gitte Buk Larsen.

Pressemeddelse fra Plastindustrien, den 29. april 2021

De fem nominerede kandidater til Plastprisen 2021 er CirkulærPlay, Idé-Pro Skive A/S, Plast Team A/S, Stig Nielsen (Genplast) og Aage Vestergaard Larsen A/S.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Brancheforeningen har i år modtaget en lang række kvalificerede bud på potentielle prismodtagere, hvorefter en ekstern jury bestående Pernille Weiss (K), Medlem af Europa-Parlamentet, Simon Freiesleben, Redaktør for WasteTech og Hans Nørgaard Hansen, Head of Department Mechanical Engineering DTU har skåret feltet ned til fem nominerede

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, udtaler:

  • Jeg er enormt imponeret af det skarpe felt af nominerede, der er kandidater til at vinde Plastprisen 2021. Vi har i branchen utroligt meget fokus på eksempelvis øget genanvendelse og innovation, hvilket også kendetegner dette års nominerede.

Thomas Drustrup fortsætter:

  • En af vores vigtigste opgaver som brancheforening er at fremme den grønne omstilling og at skabe et mere nuanceret syn på plast. Det gør vi blandt andet ved at fortælle om konkrete succeshistorier fra virkeligheden i forbindelse med uddelingen af Plastprisen.

Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2021 afsløres den 20. maj på Plastdagen 2021.

De fem nominerede:

CirkulærPlay, Randers
CirkulærPlay er nomineret til Plastprisen, da det er et unikt genanvendelsesprojekt med mange involverede aktører, som i praksis viser, hvordan eksempelvis plastaffald fra hospitaler kan få nyt liv i form af komponenter til legepladser.

Idé-Pro A/S, Skive
Idé-Pro A/S er nomineret til Plastprisen for virksomhedens beslutsomme udvikling og produktion af CE-mærkede ansigtsvisirer, da der opstod akut mangel på værnemidler – særligt i sundhedsvæsenet – i foråret 2020, hvor coronavirussen ramte Danmark.

Plast Team A/S, Nærum
Plast Team A/S er nomineret for virksomhedens arbejde for at forebygge madspild gennem udviklingen af en app til forbrugerne i samarbejde med Selina Juul (Stop Spild Af Mad). Derudover er Plast Team A/S meget optaget af at designe plastprodukter med henblik på genbrug og genanvendelse.

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø
Stig Nielsen er nomineret til Plastprisen for sit mangeårige arbejde med at fremme genanvendelse af plast i Danmark gennem opbygningen af virksomheden Genplast A/S i Farsø. Han og virksomheden er involveret i en lang række udviklingsprojekter, hvor der bl.a. er fokus på genanvendelse af blød husholdningsplast.

Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager
Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen for de seneste års arbejde med at knække koden – og det er de lykkedes med – i forhold til øget genanvendelse af husholdningsplast i Danmark. Virksomheden foretager løbende investeringer i nye produktionslinjer og metoder og er kendt for at være gode til hele tiden at drive den grønne omstilling frem.

Download: Begrundelse for nominering af Aage Vestergaard Larsen A/S

Aage Vestergaard Larsens nye produktionslinje lever op til målsætningen om at være i konstant udvikling med nye investeringer og på forkant ned nye tiltag.

Som partner i et nyt spændende MUDP-projekt -om at styrke genanvendelsen af husstandsindsamlet plastaffald- er vi nu klar til at forfine vores produktudvikling mhp. at få endnu mere værdi ud af oparbejdelsen af husstandssorteret plast. Det er vores nye produktionsanlæg- Pippi- til husstandssorteret plast, som har givet os muligheden for dette næste skridt!

Maria Dahl er vores projektleder i dette projekt sammen med Teknologisk Institut, SchelaPlast A/S og Nopa Nordic A/S, som vi glæder os meget til at arbejde sammen med.

Læs mere om projektet i pressemeddelelsen fra Teknologisk Institut her

Kun en mindre del – ca. 21% – ender som oparbejdet plast til genanvendelse.

For tredje gang i år kan man fejre jubilæum hos Aage Vestergaard Larsen:

For 3. gang på et år ryger vores flag til tops for at fejre en 40- års jubilar på Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Denne gang er det Erik Christensen – en højt respekteret kollega i vores ekstruderingsafdeling- vi fejrer.

Erik Christensen blev ansat på aftenholdet i vores ekstruderingsafdeling den 13. april 1981, og har været der lige siden. Erik har gennem alle årene øget sine kompetencer inden for genanvendt plast og har gennem alle 40 år formået at følge med tiden, som har bestået af en konstant udvikling mht. såvel produktionsteknikker som brug af forskellige IT-systemer.

Denne evne og vilje til at agere fleksibelt var også medvirkende til at Erik fik rollen som team-leder for aftenholdet. Og hans tekniske evner kombineret med hans blik for at ”få folkene med” bevirkede at Erik hurtigt fik bygget et stærkt team op omkring sig. Et team som i dag har mere end 100 års erfaring!

Teamlederjobbet har Erik for nyligt givet videre til en god kollega, da Erik gerne ville have lidt mere tid til hans fritidsjob, som består i at driv et landbrug på 300 tønder land med tilhørende kreaturer. Det skal dog nævnes, at Erik heldigvis stadig er en del af aftenholdet.

Selvom ikke alle medarbejdere er på fabrikken i dag bliver Erik ikke snydt for at blive fejret, med flag, morgenbrød, kage og smørrebrød til alle.

40-års jubilaren Erik Christensen og Produktions- og vedligeholdelseschef Jesper Stordal.

Maria Dahl er nyuddannet civilingeniør på Aalborg Universitet i materialeteknologi og en bachelor som maskiningeniør fra universitetet i Stavanger, rigtig gættet – Maria har norsk som modersmål?

På universitetet fik Maria interesse for- og lyst til at arbejde med genanvendelse af plast, da hun som led i sin uddannelse blev involveret i flere projekter med plast. I slutningen af sin uddannelse så Maria, at vi søgte medarbejdere med samme interesse, hun var hurtig og søgte et job – og hvem kan stå for en ung teknisk stærk og positiv profil med interesse for genanvendt plast, ovenikøbet med norsk humor? Vi kunne ikke og vupti, så var Maria ansat.

Maria startede hos os i november 2020 som produktudvikler, og allerede nu er hun en vigtig del af vores tekniske stab. Maria er nysgerrig på den gode måde og eminent til at suge viden til sig fra vores organisation, hvor qua vores 50 års erfaring er mange med stor viden, som alle villige dele ud af.

Maria har sine egne projekter- som fx projektleder på et større og længerevarende udviklingsprojekt med Teknologisk Institut m.fl.- og dybt involveret i projekter, der skal tegne fremtiden for os mht. hele tiden at holde fokus på udvikling og forbedre vores kvalitet.

Vi ser frem til et forhåbentlig langt og godt samarbejde.

Maria Dahl

Selvom COVID-19 har gjort hverdagen noget anderledes end den plejer at være, så er der stadig tid til fejring hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, hvor Bo Rørbæk Jacobsen kan fejre sit 40- års jubilæum.

Fredag d. 6. november ryger Dannebrog til tops på plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. Virksomheden fejrer med Bo Rørbæk Jacobsen det andet 40-års jubilæum i deres historie.

Bo blev ansat den 6. november 1980 og kom på daværende tidspunkt direkte fra Teknisk skole i Randers og ind i ekstruderingsafdelingen hos Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL). Bo’s tekniske snilde og lyst til at sætte sig ind i selv tekniske udfordrende problemstillinger blev snart synlige for såvel kollegaer som for ledelsen, og han fik hurtigt kollegaernes respekt for hans kompetente måde at løse de forskellige tekniske udfordringer på.

Bo fik gennem årene mange nye arbejdsopgaver relaterende til reparation og vedligeholdelse af AVL´s allerede på det tidspunkt omfattende maskinpark.

Efter nogle år som assistent i AVL´s vedligeholdelsesafdeling overtog Bo i 1994 ansvaret som vedligeholdelseschef og bestred det job i mere end 20 år- altid med faglighed og ordholdenhed i højsædet.

Bo’s 40 års viden om plast -og ikke mindst de teknologier som skal til for hele tiden at forbedre kvaliteten af genanvendt plast- var også platformen for Bo’s næste udfordring som udviklingschef i AVL. Et job som gennem de seneste fem år har været medvirkende til at AVL har opført flere nye produktionslinjer, som kan oparbejdet det mere beskidte plastaffald til en ny plastråvare i høj kvalitet.

Bo’s opfindsomhed har senest ført til at AVL har sendt sin første patentansøgning ind på en ny opfindelse (Georg), som kan vaske, sortere og oparbejde husstandssorteret plast til en hidtil uset høj kvalitet

Bo Rørbæk Jacobsen kan fejre sit 40- års jubilæum hos Aage Vestergaard Larsen A/S.





Bo er en meget værdsat kollega både som udviklingschef og på hele fabrikken som underviser af AVL´s 60 medarbejdere ved indførelse af nye teknologier.

Selvom COVID-19 forhindrer den fejring som et 40-års jubilæum fortjener, så bliver Bo ikke snydt for at blive fejret på dagen med flag, morgenbrød og Pizza til alle, men både spisning og fejring bliver i små grupper.

Vil du give dine valgplakater nyt liv efter valget og bidrager til nye bæredygtige produkter og en cirkulær økonomi?

Allerede når du bestiller dine valgplakater, skal du tænke på hvad der skal ske med dem, når valget er overstået og plakaterne har gjort deres ”arbejde”.

● Skal de BRÆNDES?
● Skal de GENBRUGES ved næste valg?
● Skal de GENANVENDES i nye produkter?

Snak med din leverandør af valgplakater, hvis du vil hjælpe os med at genanvende dine plakater og spare miljøet for Co2.

Ved sidste folketingsvalg genanvendte vi 12000 valgplakater i vores produktion, det blev til 3600 kg genanvendt plast vs ny plast og dermed en Co2 besvarelse på 8640 kg.

Tænk hvor meget Co2 vi kan spare, hvis vi får endnu flere valgplakater til genanvendelse. Læs vores krav til din valgplakat for at vi kan genanvende den igen og igen.

VORES KRAV TIL DIN VALGPLAKAT:
Valgplakaterne skal være lavet i PP (Polypropylen) med maks. 30% kridt/talcum indhold – Optimalt er plakaten lavet af rent PP uden kridt/talcum.

Kontrafejet på valgplakaten skal være trykt/printet direkte på plakaten – det må ikke være påklistret papir.

Valgplakaterne skal indleveres rene, bundtet og uden strips, snore eller lignende ophængsmaterialer.

Ved indlevering af valgplakater:

  • Kontakt AVL salg/indkøb
  • Oplys hvor mange plakater og hvilke parti
  • Aftal leveringsdato (vi afhenter ikke valgplakater)
  • Du får udleveret et indkøbsnummer der skal bruges ved indlevering.

Hos Aage Vestergaard Larsen kommer der 15.000 ton plastik ind om året. Her bliver det renset, kværnet og lavet om til granulat, så plastikken kan få nyt liv i nye produkter – af genanvendt plast. Og som noget helt nyt kommer der nu også snart ruller med filament til 3D print ud med genanvendt plastik på, som kan blive til nye innovative produkter i en 3D printer.

Det er blot et af den seneste tids nye opfindelser hos Aage Vestergaard Larsen, der siden 1972 har givet gammelt plast nyt liv.

Det er første gang 3D print filament bliver lavet af genanvendt plast.

”Det er noget jeg altid har tænkt gav god mening. For mig er det bare en anden form for en råvare. Lidt ligesom vi har granulatet og vi har pulveret, jamen så har vi så en streng, der hedder filament i det her tilfælde. En af de ting der for mig gav mening var, at når vi kiggede lidt nærmere i det, så var der ikke rigtig nogen der med 100 % sikkerhed kunne garantere, at det var 100% genanvendt plast – før nu”, siger Gitte Buk Larsen, Business Development and Marketing Director hos Aage Vestergaard Larsen A/S.

Hos Aage Vestergaard Larsen har man undersøgt markedet, og blevet overrasket over den svingende kvalitet, de ofte har mødt på filament.

”Selv i en batch hvor det burde være det samme, så når du kommer til spole nummer 10 ud af 40, så kan du pludselig ikke printe med det, og så er der et eller andet galt. Og når man så tager prøver, så viser det sig, at det er noget helt andet, som har nogle andre egenskaber – og der bløder mit kvalitetshjerte lidt. Jeg synes det er useriøst, og vi går benhårdt efter at det aldrig nogensinde kommer til at ske her”, forklarer Gitte Buk Larsen.

Det er stadig et nyt område for Aage Vestergaard Larsen at lave filament, men de har en lang og bred erfaring med plast at trække på, så de har gode forventninger til fremtiden på dette område. Og materialet kan bruges til mange produkter. Der er begrænsninger i forhold til medico og fødevare kontakt, da det er genanvendt plast, men ellers vil der være mange produkter, der fremover vil kunne 3D printes med genanvendt plast.

Hvis man mener alvorligt, at man vil gøre noget ved CO2-aftrykket, er der også her en mulighed for at gøre en forskel. En undersøgelse Aage Vestergaard Larsen har fået lavet viser, at man sparer miljøet for 2,4 kg CO2 hver gang du bruger 1 kg genanvendt plast mod en ny-vare.

Og det er en vigtig motivation

 ”Vores motivation for at gå ind i det her, er ønsket om at gøre en forskel i verden, så alt det her med bæredygtighed og cirkulær økonomi – det gør vi noget ved her i huset. Og vi gør det helhjertet, og det er egentlig sådan, vi altid har gjort det”, smiler Gitte Buk Larsen.

Husstandsaffald kan også give nye produkter

Hos Aage Vestergaard Larsen er det ikke kun filament, der fylder i øjeblikket. Virksomheden har i juni søgt patent på en ny maskine, der går under kaldenavnet Georg, der gør det muligt for dem, at genanvende husstandsaffald til nye produkter, fordi de kan rense det. Og mon ikke denne opfindelse også kan komme 3D printerne til gode en dag.

”Vi starter med at lave filament af det, vi kalder ’industrial waste’ – altså plast der kommer fra industrien, fra de plastproducerende virksomheder. Og så er step to, at vi kan gå over i den kategori, der hedder ’post consumer’, det vil med andre ord sige, at så bliver det genanvendt plast af noget, der har haft et ”andet liv”.  Det kan være en mælkekasse eller en kasse fra IKEA. Og den sidste fase i det her, det bliver, at vi rent faktisk vil kunne lave det af det husstandssorteret affald, – det ligger lige nu langt ude i fremtiden, men det er målet, at vi vil kunne det”, fortæller Gitte Buk Larsen.

Men arbejdet er i gang og der er god interesse fra kunder og samarbejdspartnere, også fra større virksomheder, der ønsker at få lavet deres eget spildmateriale om til filament, som de kan bruge til nye produkter.

”Der er ingen tvivl om, at der ligger en masse udviklingsmuligheder og samarbejdsmuligheder foran os på det her område”, slutter Gitte Buk Larsen.





Om Aage Vestergaard Larsen A/S

Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed indenfor genanvendelse af plast i høj kvalitet. Når råvaren af genanvendt plast kan bruges til produkter der kan genanvendes igen og igen, er de en af de mest vidende indenfor det der betegnes som den mekaniske recycling.

Virksomheden blev stiftet af Aage Vestergaard Larsen i 1972. Hans vision om plastikkens mange genanvendelsesmuligheder i høj kvalitet er stadig en af grundpillerne i virksomheden i dag, hvor der er mere end 55 motiverede og innovative medarbejdere.

Kontakt for yderligere oplysninger

Aage Vestergaard Larsen A/S
Gitte Buk Larsen, Forretningsudviklings- og marketingchef,
e-mail: gbl@avl.dk – Mobil: +45 21 69 63 36

Dansk AM Hub / Fonden AM-Lab Danamrk
Vibeke Agerdal Kristiansen, Kommunikationschef
e-mail: vak@am-hub.dkwww.am-hub.dk

I magasinet  #PlasticsRecyclingWorld, har Mark Holmes skrevet en artikel der fortæller, hvordan vi har bidraget med løsninger til at genanvende de udfordrende plasticstrømme fra de private husholdninger.

Læs hele artiklen fra Plastics Recycling World – September/Oktober 2020.
PRW_artikel_092020_AVL

Miljøminister Lea Wermelin besøgte plastgenanvendelsesvirksomhed

Miljøministeren havde efter en invitation udtryk interesse for et besøg på plastgenanvendelsesvirksomheden i Mariager for at se og høre om virksomhedens nyeste opfindelse ” Georg”, som er et anlæg som kan oparbejde husstandssorteret plast til ny højkvalitetsråvare i genanvendt plast. Miljømisteren havde ligeledes udtrykt en generel interesse for at komme virksomheden rundt for at opleve, hvordan plasten bliver genanvendt

Der blev på det mere end 1 time lange besøg mulighed for at udveksle såvel synspunkter på, hvorledes det politiske system kan bakke op omkring målet om at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark, såvel som der blev mulighed for at give Lea Wermelin en grundig fabriksrundtur inkl. fremvisningen af Georg, som producerede for fuld kraft.

”Vi er glade for ministerens besøg og for muligheden for at komme med vores synspunkter og ideer mht. hvordan det politiske system kan bakke op om at øge genanvendelsen af plast i Danmark, og vi oplevede en positiv og lydhør minister”, fortæller adm. direktør Franz Cuculiza

” Vores ønsker er helt klart, at det offentlige og private foretager grønne indkøb med fokus på mere genanvendelse, og at der lovgives om, at der skal bruges mere genanvendt plast som alternativ til nyvarer, hvor det er muligt” fortæller Gitte Buk Larsen, bestyrelsesformand i Aage Vestergaard Larsen A/S

Adm. direktør, Franz Cuculiza, bestyrelsesformand og marketingchef, Gitte Buk Larsen, og miljøminister Lea Wermelin på rundtur hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

For første gang i historien- og efter 5 års udviklingsarbejde- lancerer et dansk genanvendelsesfirma nu et fuldt produktprogram i post-consumer plast (plast der har været brugt til dets oprindelig formål mindst 1 gang). Et produktprogram som er ”vores lille måneskridt” i en verden af plastgenanvendelse, fordi netop det produktprogram skal være med til at sikre virksomheden væksten de næste mange år. Det husstandssorterede plast vil ligeledes inden for de næste par måneder blive en del af produktprogrammet.

De plastproducerende virksomheder har nu fået den mulighed, de har efterspurgt i flere år, nemlig at kunne producere højkvalitetsprodukter i genanvendt plast baseret på post-consumer plast uden at gå på kompromis med produktkvalitet og produktionseffektivitet. Der er et stort ønske i hele samfundet om at kunne være med til at øge genanvendelsesgraden af post-consumer plast i Danmark ved at bruge netop denne genanvendte plast som en råvare til nye produkter. Det ønske kan vi nu opfylde, og vi ser frem til en væsentlig øget aktivitet på såvel omsætning som medarbejderstab her på virksomheden i Mariager.

Post-Consumer affald
Begrebet post-consumer bruges om affaldsmateriale, der er blevet brugt til dets oprindelige formål. Affaldet er typisk genereret af den private husstand og afleveret i egen affaldsbehold eller afleveret på den lokale genbrugsplads. Affaldet kan også komme fra detailbranchen og/eller andre kommercielle virksomheder.

Portræt af Franz Cuculiza og Gitte B. Larsen

Aage Vestergaard Larsens administrerende direktør Franz Cuculiza og bestyrelsesformand Gitte Buk Larsen.

Artikel fra Nordjyske Stiftstidende 9. august 2020

Mariager-virksomhed vil ud i verden med ny maskine, der kan genanvende danskernes plast igen og igen .

MARIAGER: Hver dag bliver der skyllet og sorteret tonsvis af bøtter, flasker og andet plastemballage ude i de nordjyske hjem.

Men meget af det plast, vi smider i vores affaldscontainere, er svært at geanvende.

Download og læse hele artiklen fra Nordjyske Stiftstidende (PDF)

SÅDAN VIRKER ”GEORG” – ser filmen (DK) (ENG)

Artikel fra Randers Amtsavis den, 21. juni 2020
Af Jan Sisseck

Aage Vestergaard Larsen har længe før de fleste andre bearbejdet affaldsplast til råstoffer, som kan bruges til nye produkter. Senest har firmaet søgt patent på en ny vaske-sortere-tørremaskine, som på bæredygtig vis kan omdanne plast fra de danske husholdninger til kvalitetsråvare.

Mariager: I de senere år har der været stigende opmærksomhed på de ligeledes stigende mængder af plastaffald, og der har i den forbindelse også været talt meget om, at man burde genanvende langt mere, end tilfældet er i dag, af de bjerge af plastik, som hvert år smides ud.

Disse betragtninger kan man hos Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) ikke være mere enige i, men til forskel fra de fleste andre har man i mariagervirksomheden længe – i knap 50 år faktisk – ikke bare været opmærksomme på problemet, men i den grad også arbejdet for at gøre noget ved det.

Hvert år genererer alene vi danskere cirka 350.000 ton plastaffald, og kun omkring 50.000 ton genanvendes i dag.

– Kigger vi ti år tilbage i tiden, var det omtrent samme mængde, som fik nyt liv på den ene eller anden måde. Med andre ord er der sket forsvindende lidt på genanvendelsesområdet, selv om affaldsmængden faktisk er steget, siger Franz Cuculiza, der er administrerende direktør hos AVL.

Georg
Hos AVL, der er landets største plastgenanvendelses-virksomhed, håndterer man omkring en tredjedel af det plastaffald, som i dag får nyt liv i nye produkter. Samtidig har mariagervirksomheden netop søgt patent på en nyudviklet maskine, som ifølge Franz Cuculiza har potentiale til at fordoble den danske genanvendelse af plast.

Maskinen har fået navnet Georg og følger således en gammel tradition indført af virksomhedens nu afdøde grundlægger Aage Vestergaard Larsen.

– Min far gav alle sine maskiner navne. De små maskiner fik pigenavne, mens de store, monstrøse fik drengenavne. Vi har døbt den nye maskine Georg, fordi den er stor og lidt “Georg Gearløs”-agtig, forklarer grundlæggerens datter Gitte Buk Larsen, der i dag bestyrelsesformand i virksomheden samt forretningsudvikler og marketingchef.

Georg, der har været under udvikling siden 2013, kan både vaske, sortere og tørre affaldsplast fra husholdninger og det på en hidtil uset effektiv vis. Det betyder, at man i langt højere grad end tidligere vil kunne få en kvalitetsråvare ud af kødbakker, yoghurtbægre, plastposer og ketchupflasker.

Eksportpotentiale
Og her hører bæredygtigheden i den nye maskine ikke op. Den er nemlig også særdeles sparsommelig med det vand, den bruger til at rense de ofte fedtede og madrestbefængte enkeltdele i plastaffaldet fra de danske husholdninger. Sammenlignet med lignende anlæg ude i Europa bruger Georg op til 80 procent mindre vand.

AVL har besluttet at investere et to-cifret millionbeløb i en produktionslinje, hvori Georg bliver central, og som vil kunne omdanne plastaffald fra de danske husholdninger til en råvare, som ikke blot vil kunne bruges i produktionen af mange forskellige plastprodukter. Det vil også kunne genanvendes igen og igen.

– Georg er med andre ord en vigtig del af vores vækststrategi, og det er den på flere måder. For maskinen vil helt sikkert også være interessant for andre plastgenanvendelses-virksomheder både herhjemme og i udlandet, siger Franz Cuculiza.

Fremsynet stifter
Som det vist allerede er fremgået, var Aage Vestergaard Larsen en fremsynet mand, som tidligt kunne se både problemet i de stigende mængder plastaffald, men sandelig også mulighederne.

I 1972 købte han i Tyskland en maskine, som kunne omdanne affaldsplast til en brugbar råvare, og installerede den i et lokale på et nedlagt landbrug. Og det gik så godt, at pladsen hurtigt blev for trang, hvorfor han flyttede sin virksomhed til Mariager Havn, hvor medarbejderstaben i slutningen af 1970’erne var vokset til en halv snes mand.

I 1982 flyttede AVL til den nuværende adresse på Klostermarken syd for byen, hvor man råder over ikke mindre end 85.000 kvadratmeter, hvoraf cirka 20.000 er under tag. AVL beskæftiger i dag 60 mennesker, og der arbejdes i tre-holds-skift fra mandag til fredag.

Med andre ord er AVL i dag en moderne, højteknologisk virksomhed, som leverer råvarer i form af plastgranulat, pulver og flager til en lang række forskellige virksomheder. Og selv om der udelukkende er tale om plast, så er sortimentet – når man går i detaljen – mangfoldigt.

– Vi har cirka 2000 forskellige varenumre, siger Franz Cuculiza.

AVL (Aage Vestergaard Larsen), der netop har søgt patent på en banebrydende sorteringsmaskine til affaldsplast. Foto: Anne Myrup Pedersen



Fokus på kvalitet
Gitte Buk Larsen supplerer med at virksomheden opererer med grundlæggende to forskellige forretningstyper.

– Det, vi kalder lønarbejde, samt almindeligt køb og salg. I første tilfælde får vi plast ind fra en virksomhed – typisk spildplast fra den pågældendes egen produktion. Det omdanner vi så til granulat, som virksomheden efterfølgende får retur til brug i sin produktion.

– På den måde er leverandøren og kunden ofte den samme, siger hun.

I andre tilfælde køber AVL grovsorteret plastaffald fra mange forskellige leverandører og omdanner det til råvarer til ligeledes vidt forskellige kunder. De mange varenumre dækker blandt andet over blandingsforholdet af forskellige plasttyper i de enkelte granulater.

– Uanset hvilket produkt, det drejer sig om, har vi imidlertid altid skarp fokus på, at kvaliteten er, som den skal være, siger Gitte Buk Larsen og fortæller videre, at AVL er leveringsdygtig i råstof  til alle produktionsformer indenfor plastindustrien.

Det vil sige til sprøjtestøbning, til ekstrudering, til rotation og til blæsestøbning.

Selv om AVL er landets største virksomhed af sin art, og selv om man her kan trække på længere erfaring end de fleste, når det gælder genanvendelse af plast, så får det ikke hverken Gitte Buk Larsen eller Franz Cuculiza til at mene, at så er den hellige grav velforvaret.

Udvikling
– Det er vores intention fortsat at være førende i Danmark, siger Franz Cuculiza.

Og vil man bevare sin førerposition, så fordrer det, at man hele tiden udvikler nye teknologier og arbejdsgange, hvilket AVLs fire mand store udviklingsafdeling da også er optaget af på fuld tid.

Netop nu er der gang i tre større og perspektivrige udviklingsprojekter. Det drejer sig udover den allerede omtalte “Georg”, som virksomheden nu har søgt patent på, om udviklingen af et 100 procent genbrugsfilament til brug i 3D-printere samt en metode til at rengøre og forarbejde affaldsplast til et råstof, som vil kunne leve op til de skrappe krav, der skal være opfyldt, hvis plasten skal bruges som emballage til fødevarer.

Og succesrige resultater af begge disse udviklingsprojekter er man ifølge Larsen og Cuculiza tæt på at kunne præsentere for offentligheden.

Skraldespande
På vores tur rundt på virksomheden passerer vi også bunker af kommunale skraldespande, som illustrerer, hvordan miljøpolitik hurtigt kan have positiv effekt på en virksomhed som Aage Vestergaard Larsen A/S.

– De er jo blevet kasseret, fordi vi allesammen skal til i endnu højere grad end i dag at sortere affald. Det kræver anderledes skraldespande med flere rum.  Og til produktion af disse er det jo nærliggende at genbruge plasten fra de gamle, siger Franz Cuculiza.

Artikel fra CLEANTECHWATCH, den 10. juni 2020
Af SIMON VALEUR

AVL sparker døren ind til et helt nyt forretningsområde med en nyudviklet maskine, som ifølge direktør kan oparbejde husstandssorteret plast til genanvendelse “igen og igen”. Maskinen står til at blive et vigtigt vækstspor for AVL, som også har eksport i kikkerten.

Aage Vestergaard Larsen (AVL) sparker nu døren ind til et helt nyt forretningsområde med en nyudviklet maskine til genanvendelse af hustandsindsamlet plast.

“Vi forventer at kunne fordoble andelen af plast, som bliver genanvendt i Danmark med opfindelsen,” siger AVL’s adm. direktør, Franz Cuculiza, til CleantechWatch.

Genanvendelsesvirksomheden har netop sendt et patent afsted på maskinen, som har været undervejs i syv år og er blevet færdigudviklet i regi af et MUDP-projekt med flere andre virksomheder om at etablere en produktionslinje, der kan oparbejde det ofte beskidte hustandssorterede plast til en høj kvalitet.

Traditionelt har Aage Vestergaard Larsen arbejdet med oparbejdning af plastspild fra industrien, som er noget renere end den plast, danskerne sorterer ned i deres skraldespande.

Men med den nye maskine, som med AVL-direktørens ord er “hjertet” i produktionslinjen, kan den husstandssorterede plast “genanvendes igen og igen.”

“Det kan gå ind på lige linje med vores øvrige produkter, og det er ret unikt. Vi har ikke set en maskine nogen steder i Europa før, der er i stand til det,” siger Franz Cuculiza.

Portræt af Franz Cuculiza og Gitte B. Larsen

Her ses adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen, Franz Cuculiza, og bestyrelsesformand og hovedejer Gitte Buk Larsen, som også chef for marketing og forretningsudvikling i virksomheden. Foto: Jakob Lerche Photo Studio

Artikel fra tv2nord.dk den 8. juni 2020
Af Jens Skriver Steffensen

En ny maskine kan både blive en gave for miljøet og et eksporteventyr for Aage Vestergaard Larsen A/S.

Aage Vestergaard Larsen (AVL) sparker nu døren ind til et helt nyt forretningsområde med en nyudviklet maskine til genanvendelse af hustandsindsamlet plast.

60.000 tons plastaffald fra danske husstande og virksomheder bliver hvert år genanvendt til nye plast-produkter. Det lyder jo fantastisk, men når virkeligheden er, at de resterende 290.000 tons plastik, der bliver smidt ud, ikke kan genanvendes bliver billedet straks lidt mere dystert set med miljøbriller.

Men det er sandheden. En meget stor del af den plast, der bliver husstandssorteret kan ikke genanvendes og det er et stort problem. Men det er også et problem som virksomheder i både Danmark og resten af verden knokler for at løse.

Virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er en af de virksomheder – og de har faktisk fundet en del af løsningen på problemet. De har nemlig opfundet en maskine, der kan fordoble andelen af plast, der genanvendes.

– Maskinen vasker, sorterer og tørrer plastikken, så den kan genanvendes. Og samtidig bruger den faktisk meget mindre vand end andre tilsvarende anlæg, fortæller Franz Cuculiza, der er administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen.

– Det er vi sgu egentlig vældig stolte af, lyder det fra direktøren.

Tager patent på maskinen
Den nye maskine har været på vej siden 2013, men det er for alvor gået stærkt i de sidste tre år gennem et såkaldt MUDP-projekt hvor Aage Vestergaard Larsen sammen med Reno-Nord, fire andre virksomheder, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen har arbejdet på at gøre maskinen til virkelighed.

– Den har først kørt som et laboratorieforsøg og for et halvt års tid siden kom den så igang med at sortere plastik, fortæller Franz Cuculiza.

En af forcerne ved den nye maskine er, at de plast-perler – pellets på fagsprog – der kommer ud af maskinen, kan bruges til produkter, der kan genanvendes igen og igen og blive en del af en plast-cyklus stort set uden affald.

– Vi har haft en af de store emballage-producenter i Danmark til at støbe emballage af vores produkt og det bestod både på holdbarhed og kemi, fortæller direktøren for Aage Vestergaard Larsen, der nu har indsendt en patentansøgning på maskinen. Virksomheden tror nemlig så meget på den, at de håber at få den ud i verden.

– Vi ser nogle økonomiske muligheder på det europæiske marked, så den skal da ikke kun stå her i Mariager. Vi skal have den ud i verden og gøre gavn, siger Franz Cuculiza.

Franz Cucilaza

Franz Cuculiza, direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S. Foto: Jakob Lerche Photo Studio

Mange typer plast
Der findes et utal af forskellige plast-typer og nogle er nemmere at genanvende end andre.

I en dansk husholdning består omkring 70 procent af plast-affaldet af typerne PE, PP og PET-plast og det er PE og PP den nye mestrer at få genbrugt.

Nogle typer plast – for eksempel de fleste typer af kaffe- og chipsposer – indeholder lidt metal. Det gør dem umulige at genanvende og de fleste kommuner frabeder sig da også disse produkter i plast-containeren ligesom at pizza-bakker ikke må smides ud med pap-affaldet på grund af fedtresterne.

Andre typer emballage er sammensat af forskellige typer plast og disse er også meget svære, hvis ikke umulige, at genanvende.

EU har vedtaget regler på området, der siger at al plastemballage skal kunne genanvendes fra 2030.Se mere

God sortering er alfa omega
Der er i øjeblikket politiske forhandlinger igang som handler om hvorvidt affaldshåndtering og -sortering skal overgå fra det kommunale til det private. Hvordan de forhandlinger ender, ved ingen lige nu og det er faktisk heller ikke noget, der bekymrer hos Aage Vestergaard Larsen. Det gør til gengæld den gode sortering.

– Om det er offentlige eller private der skal håndtere affaldet er vi groft sagt ligeglade med. Det der bekymrer os er, at der sker en ordentlig sortering, så plasten kan genanvendes. Det der ikke må ske er, at det hele bare bliver blandet sammen, for så kan vi altså ikke bruge det til noget, og så bliver det enten brændt eller eksporteret, fortæller direktøren der lige nu har planer om en egentlig produktionslinje baseret på den nye opfindelse, i høring.

– Vi har finansieringen på plads og bestyrelsen har sagt god for projektet, så nu håber vi at høringen går godt så vi kan komme videre med at sortere og producere.

”Udvikling af oparbejdningslinje til optimal genanvendelse af indsamlet plast fra husstande set i et cirkulært perspektiv”

En række danske virksomheder fra hele værdikæden har gennem de sidste to år undersøgt, gennem MUDP-projektet ”Udvikling af oparbejdningslinje til optimal genanvendelse af indsamlet plast fra husstande set i et cirkulært perspektiv”, om den danske husholdningsplast kan bruges til højkvalitetsprodukter

Nu afsløres resultatet og du har en enestående mulighed for at deltage i konferencen den 11/6-2020 online.

MUDP ONLINE AFSLUTNINGSKONFERENCE 11/6-2020 – DEL 1:

Her er en oversigt over hvem og hvornår du kan møde af de forskellige partnere i projektet:

Partnerne bag projektet, Aage Vestergaard Larsen A/SI/S Reno-NordI/S Amager RessourcecenterNomi4s I/SSky-Light A/SAL2-Teknik A/S, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen.

Kl. 09.00 – 09.10          Franz Cuculiza (AVL) byder velkommen og giver intro til dagens program.

Kl. 09.10 – 09.25          Jesper Skovby Jørgensen, Miljøstyrelsen

Kl. 09.25 – 09.30          Spørgsmål via chatfunktion besvares

Kl. 09.30 – 09.35          Franz Cuculiza (AVL) introducerer RenoNord

Kl. 09.35 – 09.50          Thomas Lyngholm, RenoNord

Kl. 09.50 – 10.00          Spørgsmål via chatfunktionen besvares

Kl. 10.00 – 10.05          Franz Cuculiza (AVL) introducerer ARC/Kbh. kommune

Kl. 10.05 – 10.20          Jonas Mortensen/Ida Leisner, Kbh. kommune & ARC

Kl. 10.20 – 10.30          Spørgsmål besvares via chatfunktion besvares

Kl. 10.30 – 10.45          Kaffepause

Kl. 10.45 – 11.05          Bo R Jacobsen, Aage Vestergaard Larsen A/S

Kl. 11.05 – 11.15          Spørgsmål via chatfunktion besvares

Kl. 11.15 – 11.20          Franz Cuculiza introducerer Sky-Light

Kl. 11.20 – 11.35          Louise Hundebøll Krath Andersen og Michael Kristensen, Sky-Light

Kl. 11.35 – 11.45          Spørgsmål via chatfunktion besvares

Kl. 11.45 – 11.50          Franz Cuculiza introducerer Teknologisk Institut

Kl. 11.50 – 12.05          Bjørn Malmgren-Hansen, Teknologisk Institut

Kl. 12.05 – 12.15          Spørgsmål via chatfunktions besvares

Kl. 12.15 – 12.20          Franz Cuculiza afslutter del 1

Hvordan dit plast fra affaldsspand bliver til et højkvalitetsprodukt!.



NÅR ET PROJEKT BLIVER TIL VIRKELIGHED – ONLINE 11/6-2020 – DEL 2:

KL. 13.00 – 13.05          Franz Cuculiza (AVL) byder velkommen og giver intro til resten af dagens program.

KL. 13.05 – 13.10          Mød ”Georg” – mini film om produktion af husstandssorteret plast

Kl.  13.10 – 13.20          Spørgsmål via chatfunktion besvares

Kl.  13.20 – 13.35          Franz Cuculiza (AVL) – Når det bliver virkelighed

Kl.  13.35 – 13.50          Christina Busk, Plastindustrien

Kl.  13.50 – 14.00          Spørgsmål via chatfunktionen besvares

Kl.  14.00 – 14.10          Franz Cuculiza (AVL) Eksempler på test og produktion af emballager fra det indsamlede plast

Kl.  14.10 – 14.20          Arendse Baggesen, SMALLrevolution

Kl.  14.20 – 14.30          Spørgsmål besvares via chatfunktion besvares

Kl.  14.30 – 14.50          Franz Cuculiza (AVL) afslutter dagens program

LOGIN TIL KONFERENCEN: EVENT.WEBINARJAM.COM/LOGIN/OYN8ZSGTMFOF0SK

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs via chatten (Q&A-modulet), men hvis du allerede nu har nogle spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at sende dem til bfm@avl.dk – så vil vi forsøge at besvare så mange som muligt.

Skulle der være spørgsmål som ikke når at blive besvaret i løbet af dagen, vil disse blive fremsendt til rette vedkommende og besvaret via mail. Husk at oplyse din mailadresse, såfremt du ønsker dette.

Ovenpå gårsdagens debat efter regeringens udmelding omkring fremtidig affaldssortering, og vores eftermiddagsbesøg af TV 2, føler vi anledning til følgende kommentarer:

Både private forbrugere og virksomheder skal fremover sortere deres affald i ti fraktioner, hvis det står til regeringen. Det var meldingen i går fra miljøminister Lea Wermelin, som også var citeret for følgende i gårsdagens udgave af Jyllandsposten: ” Vi har hørt alt for mange historier om, at plast er eksporteret til udlandet og er endt med at forurene både natur og menneskers sundhed i lande som fx Malaysia og Indonesien. Det er helt essentielt, at vi rydder op efter os selv her i Europa og ikke eksporterer affald uden for EU´s grænser ”. Iflg. Lea Wermelin bliver en del af det danske affald eksporteret til Tyskland, fordi man her har særlige forarbejdningsanlæg til at genanvende plasten, og hun håber også, vi kan etablere sådanne anlæg i Danmark!

Vi er helt enige med vores miljøminister. Som en plastgenanvendelsesvirksomhed i Danmark kan vi kunne bakke om en mere ensartet affaldssortering i Danmark, fordi en bedre affaldssortering giver en bedre kvalitet i affaldet, og dermed en højere værdi i det endelige produkt baseret på genanvendt materiale.

At Tyskland har særlige forarbejdningsanlæg til plasten er rigtig- de har jo mange års erfaring med det- men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi skal gå i deres fodspor, fordi så kommer vi aldrig foran!. Vi har set Portugal (som normalt modtager store mængder affald fra europæiske lande) i denne uge melde et stop ud for at modtage mere affald. Ifølge en artikel fra Reuters opkræver Portugal 11 €/ton for at behandle udenlandsk affald, hvor det europæiske gennemsnit er på 80€/ton- noget tyder på at det ikke kun er i Malaysia og Indonesien, at vi skal kontrollere arbejdsmiljø og underbetalte arbejdere!

Efter vores mening bør vi fokusere på den rigtige løsning, som vi anser for at være en oparbejdning af det danske affald i Danmark, og vel at mærke en oparbejdning som fokuserer på høj kvalitet. Det vil ikke kun være til gavn for miljøet / vores CO2 udslip, men også skabe arbejdspladser, mere eksport og samlet set en konkurrencedygtig dansk industri.

Nu skal der sorteres i flere fraktioner i et fremtidigt mere ensartet dansk affald.



1.000 vis af lastbiler på landevejene, der fragter affald rundt i EU, kan ikke være godt for miljøet, ej heller for økonomien!

Vi har allerede flere sorteringsanlæg til pap, metal, glas og plast i Danmark, og flere kommer forhåbentlig til. De kan godt sortere fraktionerne ud i en rimelig kvalitet, så nu skal de fraktioner bare oparbejdes i Danmark og med værdiskabelse for øje – ikke eksporteres som 2. klasse affald, og dermed fratage DK for en økonomisk vækstmulighed

Hvis vi får de rigtige klare politiske signaler om en vilje og lyst til at oparbejde fx vores eget plastaffald i Danmark, så er vi også genanvendelsesvirksomheder i DK, som har den teknologiske løsning og produktionslinjer klar til produktion i Danmark.

Kære politikere, vi er klar- er I også det?

I dag, den 1. april er det helt store flag røget til tops på genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Virksomheden fortæller, vi fejrer det første 40-års jubilæum i vores historie. Erik Nielsen – bedre kendt som Knold blev ansat den 1. april 1980 og i al den tid – uden en eneste sygedag! I 40 år er han mødt ind på fabrikken altid glad, hjælpsom og parat til de forandringer der har været i virksomheden gennem tiden. Erik har en viden om plast, der er de færreste forundt og den viden deler han med sine kollegaer. Erik er en meget værdsat kollega og ikke bare som teamleder for dagholdet, der holder de 12 kværne i gang, der sørger for at neddele ca. 40 ton plast hver dag, som vi får ind til genanvendelse, men på hele fabrikken.

Selvom ikke alle medarbejdere er på fabrikken onsdag 1/4 bliver Erik ikke snydt for at blive fejret, med flag, morgenbrød, kage og smørrebrød til alle og når vi alle igen kan være på fabrikken vil han blive fejret igen ved et større arrangement.

Erik Nielsen “Knold” i front da H.M. Dronningen var på besøg.

Da vores adm. direktør- Franz Cuculiza- er beordret i omgående isolation i 10 dage af Patientstyrelsen, har Aage Vestergaard Larsen A/S fra d.d. indført nedenstående forholdsregler ift. at minimere risikoen for at vores ansatte eller samarbejdspartnere smittes med Corona. Det skal tilføjes, at Franz p.t. ikke er konstateret smittet med Corona.

Isolationen er udelukkende sket af forebyggelsesmæssige årsager, da Patientstyrelsen har konstateret at en person i et fly (som sad mindre end 2 sæder fra Franz) er Corona smittet. Personer som Franz efterfølgende (siden 3. marts 2020) har været i kontakt med, skal ikke foretage sig noget forebyggelsesmæssigt. Vi har valgt at indføre mere restriktive forholdsregler end myndighederne foreskriver af hensyn til vores ansatte og samarbejdspartnere. Vi beklager de forstyrrelser nedenstående må have ift. til aftalte møder o.l., men vi er omvendt også sikre på jeres forståelse for vores tiltag

Forholdsregler ift. besøgende:
Ingen håndtryk, krammer eller lignende (samme regler gælder mellem AVL ansatte).

Forholdsregler ift. chauffører:
Samme som ift. besøgende mht. håndtryk krammere og lignende.
Sanitære faciliteter må benyttes af chauffører.
Chauffører skal serviceres af ansatte, hvis de skal have bragt mad eller drikke- altså ingen besøg i fx vores kantiner af chauffører.

Møder på fabrikken med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere:
Aflyses grundet risiko for Corona smitten.

Eksterne møder med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere:
Aflyses grundet risiko for Corona smitte.

Deltagelse i konferencer, messer, bestyrelsesmøder og lignende:
AVL-ansatte deltager ikke i ovennævnte arrangementer.

Private aktiviteter:
Hvis AVL-ansatte rejser udenlands eller deltager i større begivenheder (som fx koncerter og sportsarrangementer) bedes ens nærmeste leder orienteres, så ledelsen kan vurdere, om det skønnes hensigtsmæssigt at vedkommende umiddelbart vender tilbage til sin arbejdsplads efter ferien eller den private aktivitet.

Aage Vestergaard Larsen A/S: Corona forholdsregler gældende for marts måned 2020



Generelt:
Der sættes A4 plakater op på alle indgange -hoveddøren på Klostermarken 3, indgangen til kantinen og omklædningsrum på Klostervejen, indgangen produktionskontoret og laboratoriet, samt ved varemodtagelse og vareudlevering.

På plakaterne skrives/illustreres at håndtryk, kram og lignende ikke er tilladt grundet faren for Corona smitte- det skrives på dansk og engelsk. Desuden skrives, at folk som i februar eller marts har besøgt de lande, som Udenrigsministeriet betegner som risikolande, at de ikke må betræde fabrikkens område.

Aage Vestergaard Larsen A/S: Corona forholdsregler gældende for marts måned 2020.
Download PDF-version: Dansk
Download PDF-version: Engelsk

Uagtet et godt resultat for 2019 vil Aage Vestergaard Larsens A/S i Mariager -som er Nordens førende virksomhed inden for genanvendelse af plast- ønske, at politikerne ville skabe bedre rammebetingelser og sende et tydeligt og klart signal om, at de ønsker at øge genanvendelsen af plast i Danmark. Sådanne bedre rammebetingelse og tilkendegivelse vil medføre større investeringlyst i plastgenanvendelsesbranchen, og det vil medføre øget vækst og mere beskæftigelse i den danske plastgenanvendelses industri.

Der vil potentielt også være en besparelse på mere end 100.000 tons CO2 jævnfør ”The New Plastics Economy” af McKinsey & Company og Innovationsfonden

Aage Vestergaard Larsen A/S har gennem de seneste par år udviklet forskelligt produktionsudstyr, som kan oparbejde det mere beskidte plast fra samfundet. Det vi i Danmark ellers har brændt eller sendt til udlandet. Det er derfra, de i Mariager forventer at vækstpotentialet skal indfries, og det er derfor, de efterlyser politisk handling og tydelighed. Der skal tages en beslutning om, hvorvidt der skal investeres i produktions linjer, der kan oparbejde det mere beskidte plast. Beslutningen er ikke taget endnu, men de indtil nu allerede afholdte udviklings omkostninger skal gøre virksomheden i stand til at træffe beslutningen, og det er derfor, de efterlyser politisk handling og tydelighed

AVLs ledelse, økonomidirektør Palle L Kristiansen, adm. direktør Franz Cuculiza og Forretningsudvikling & marketingchef Gitte Buk Larsen, ønsker bedre rammebetingelser og et klart signal fra politikerne, inden der skal investeres i nye produktionslinjer.

Den 7. oktober blev der afholdt afslutningskonference med overskriften ’Friheden til at vælge genanvendt plast’ i Tivoli Friheden i Aarhus, hvor mere end 125 repræsentanter fra det danske erhvervsliv deltog.

Parterne bag ’CIRKLA – Akademi for plastgenanvendelse’ er overrasket over, at projektet har oplevet massiv tilstrømning til kurser om øget plastgenanvendelse. Det kom frem på projektets velbesøgte afslutningskonference i Aarhus.

Akademiet blev oprettet med støtte fra Industriens Fond, og bag initiativet står Aage Vestergaard Larsen A/S, Plastindustrien, Aalborg Universitet og PlanMiljø.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, konkluderede fra scenen, at det var kommet bag på parterne, at der har været så massiv interesse for at blive klogere på plastgenanvendelse:
– Vi troede, at vi var alt for ambitiøse, når vi havde en målsætning om at få 120 personer på et kursus om plastgenanvendelse, men nu har vi altså nået det dobbelte antal. Og der har endda været venteliste til mange af kurserne.Vi skal blive bedre til at skabe synlighed om de dygtige danske genanvendelsesvirksomheder. Projektet her trækker i den rigtige retning, men det er noget som erhvervslivet generelt og plastbranchen i særdeleshed skal være mere opmærksomme.

Hos Industriens Fond glæder man sig selvsagt over den store interesse, der viser, at arbejdet med ressourceoptimering og tætte samarbejder på tværs af værdikæder potentielt kan skabe stor værdi for de danske virksomheder.
– At få indtænkt alt fra design til plastindsamling, produktion og ny teknologi i virksomhedens forretningsmodel er ikke en let opgave. Det kræver nye kompetencer og nyttige værktøjer, og det kan CIRKLA bidrage til. Og ved at samle og forankre viden og erfaringer hos CIRKLA sikrer vi, at alle virksomheder har adgang til kurser og viden om arbejdet med at øge genanvendelsen af plast,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingschef i Industriens Fond.

Speeddating skal skabe varige partnerskaber

Afslutningskonferencen var imidlertid ikke ’bare’ præsentation af projektets resultater, da der også var indlagt tid til speeddating mellem syv forskellige genanvendelsesvirksomheder og de mange repræsentanter fra plastforbrugende virksomheder.

Formålet var at skabe længerevarende samarbejder, der rækker udover projektperioden, som altså er ved at nå sin ende.

Franz Cuculiza, adm. direktør i genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, fortæller:
– Vi har sammen med resten af Plastindustriens Genanvendelsessektion oplevet en overvældende tilslutning til speeddatingen, hvor rigtig mange kunne se fordelen ved at få en snak med de danske genanvendelsesvirksomheder om mulighederne for et tættere samarbejde. Det bekræfter os helt sikkert i opfattelsen af, at der i industrien aldrig har været større interesse for plastgenanvendelse i Danmark.

Team AVL samlet til afslutningskonferencen i Aarhus.



Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og marketingchef i Aage Vestergaard Larsen A/S, fortsætter:
– At 246 repræsentanter fra 177 forskellige danske virksomheder det seneste år har deltaget i fysiske kurser om plastgenanvendelse, der er blevet udbudt i regi af ’CIRKLA – Akademi for plastgenanvendelse’ er stort og vi er utrolig stolt af det stykke arbejde der er lagt i akademiet for at fremme forståelsen og ønsket om at øge mængden af genanvendt plast og at det er besluttet, at akademiet (CIRKLA) fortsætter sit liv i Mariager sammen med Aage Vestergaard Larsen

På CIRKLA.dk kan man læse mere om plastgenanvendelse og teste ens plastviden samt blive klogere på genanvendelsesnetværk og fremtidige CIRKLA-kurser. Akademiet har fast base i Mariager men er samtidig mobil, så det kan rykke ud i landet efter behov og ønsker

Din tomme deo roll-on fortjener nyt liv og er mere værd, end du går og tror! Det hele startede med et opslag på Facebook om brugte deodoranter og så gik det stærkt. Elly fra Mariager Boghandel har gennem et stykke tid tilbudt kunder at komme ned med deres tomme roll-on deodoranter for at støtte op om det fine stykke arbejde frivillige gør med at genbruge kuglerne til de specielle kugledyner.

Deokuglen fra tomme roll-on deodoranter bruges til at lave kugledyner til børn med bl.a ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser. Kugledyner forebygger søvnbesvær og er designet således, at den lægger sig tungt og tæt om personen og afgrænser kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden. Dette vil for mange virke beroligende på muskel- og ledsans og dermed facilitere indsovning.

Gitte fra Aage Vestergaard Larsen A/S så opslaget og tænkte – vi kan også gøre lidt mere – nemlig at få låget fra de forskellige deodoranter til genanvendelse. Stort set alle låg fra de tomme deo roll-on er lavet af den samme plasttype, hvilket gør det muligt at lave en højkvalitets råvare baseret på genanvendt plast.

Gitte Buk Larsen udtaler ”Efter at have talt med Elly tog jeg på rundtur til de forskellige butikker som kunne være relevante og skrev til andre interessenter således at det ville være muligt, at have flere drop-steder. Mariager er en fantastisk initiativrig by og stort set alle har sagt JA TAK til at være med. Vi håber der er flere der melder sig på banen, så vi sammen kan gøre en forskel – det ville da være oplagt at gøre i alle byer.” Aage Vestergaard Larsen A/S er en af nordens største indenfor genanvendelse af plast. Lågene fra de tomme deo roll-on er oftest produceret af den plasttype der hedder polypropylen og VIL blive genanvendt her i Mariager til en højkvalitets råvare på linje med en nyvare – for hvert kg genanvendt plast sparer vi miljøet for 2.4 kg CO2.

Der vil være poster hos de forretninger/virksomheder som har valgt at støtte op omkring det gode initiativ. Kugledynerne syes af frivillige og doneres derefter til familier og lågene får et andet liv i nye produkter og husk at for hvert kg genanvendt plast sparer vi miljøet for 2,4 kg CO2.

For yderligere kommentarer og/eller spørgsmål kan der rettes henvendelse til Gitte Buk Larsen på tlf.: 21696336 eller mal: gbl@avl.dk

De deltagende

Gitte Buk Larsen med tomme deo roll-on.

Artikel fra Plastforum online den 30. april 2019. Pragt i Magasinet Plast.
Tekst og billede: Benita Dreyer-Andersen

Gitte er sådan en, der henter mig på banegården i Hobro i en skinnende Audi, fordi jeg er med offentlig transport, og hun vedtager, at bus til Mariager er for bøvlet. ”Vi kører hjem til mig,” siger hun. ”Hvis du lover ikke at lægge mærke til, at der er rodet”. Det lover jeg. Og holder fast, da hun gasser op og overhaler en sløv stationcar, der får et par ukvemsord med på vejen.

Hun elsker biler, og ville gerne have en, der var sjovere, som hun kunne gå og rode med, men det går ikke, når hun kører så meget, siger hun. Hun elsker også papegøjen derhjemme, der går frit rundt og får serveret pasta med kødsovs til aften. Og så elsker hun fabrikken. Familievirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, hvor hun bruger en hel del af sine vågne timer på at arbejde og en del af de sovende på at få nye ideer til nye projekter.

Hun er flagrende på den fede måde, kontant i mæglet og udstyret med en personlighed, der bedst kan tegnes med bevægelsen af en hoppebold. Og i en branche præget af jakkesæt og blå skjorter er det en velkommen stribe kulør slået af en, der ikke rager alverden vejret, men til gengæld indtager hele verden med sine hæse stemme og farverige gevandter, der matcher hendes måde at være på. Det er Gitte Buk Larsen. Og så er hun også alt muligt andet, fordi hun – efter eget udsagn – bliver tordnende vanvittig af at blive sat i en kasse, hvor folk tror, de ved, hvor de har hende. Jeg gør nu forsøget med dette portræt alligevel.

Vild og rastløs

Gitte er praktisk talt vokset op på fabrikken. Hun var tre år, da hendes far – eller ’paps’ som hun omtaler ham – Aage Vestergaard Larsen grundlagde en genanvendelsesfabrik til plastik. Da fabrikken flyttede til Klostermarken i Mariager i 1979 var privaten og fabrikslokalerne kun adskilt af en enkelt væg.
– Jeg kan ikke huske et specifikt første minde fra fabrikken, for fabrikken var vores hjem, og hjemmet var fabrikken. Men jeg kan huske, at jeg har spillet kort med min far og er blevet lagt til at sove der, hvor vi nu har Mødelokale 2, siger hun.

Og selvom fabrikken var familiens omdrejningspunkt, og far Aage lagde alle sine vågne timer der, så lå det ikke i kortene, at Gitte skulle bringe arven videre, som hun i dag gør i rollen som bestyrelsesformand og som chef for marketing og forretningsudvikling.
– Jeg tror, min far ønskede et andet liv for mig. Der var aldrig noget pres for, at jeg skulle ind i virksomheden, og jeg oplevede heller ikke, at han ville have mig til at holde mig langt væk. Jeg var nok også lidt for vild og rastløs til, at nogen – inklusive mig selv – troede, at jeg skulle ende der. Men nu bliver jeg her, siger Gitte Buk Larsen bestemt.

Hjem til fabrikken

Aage Vestergaard Larsen gik bort i maj 2013, men Gittes mor, Karen, kører stadig truck på virksomheden i en alder af snart 76 år og er med svingende held forsøgt overtalt til at gå en time ned i tid hver dag.
– Fabrikken er vores udvidede familie, og det gør det svært for hende at holde sig væk. Vores medarbejder Erik (kaldet Knold – ingen ved hvorfor, red.) har 40-års jubilæum om lidt, så vi er omgivet af folk, der har kendt os altid, fordi fabrikken og familien har været flettet så grundigt sammen så længe, siger hun.

Dog vil Gitte afvise, at hun selv kører truck på Klostermarken 3 om 26 år.
– Jeg er god til at have et liv ved siden af, og jeg har brug for at have tid alene, høre radio en hel lørdag eller se serier fra sofaen. Så jeg skal nok finde ud af at lave noget andet, griner hun.

Men det virker heller ikke nemt, det med at forlade fabrikken. I hvert fald sker det ofte, at medarbejder der har forladt virksomheden kommer tilbage igen. Selv har Gitte Buk Larsen været til og fra fabrikken fire gange for at lave andre ting – blandt andet har hun solgt antikt sølv i London – men alle gangene vendt snuden hjem til plastgranulatet. Hjem, siger hun. Fordi der aldrig har været vandtætte skodder mellem hvad der var familie, ansatte, fabrik og hjem. Så det er også hendes udvidede familie, der hvert år sender tonsvis af oparbejdet og genanvendte plastgranulat ud i store sække fra fabrikkens færdigvarelager.

Samarbejdet med den store diplomat

Og der er nok at sende ud og nok at give sig til for en virksomhed, der startede som velbevaret hemmelighed i 1970’erne, men nu er med til at sætte dagsordenen i den verserende plastdebat. Fremtiden er ladet med fremdrift, drevet af makkerskabet Buk Larsen og Cuculiza. Sidstnævnte gik ombord i familiedynastiet i 2012 og er blevet Gittes partner in crime hvad angår driften af forretningen.
– Franz og jeg er total good cop og bad cop. Jeg er den utålmodige, rastløse type der siger det højt, hvis jeg hører for meget snak og varm luft. Der er Franz en noget større diplomat og kan bare det med at køre de lange seje træk, og jeg er evigt taknemmelig for, at han kan den del, griner hun.

Gitte Buk Larsen kan i år fejre sin 50 års fødselsdag.



Det var også Franz og Gitte der for nogle år siden satte og skræddersyede stillingen som chef for marketing og forretningsudvikling til hende, samtidig med at hun sidder i front for bestyrelsen.
– Jeg har brug for at udfolde mig kreativt, få ideer og følge dem til dørs. Jeg keder mig nemt i alt for mange rutiner, og så kobler jeg ud og bliver doven. Derfor er den stilling perfekt til mig, og det forstår Franz heldigvis. Så vi satte os ned og skabte det her job, så jeg kunne udfolde mig og blive udfordret, siger hun.

Men hvordan mon Aage Vestergaard Larsen havde tænkt om virksomhedens udviklingens og datterens engagement, hvis han stadig havde haft sin gang på fabrikken?
– Jeg tror min far havde trillet en omgang, hvis han havde set, hvordan vi er synlige på sociale medier og i debatten generelt. Han levede nok mest efter, at den der lever stille, lever godt. Til gengæld kunne jeg godt have undt ham at se, hvor meget medvind hans ide om genanvendelse af plastik har fået bare på de seneste par år. En gang grinede de af Aage, fordi han ville give affald nyt liv. Nu er der ingen, der griner mere, siger hun.

Indløser returbilletten

Gitte Buk Larsen fylder 50 år den 23. maj selvsamme dag som branchen samler sig til Plastdagen i København.
– Jeg har det lidt mærkeligt med, at jeg slet ikke skal se min bror og min mor den dag, men så holder jeg en kæmpe fest om lørdagen i stedet, siger Gitte, der i en af de hyppige anfald af kreativ tænkning selv har foldet samtlige invitationer til de 110 gæster, der er inviteret til fødselsdag.

Det skal nemlig ikke gå hen i det uvisse, når Gitte fylder rundt. Måske er hun kun halvvejs, eller som hun selv siger: der hvor man indløser returbilletten.
– Jeg har det fantastisk med at blive 50 år. Jeg forstår ikke dem med alderskriser, men omvendt har jeg heller aldrig haft en snorlige plan klar for, hvor jeg skulle være, når jeg blev 30, 40 eller 50 år. Der er meget lidt, jeg fortryder, og alternativet til at fylde 50 er ikke at gøre det. Og det er alligevel meget værre, siger hun.

Om Gitte Buk Larsen:

  • Gitte Buk Larsen er født 23. maj 1969 i Nykøbing Mors og er vokset op i og omkring Mariager, hvor hendes far i eget navn startede genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen i 1972.
  • Gitte er passioneret kok på hobby niveau og får ifølge hende selv de bedste ideer, når hun står over gryderne.
  • Ideerne følger hende også om natten, og hun sover med en blok ved siden af sengen, så hun kan fange tankerne, inden det bliver morgen.
  • Hun flyttede til New York som 17-årig og har arbejdet med salg af antikt sølv i London.
  • Hun har altid champagne på køl.
  • Gitte ejer aktierne i Aage Vestergaard Larsen A/S i fællesskab med broderen Frank og sin mor Karen. Moderen kører truck i virksomheden, og Frank arbejder på natholdet.

I øjeblikket er der mere fokus på en mere bæredygtig brug af plast end nogensinde før. Derfor besøgte det nordjyske folketingsmedlem Ane Halsboe-Jørgensen (S) forleden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, hvor bl.a. øget plastgenanvendelsen var på dagsordenen.

Et enigt Folketing har netop vedtaget den første danske plasthandlingsplan, og offentligheden har som aldrig før fokus på at debattere øget genanvendelse og plast generelt. Derfor var der mange aktuelle anledninger til, at det nordjyske folketingsmedlem Ane Halsboe-Jørgensen (S) den 18. marts var på besøg hos genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Virksomheden – som beskæftiger over 50 medarbejdere – har i mere end 45 år specialiseret sig i genanvendelse og regenerering af plastmaterialer. Ligeledes er Aage Vestergaard Larsen A/S ikke bleg for at blande sig i debatten om øget genanvendelse, og det var derfor også det primære tema under besøget, som bl.a. bød på rundtur i produktionen og i virksomhedens laboratorium.
– Vi sætter stor pris på besøget fra Ane Halsboe-Jørgensen, hvor vi fik en rigtig god og konstruktiv snak omkring plast. Folketinget har vedtaget en ny plasthandlingsplan, og den er et skridt i den rigtige retning, udtaler Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S.

Han fortsætter:
– Vi støtter særligt op om, at der skal være mere fokus på plastgenanvendelse i landbrug, byggeri og detailhandel. Netop i disse sektorer er der store mængder plast i høj kvalitet, som vi i dag forbrænder i stedet for at genanvende. I Danmark genanvender vi årligt i omegnen af 50.000 tons plastaffald ud af et potentiale på 325.000 tons.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Ane Halsboe-Jørgensen, der er opstillet i Nordjyllands Storkreds, fortæller:
– Vi har brug for plast i vores hverdag, men vores forbrug er voldsomt, og vi er nødt til at genanvende mere. Derfor er vi heldige at have et firma som Aage Vestergaard Larsen A/S Vestergaard Larsen, der går foran i det arbejde. Virksomheden har selvfølgelig fokus på at tjene penge, men de er samtidig også drevet af at gøre en forskel. Det er en gevinst for os alle, at de ihærdigt arbejder på at finde fremtidens løsninger.

Besøget hos Aage Vestergaard Larsen A/S blev gennemført i samarbejde med brancheorganisationen Plastindustrien. Her glæder den adm. direktør Thomas Drustrup sig over den direkte dialog med landets politiske beslutningstagere.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, siger:
– Jeg værdsætter altid den slags virksomhedsbesøg, som også er en oplagt anledning for os til at nuancere nogle af de påstande, der er med til at skævvride debatten om plast. Mødet med Ane Halsboe-Jørgensen bekræftede os i, at der er en bred enighed om, at det skal gå endnu stærkere med at øge plastgenanvendelsen. Det vil være en fordel for både miljøet og antallet af grønne danske arbejdspladser.

Folketingspolitiker Ane Halsboe, Direktør i brancheforeningen, Plastindustrien, Thomas Drustrup og Kvalitetschef hos Aage Vestergaard Larsen, Martin Scholdan.



Kontaktoplysninger

Ane Halsboe-Jørgensen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds: 6162 5180/ halsboe@ft.dk
Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen: 4096 9469 / fc@avl.dk
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien: 2949 4608 / td@plast.dk

Aage Vestergaard Larsen A/S bruger åbenhed og samarbejde til at fokusere på kerneforretningen og sikre affaldsplast nyt liv. Resultatet er ny omsætningsrekord i produktionsvirksomheden i Mariager. De er Nordeuropas største inden for deres felt. De har mere end fordoblet deres omsætning fra 39 til 80 mio. kr. de seneste 10 år. Og de har millionprojekter med både offentlige og private aktører. Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) i Mariager lever af at genanvende plast og har vokset sig stærk på en blanding af åbenhed, udvikling og samarbejde.

”For hvert kilo genanvendt plast, der produceres og bruges som et alternativ, bliver miljøet sparet for 2,4 kilo CO2-udslip.”
— Franz Cuculiza adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S

Vi har før levet mere stille, men for nogle år siden besluttede vi at åbne op – at blive mere udadvendte og synlige. Vi har det, der skal til, for at spare verden for at bruge en masse yderligere plastik ved at genanvende det, vi allerede har, siger bestyrelsesformand og medejer Gitte Buk Larsen.

Dobbelt op på omsætning

Historien om Aage Vestergaard Larsen A/S starter i 1972. Der er oliekrise i Danmark, og Aage Vestergaard Larsen ser en forretning i at opkøbe de grønne mælkekasser fra mejerierne og andet plastaffald fra lokale plastfirmaer, omdanne plastaffaldet til granulat og sælge det tilbage til plastindustrien som en ny råvare.

Han starter i familiens udhus, rykker siden på havnen i Mariager og lander på en 80.000 kvadratmeter stor grund uden for Mariager by. I 2013 går Aage Vestergaard Larsen bort, og i dag driver datteren, Gitte Buk Larsen – sammen med sin familie – plastvirksomheden videre i et tæt samspil med blandt andre adm. direktør Franz Cuculiza. Og grundlæggende udfører de 57 medarbejdere det samme, som medarbejdere i AVL altid har gjort: Sorterer, renser, kværner og regenererer plast, så det kan blive til nye produkter i stedet for at blive brændt af eller eksporteret til udlandet. Men hvor plastvirksomheden var hårdt presset under finanskrisen og i årene efter, er AVL netop kommet ud af 2018 med omsætningsrekord.
– 80 mio. kr. eller mere end dobbelt så meget som for 10 år siden – det kan vi godt være stolte af, siger adm. direktør Franz Cuculiza.

Mindre skal gå op i røg

Han fortæller, at status på plast i Danmark lige nu er, at 200.000 ton plast årlige bliver brændt af, 100.000 ton eksporteres ud og 50.000 ton genanvendes. Den adm. direktør og medejeren af AVL er enige om, at det må kunne gøres bedre.
– Vores mission er at øge graden af plastgenanvendelse. Hvis vi gør det rigtigt, kan den genanvendte plast gå tilbage til plastindustrien og blive til nye plastprodukter, der kan genanvendes igen og igen, siger Gitte Buk Larsen. Og spare miljøet, forklarer Franz Cuculiza.

– For hvert kilo genanvendt plast der produceres og bruges som et alternativ til en ny plastråvare, bliver miljøet sparet for 2,4 kilo CO2-udslip, siger han. De to satte sig for at bevise, at det godt kan lade sig gøre både at være ansvarlig, leve op til FN’s Verdensmål, bidrage til at Danmark sender mindre plast til afbrænding – og tjene penge. En af måderne er via samarbejde med offentlige og private, uden og inden for plastindustrien.

Nu sorterer de havemøbler i Nordjylland

Sammen med Danmarks største forsyningsvirksomhed HOFOR og Kalundborg Forsyning har AVL de seneste to år genanvendt flere hundrede ton vandledningsrør.
– Rørene ville ellers blive brændt af eller sendt ud af landet. Nu sender forsyningsselskaberne deres rør og rørstumper til Mariager, hvor de bliver genanvendt og siden får et nyt liv som nye produkter, fortæller Franz Cuculiza. AVL køber også gamle grønne skraldespande og mælkekasser, orange rør fra byggerier, plastflasker – og havemøbler.
Det med havemøblerne er nyt. Og kan kun lade sig gøre, fordi det i 2018 lykkedes Gitte Buk Larsen at få Region Nordjylland til at sortere havemøbler på genbrugspladserne i farvede og hvide.
– Vi kan kun bruge de farvede, så jeg har fået regionen til at stille to containere op på pladserne, så det er nemt for hr. og fru Jensen at sortere, siger hun.

Kom og lær om plast

2018 var også året, hvor et andet af medejerens projekter kom op at flyve: CIRKLA – Akademiet for plastgenanvendelse, Europas første. Industriens Fond har støttet med tre mio. kr. Og ud over ny viden om plast og etablering af et nationalt netværk for genanvendelse af plast, skal CIRKLA afholde fysiske og online kurser i omgangen med plast. Dem står AVL for, de er allerede en stor succes.
– Vi er blevet lagt ned. Hver gang vi åbner, bliver pladserne revet væk. Lige nu har vi tre fuldt bookede kurser og ventelister frem til marts. Det er lidt vildt, siger Gitte Buk Larsen.

Hun fortæller, at de deltagende virksomheder gerne vil i gang med at genanvende plast – eller genanvende noget mere. Virksomhederne er både plastforbrugende og plastproducerende virksomheder, der får en nøje gennemgang af plast, hvordan AVL arbejder med det – og mulighed for at stille fem spørgsmål vedrørende deres egen virksomhed. Aage Vestergaard Larsen A/S er også i gang med et projekt med Miljøstyrelsen – et testforløb til fem mio. kr. for at finde en måde at genanvende plast fra de danske husholdninger. Franz Cuculiza fortæller, at AVL skal udvikle en ny oparbejdningslinje til alle hårde plasttyper fra de private husstande. Den skal sikre samme høje kvalitet i det genanvendte husstandssorterede plast som i det industrielle plast.

– Vi samarbejder med alle i værdi-kæden – fra sorteringsanlæg til plast-producenter. Og forhåbentlig når vi frem til nye produktionsmetoder, der gør, at hård plast fra husholdningerne kan indgå i en cirkulær økonomi, siger den adm. direktør. Gitte Buk Larsen peger på, at de mange projekter og samarbejder ikke var mulige, hvis hun og den adm. direktør også skulle være tilstede hele tiden i den daglige drift. Som hendes mor. Og bror.

”Vi har det, der skal til, for at spare verden for at bruge en masse yderligere plastik ved at genanvende det vi allerede har.” — Gitte Buk Larsen, Bestyrelsesformand og medejer, Aage Vestergaard Larsen A/S

Mor kører truck

75-årige Karen Buk Larsen kører truck på fabrikken på dagholdet hver dag. Og Frank Buk Larsen arbejder på aftenholdet. Gitte Buk Larsen har titel af chef for forretningsudvikling og markedsføring – og så er hun hovedaktionær og formand for bestyrelsen i Aage Vestergaard Larsen A/S – hvor den adm. direktør Franz Cuculiza også har plads.
– Jeg ville ikke anbefale andre noget lignende. Lærebøgerne fraråder det også. Men vi gør det, og den særlige konstellation virker rigtig godt her hos os, siger han. Gitte Buk Larsen nikker. – Familien har fuld tillid til, at vi kører virksomheden, siger hun.

Priser og kinesisk besøg

Det er der også andre, der har. De seneste år har Aage Vestergaard Larsen A/S vundet en lille byge af priser for sit bidrag til at fremme genanvendelsen af plast i Danmark – og samtidig øge væksten i virksomheden (se boks). Som de første i plastbranchen er AVL også blevet ISO­certificeret i henholdsvis kvalitetsledelse og miljøledelse. Og har haft besøg af Dronning Magrethe i 2017 – og af en kinesisk delegation på 28 mand i efteråret 2018.
– De besøgte os som den ene af to plastvirksomheder i Danmark, fordi vi har et konkret bud på at gøre plastik til fremtidens ressource – et produkt, plastindustrien kan bruge igen i stedet for at brænde det af. Det er vildt – og vildt dejligt – at Aage Vestergaard Larsen nu er nået helt til Kina, siger Gitte Buk Larsen.

FAKTA

  • Stiftet i 1972 af Aage Vestergaard Larsen
  • Ejes og drives af familien Buk Larsen
  • Genanvender plast – 15.000 ton om året
  • Hovedkvarter i Mariager
  • 57 medarbejdere, primært ufaglærte
  • Tre holds skift, 24/5
  • Eksporterer ca. 35 pct.
  • Omsætning 2018: 80 mio. kr. (rekord)

Aage Vestergaard Larsen A/S og priserne

  • 2017: Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) Innovationspris for det offentlig/private-samarbejde med HOFOR og Kalundborg Forsyning om at genanvende vandrør
  • Plastindustriens Plastpris 2017 for målrettet at arbejde med at fremme genanvendelsen af plast i Danmark. Modtog også prisen i 2009.
  • 2016: Mariagerfjords Miljøpris 2016 for konstant at arbejde på at finde nye måder til at genanvende plast på og på at udvikle vaskemetoder til beskidt plast, at indsamle og udskille plastrester.
  • 2015: Dansk Industris Initiativpris 2015 (DI Aalborg) for at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark og investere i nye teknologier og samtidig øge væksten i virksomheden.

Få en bestyrelse – og husk at skifte den

Medejer og bestyrelsesformand for plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, Gitte Buk Larsen, har ét godt råd til andre små- og mellemstore virksomheder, der gerne vil vokse: Få en bestyrelse.
– En bestyrelse giver den professionelle angrebsvinkel, så du får organisk vækst, hvor alle er med. I stedet for det jeg kalder hovsa-vækst, som du har svært ved at styre, siger hun. Som bestyrelsesformand i sin egen familieejede virksomhed har Gitte Buk Larsen valgt at gøre sin adm. direktør og tætte samarbejdspartner Franz Cuculiza til bestyrelsesmedlem – men også at hente to bestyrelsesmedlemmer ind udefra: Én med speciale i produktion og én med fokus på strategi og kommercialisering.

– Os i virksomheden er i vores egen andedam. Vi skal skubbes lidt, og det kan nye folk udefra. Jeg har suppleret bestyrelsen med de kompetencer, vi skal bruge til at køre vores strategiplan i mål, siger hun. Gitte Buk Larsen slår desuden et slag for at skifte bestyrelse.
– Jeg ser en bestyrelse som et dynamisk instrument, som jeg ikke er sentimental omkring. Når en strategiplan er i mål, kan det sagtens være, der skal en ny bestyrelse til for at bringe AVL videre, siger hun. Den nuværende bestyrelse i Aage Vestergaard Larsen A/S er fra 2015. Den tidligere sad fire år fra 2011 – 2015.

FRA MÆLKEKASSER TIL MILLIONOMSÆTNING

Aage Vestergaard Larsen A/S bruger åbenhed og samarbejde til at fokusere på kerneforretningen og sikre affaldsplast nyt liv. Resultatet er ny omsætningsrekord i produktionsvirksomheden i Mariager. De er Nordeuropas største inden for deres felt. De har mere end fordoblet deres omsætning fra 39 til 80 mio. kr. de seneste 10 år. Og de har millionprojekter med både offentlige og private aktører. Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) i Mariager lever af at genanvende plast og har vokset sig stærk på en blanding af åbenhed, udvikling og samarbejde. […]

Del: Del på Facebook Del på Linkedin Del på Twitter

Artikel fra www.plastforum.dk – Af Benita Dreyer-Andersen, 22. januar 2019

Det var en veloplagt miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, der mandag eftermiddag parkerede ministerbilen foran genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Forud havde gået en længere dag på jobbet, hvor han om morgenen havde besøg Schoeller Plast i Regstrup ved Holbæk, Plus Pack i Odense, Dansk Affaldsminimering i Langå for at ende den såkaldte ’Tour de Plastik’ i Mariager.

– Jeg har haft en lærerig dag. Jeg er blevet klogere på, hvordan industrien arbejder med genanvendelse og plast som ressource, så jeg er en glad minister i dag, sagde Jakob Ellemann-Jensen til Plastforum efter arrangementet.

Sats på industriens plast
Til lejligheden havde folkene bag Aage Vestergaard Larsen A/S fået specialfremstillet en gul vest mærket ’Miljøminister,’ for at markere, at hans besøg også var vigtigt for dem.

– Vi har fået rigtig meget ud af ministerens besøg i dag. Vi har brugt tiden på at understrege over for ham, at man skal satse endnu mere på indsamling og håndtering af plastaffald fra industrien, fordi det er der de lavt hængende frugter sidder, når man vil øge genanvendelsen af plastmaterialer, sagde Gitte Buk Larsen, der er chef for forretningsudvikling og marketing i Aage Vestergaard Larsen A/S.

Industri spiller væsentlig rolle
Besøget rundt på de danske virksomheder skete i kølvandet på den plasthandlingsplan, som ministeren med regeringen i ryggen præsenterede før jul. Her er der blandt andet lagt op til, at industrien fremadrettet skal spille en væsentlig rolle i forhold til at håndtere plast bedst muligt i fremtiden, fortalte ministeren.

– Plasthandlingsplanen er kommet til verden blandt andet med input fra danske plastvirksomheder, og det er meningen, at den dialog skal fortsætte. Derfor opretter vi et nationalt plastikcenter, hvor repræsentanter fra industrien skal sikre ekspertisen og sørge for, at vi har dialogen gennem hele værdikæden, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Læs også artikel fra TV2 Nord

Miljøministeren i specialdesignet gul vest på besøg hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. Foto: Benita Dreyer-Andersen

3. januar 2019

Plastindustriens Genanvendelsessektion har set dagens lys. Ti danske virksomheder er gået sammen for at sikre bedre faglige og erhvervsmæssige vilkår for plastgenanvendelse i Danmark. Genanvendelsessektionens medlemmer står for over 90% af den danske produktion af genanvendt plast. Den bliver derfor en vigtig medspiller i opgaven med at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark markant.

Der bliver som aldrig før talt om genanvendelse af plast og cirkulær økonomi, men nu skal den store opmærksomhed veksles til konkret handling. Det mener i hvert fald ti danske genanvendelsesvirksomheder, som nu er gået sammen med at danne en ny medlemssektion under Plastindustrien kaldet Genanvendelsessektionen.

Med i styregruppen for den nye sektion er Franz Cuculiza, der er adm. direktør i Nordens største plastgenanvendelsesvirksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager:
– Vi har taget initiativ til at oprette en ny sektion, fordi der er et stort behov i det danske samfund for at få en bedre forståelse for, hvordan vi kan udnytte plasten meget bedre – ved genbrug og genanvendelse – end vi gør i dag. En så stor opgave kan et enkelt firma ikke løfte alene, og derfor var det naturligt at gå sammen i regi af Plastindustrien. Nu kan vi som branche dele ud af vores erfaring og viden til de andre dele af værdikæden, som ønsker at være med til at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark.

Franz Cuculiza fortsætter:
– Genanvendelsessektionens primære funktioner bliver at medvirke til, at plastaffald i langt højere grad bliver behandlet som en værdifuld råvare og ikke ’bare’ som affald. Plastens unikke egenskaber gør materialet meget egnet til genanvendelse, og det budskab skal vi have ud til specifikke brancher med et stort plastforbrug. Helt konkret vil vi hjælpe disse brancher ved bl.a. at lave guidelines i håndtering, sortering og opbevaring af brugt plast, så den brugte plast er bedre egnet til genanvendelse.

Det bliver Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk, som skal varetage sekretærfunktionen for Plastindustriens Genanvendelsessektion. Kontakt Christina Busk (cb@plast.dk / 2949 4564) såfremt du har spørgsmål eller kommentarer f.eks. vedr. medlemskab.

Formål for Plastindustriens Genanvendelsessektion:

Genavendelsessektionens formål er at arbejde for at fremme faglige og erhvervsmæssige forhold indenfor genanvendelsesområdet i Danmark.
Det gør sektionen ved:

  • At styrke samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne indenfor genanvendelse af plast.
  • At skabe optimale rammebetingelser for drift og vækst af plastgenanvendelsesindustrien i Danmark samt at afsøge barrierer for vækst og identificere forretningspotentialer.
  • At repræsentere medlemsvirksomhederne og branchen overfor myndigheder omkring genanvendelse.
  • At bedrive informationsvirksomhed, og her under, formidle ny viden, eksempelvis fra europæiske søsterorganisationer.
  • At tage initiativ til eller medvirke til at uddanne og informere offentligheden og andre interessenter omkring genanvendelse af plast

Medlemmer af Plastindustriens Genanvendelsessektion:

Kontaktoplysninger

  • Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien og sekretær for Plastindustriens Genanvendelsessektion: 2949 4564 / cb@plast.dk
  • Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S og styregruppemedlem af Plastindustriens Genanvendelsessektion: 4096 9469 / fc@avl.dk

Vi sorterer affald som aldrig før og det giver god mening at sortere affald fra private husstand, for det består af mange forskellige materialer og når det bliver sorteret rigtigt, kan det bruges igen og igen til nye produkter.

Et netop afsluttet projekt, støtte af Miljøstyrelsens innovationspulje, kaldt MUDP – Flexisort, har vist at det godt kan lade sig gøre, at centralsortere fraktioner fra private husstande, med så tilfredsstillende resultat at det kan genanvendes.

De nordjyske kommuner startede tilbage i 2016 et indsamlingsprojekt af alt plastaffald, både hårdt og bløde (folie) fra husholdninger, med baggrund i regeringens ressourceplan at etablere en ny indsamlingsordning for plast og metal fra husholdninger. Kommunerne har derfor med bistand fra Miljøstyrelsen fået etableret et lokalt sorteringsanlæg hos I/S Reno-Nord, for derigennem at sikre en bedre sortering og samtidig sikre sammenhængen mellem indsamling, transport, sortering og afsætning til et Nordjysk plastoparbejdningsanlæg.

Målet med projektet har været at øge mængden og kvaliteten af den husstand sorterede plast til genanvendelse og at udvikle metoder til optimal drift af sorteringsanlægget, at finde muligheder for lokal oparbejdning af indsamlet plastfolie til regenerat og at der oparbejdes metoder til håndtering af blandede hårde plastmaterialer fra genbrugspladser med så høje en plastrenhed og veddefinerede egenskaber, at der kan oparbejdes en højkvalitetsregenerat.

Affaldssækkene er fremstillet af 20% blød affaldsplast

Det er sket gennem udvikling og test af nye teknologier og processer for håndtering af plast indsamlet fra borgere i Nordjylland. Herved opnås en højere grad af genanvendelse og en langt bedre materialekvalitet, som vil blive udnyttet til fremme af cirkulær økonomi ved at foretage lokal oparbejdning af materialerne hos Aage Vestergaard Larsen A/S. I/S Reno-Nords bestyrelse har besluttet at investere ca. 25 mio. kr. i sorteringsanlægget, forudsat at et antal kommuner, svarende til minimum 75 % af indbyggerne i I/S Reno-Nords kommuner, forpligtiger sig til at levere affald til anlægget. Der forventes tilsagn fra tilstrækkeligt mange kommuner inden sommeren 2015 – herunder Aalborg Kommune – og I/S Reno-Nord forventer dermed at kunne igangsætte anlægsbyggeriet, så anlægget står klar til sommeren 2016.

Der lægges desuden op til samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner og affaldsselskaber, der ikke indgår i I/S Reno-Nords ejerkreds. Plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S forventes at opnå en større mængde materialer, som kan oparbejdes til højværdiplastgranulat – og dermed også mulighed for at kunne producere større mængder til salg på verdensmarkedet. Reifenhäuser A/S får mulighed for at øge deres salg af agglomereringsudstyr, og 24a Automation ApS kan udnytte projektet til at udvikle og sælge robotteknologi i ind- og udland. Teknologisk Institut får øgede erfaringer inden for udvikling og etablering af centrale, regionale sorteringsanlæg og forventes at kunne udvide forretningsområdet inden for rådgivning.

Central sortering af en kildeopdelt genanvendelig fraktion fra private husstande har eksisteret i mange år i udlandet og er nu i stigende grad under etablering i Danmark, hvor man især i Jylland har etableret forskellige indsamlingsordninger. De indsamlede blandede materialer (fx plast- og metal emballage) sorteres på centrale sorteringsanlæg med forskellig grad af indbygget automatisk sorteringsteknologi. I projektet arbejdes med udvikling af metoder, der kan implementeres i forbindelse med et nyt sorteringsanlæg, som er under opbygning ved I/S Reno-Nord. Anlægget skal håndtere kildeopdelt, husstandsindsamlet hård plast, plastfolie og metaller samt hård plast indsamlet via genbrugspladser. Der fokuseres på udvikling af en teknologi til forbedret sortering af plast, så der opnås en plastkvalitet, der er tilstrækkelig høj til, at plasten kan oparbejdes lokalt.

Projektet støttes af Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, MUDP, Miljøstyrelsen.

Affald indsamlet i forbindelse med det netop afsluttede MUDP projekt.



Mål

  • At udvikle metoder til optimal drift af I/S Reno-Nords kommende anlæg ud fra en grundig affaldskarakterisering af materialer indsamlet i I/S Reno-Nords og AVV I/S’ områder samt karakterisering af producerede materialer fra I/S Reno-Nords anlæg.
  • At udvikle metoder til maskinel frasortering af indsamlet plastfolie, herunder med brug af robotteknologi. Metoderne udvikles i samarbejde mellem 24a Automation ApS og Teknologisk Institut.
  • At undersøge mulighederne for lokal oparbejdning af indsamlet LDPE-plastfolie til regenerat med brug af speciel oparbejdningsteknologi fra Reifenhäuser A/S.
  • At udvikle en metode til oparbejdning af blandede hårde plastmaterialer fra genbrugspladser. Med brug af robotteknologi og optimal behandling ved det kommende anlæg ved I/S Reno-Nord skal der opnås materialer med så høj en polymerrenhed og veldefinerede procesegenskaber, at de kan oparbejdes til højkvalitetsregenerat ved Aage Vestergaard Larsen A/S.

Deltagere

En delegation på 28 kinesere fra den kinesiske brancheorganisation ”Thermoforming Asociation in China” (CTFA), havde bedt om lov til at se plastgenanvendelsesfabrikken Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, for at blive klogere på, hvordan der arbejdes med genanvendelse af plast i Danmark. Den kinesiske organisation CFTA vil i 2019 have genanvendelse som deres hovedfokus og er i den forbindelse er de på en europæisk rundrejse for at se flere forskellige muligheder for genanvendelse af plast. ” Vi er selvfølgelig glade og stolte over, at CFTA har fået øje på os og udbedt sig et besøg for at se vores fabrik, og vi var da heller ikke i tvivl om, at de skulle besøge os” fortæller forretningsudviklings- og marketingschef Gitte Buk Larsen.

Efter en kort orientering om AVLs forretningsområder og historie var der rundvisning på fabrikken, hvor interessen og spørgelysten var stor og især blev der spurgt ind til Danmarks og AVLs arbejde med bæredygtighed, den cirkulære økonomi og de udfordringer vi har. CFTA og hele delegationen, havde også deres klare holdning til at verden skal søge efter brugen af færre plasttyper i de produkter vi producere og at alle skal øge genanvendelsen af plast og i så høj en kvalitet at den kan genanvendes igen og ingen helt i tråd med AVLs klare holdning til bæredygtighed og cirkulærøkonomi. CFTA-delegationen blev til deres store begejstring efter en rundvisning på fabrikken trakteret med dansk kagebord med tilhørende kaffe og te, så de også fik indblik i den danske tradition med ”eftermiddagskaffe” og helt efter kinesisk tradition blev der overrakt en Taknemlighedsplatte til Gitte Buk Larsen.

Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager blev invaderet af kinesere – men kun for en dag!

Hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, gør man det man er bedst til, nemlig at genanvende plast til gavn for miljøet og i mere end 45 år søgt at gøre op med tendensen om at eksportere plastaffald til udlandet for at blive brændt, men i stedet beholde det her i landet for at blive genanvendt igen og igen. Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast, og en af de mest vidende virksomheder indenfor dette område. Virksomheden blev stiftet i 1972 i Mariager af Aage Vestergaard Larsen, først som en enkeltmands virksomhed, senere som et ApS og i dag er vi et aktieselskab med mere end 55 medarbejdere.

AVL’ kernekompetencer udspringer af en passion for bæredygtighed og cirkulær økonomi, og samlet set har virksomheden over 700 års erfaring indenfor genanvendelse og regenerering af plastmaterialer. AVL’ erfaring og viden indenfor plast vil altid være afspejlet i regeneratets/pellets høje kvalitet, der sikrer at plasten kan genanvendes op til flere gange. Aage Vestergaard Larsen A/S er medlem af NBE og Gitte Buk Larsen er med i NBE´s bestyrelse.

Plastaffald er en kostbar ressource

Forretningsudvikling og marketingchef Gitte Buk Larsen fortæller: ”Plastaffald er en kostbar ressource, og vi kan hos Aage Vestergaard Larsen A/S genanvende mange forskellige typer plast, og vi har udarbejdet metoder til at oparbejde og regenerere plast uden at gå på kompromis med kvalitet. Plast er et fantastisk materiale, som vores samfund ikke kan undvære. Uden plast ville vores madspild eksplodere, og uden plast ville vores sundhedsvæsen ikke kunne fungere. Alle undersøgelser viser, at plastforbruget i de kommende år fortsat vil stige, så det handler om at få plasten indsamlet, sorteret og finde og udvikle bæredygtige løsninger for det forbrugte plast, så det bliver ved med at være en ressource og ikke affald.”

Bæredygtig udvikling og NBE

Bæredygtig udvikling er ikke ”bare” en vision om fremtiden – hos AVL er det afgørende at der bliver investeret i bæredygtig produktion, at AVL’ egen miljøbelastning hele tiden bliver reduceret med mindst muligt forbrug af råmateriale, hjælpestoffer, vand og energi.
” Den teknologiske udvikling har åbnet op for mange nye muligheder, for at forbedre produktions- og levemulighederne for fremtiden. Igennem NBE får vi en utrolig spændende og lærerig sparring og input, der er med til at vi hele tid kontinuerligt arbejde på at forbedre miljøindsatsen og tilstræber at være blandt de bedste i både miljø- og energistyring” forklarer Gitte.

1 kg genanvendt plast sparer miljøet for 2.4 kg CO2 udslip

Plast er et særdeles velegnet materiale til at genbruge og genanvende. Vi har i Danmark cirka 300.000 t plastaffald (ud af en total mængde plastaffald på 350.000 t plastaffald), som vi desværre hverken genbruger eller genanvender i dag. Det bliver brændt eller eksporteret som affald. Så når vi årligt ”forvandler” 15.000 t plastaffald til en ny plastråvare baseret på genanvendt plast, så er vi med til at spare miljøet for ca. 36.000 t CO2 udslip! I Aage Vestergaard Larsen A/S er vi meget bevidste om, at vi kan og skal hjælpe til med at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark- for miljøets skyld såvel som for samfundets vækst generelt ved at være med til at skabe cirkulære forretningsmuligheder

1 kg. genanvendt plast sparer miljøet for 2.4 kg. CO2 udslip



Internt i virksomheden arbejder vi konstant på at nedbringe vores forbrug af såvel forbrugsstoffer som energi. Her får vi også god sparring fra NBE, som qua deres mange virksomhedsbesøg får opsamlet og videreformidler erfaring netop omkring sådanne emner. Vi har fx nedbragt vores energiforbrug (per produceret kilo genanvendt plast) med 17%, siden 2014. I samme periode har vi reduceret vores vandforbrug (per produceret genanvendt plast) med 40 %

”Ude af huset” har vi strategisk bestemt, at vi vil involvere os i at være med til at skabe cirkulære forretningsmodeller, som er med til at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark. Det gør vi fx lige nu ved sammen med nordjyske genbrugspladser at fokusere på at få sorteret og genanvendt mere af det plast, som de private borgere afleverer på genbrugspladserne. Lige nu er det havemøbler som bliver forsøgt indsamlet og sorteret på genbrugspladserne for så at komme her til Mariager, så vi ”forvandle” de brugte havemøbler til en ny plastråvare baseret på genanvendt plast. På landsplan deltager vi lige nu i mange lignende projekter, og alle med det formål at skabe nye cirkulære forretningsmodeller, som kan være med til at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark

Den seneste uges fokus i medierne på plast kan efterlade os alle med det indtryk, at plast konsekvent er et problem og uønsket. Det har været en ensidig debat, som vi gerne vil give nogle kommentarer med på vejen. Plast i naturen og i vores verdenshave er selvfølgelig en uskik og bør stoppes omgående, og ethvert tiltag som kan forhindre disse forureninger af vores natur, bør iværksættes omgående.

Plast ER et fantastisk materiale, som vores samfund ikke kan undvære. Uden plast ville vores madspild eksplodere, og uden plast ville vores sundhedsvæsen ikke kunne fungere. Alle undersøgelser viser, at plastforbruget i de kommende år fortsat vil stige, så det handler om at finde og udvikle løsninger for det forbrugte plast, så det bliver ved med at være en ressource og ikke affald.

Plast er et særdeles velegnet materiale til at genbruge og genanvende. Vi har cirka 300.000 t plastaffald (ud af en total mængde plastaffald på 350.000 t plastaffald), som vi desværre hverken genbruger eller genanvender i dag. Det bliver brændt eller eksporteret som affald. Det er ikke godt nok, og det kan vi gøre meget bedre! Det husstandssorterede plast- som dog kun udgør under en tredjedel af vores plastaffald – er svært og kompliceret at genanvende, men får al opmærksomhed. Lad os nu starte med at genbruge og genanvende de nemmeste plastfraktioner, det plejer at være en god ide! I industri, detailhandel og i bygge- og anlægssektoren findes der cirka 200.000 t plastaffald, som vi nemmere kan genanvende, hvis der sættes ressourcer af til en bedre for sortering, der hvor plasten bruges. Det vil gavne samfundet, skabe nye arbejdspladser og ikke mindst komme miljøet til gode, da hver kg. genanvendt plast sparer miljøet for 2.4 kg. CO2 udslip.

I vores virksomhed er vi mere end 50 mennesker som dagligt – og med stor passion – arbejder med at oparbejde plastaffald til en ny genanvendelig plastråvare i høj kvalitet. I Danmark har vi flere gode kolleger, som også i deres virksomheder arbejder med samme dagsorden som os – nemlig at være med til at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark markant. For at kunne det, kræver det en adfærds- og holdningsændring fra os alle, lige fra forbruger til producent, og alle derimellem.  Der skal være vilje og lyst til at være med til at ændre indsamlings- og behandlingsmetoder, samt nogle der kan og vil se de mange muligheder. Vi håber og har tiltro til, at den kommende nationale plasthandlingsplan fokuserer på plastens mange gode egenskaber og muligheder for at skabe vækst.

Gitte Buk Larsen, bestyrelsesformand i Aage Vestergaard Larsen A/S
Franz Cuculiza, administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S

Hvis danske virksomheder bliver endnu bedre til at genanvende plast, så forbedrer det industriens muligheder for vækst og jobskabelse. Det er filosofien bag projektet ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’, der netop har modtaget knap 3 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond.

Industriens Fond har valgt at støtte et nyt 2-årigt projekt ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’ med knap 3 millioner kroner, og bag projektet står bl.a. brancheorganisationen Plastindustrien, genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S og Aalborg Universitet. Kort fortalt skal projektet bidrage til, at langt mere plast fra erhvervslivet bliver genanvendt, da det giver danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på den internationale bane. Første skridt i den proces er at kortlægge i hvilke brancher, der er store mængder plast til rådighed, som i dag ikke bliver genanvendt i tilstrækkeligt omfang.

Dernæst skal der etableres et plastakademi, hvor der blandt andet skal undervises i hensigtsmæssige materialevalg, design, produktionsmetoder og grønne forretningsmodeller med det formål at øge plastgenanvendelsen. Akademiet skal suppleres med en åben digital læringsplatform og et netværk for cirkulær økonomi, hvor alle med interesse for plastgenanvendelse kan deltage. Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, ser et stort potentiale i styrke fokus på fordelene ved at genanvende plast:
– Den teknologiske udvikling har bidraget til, at genanvendelig plast kan benyttes i meget større omfang, end det reelt sker i dag. Med det nye projekt skal brugen af genanvendelig plast højere op på agendaen hos både leverandører, producenter og aftagere af plast, fordi det kan øge både bundlinje og konkurrenceevnen hos virksomhederne.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien og formand for projektets styregruppe, understreger, at støtten fra Industriens Fond er en kærkommen håndsrækning:
– Mange virksomheder arbejder allerede målrettet for at øge genanvendelsen af plast, men med vores branchekendskab ved vi også, at der stadigvæk er et stort uudnyttet potentiale. Støtten fra Industriens Fond betyder, at vi for alvor kan sætte damp under kedlerne ved at lancere en række meget konkrete tiltag, der kommer til at gøre en reel positiv forskel ude på de enkelte virksomheder.

Øget genanvendelse giver billige råvarer, højere omsætning og flere nye arbejdspladser

Nordens største plastgenanvendelsesvirksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er partner i projektet. Den adm. direktør Franz Cuculiza fortæller, at der er mange fordele ved at øge genanvendelsen:
– Hvis vi i højere grad kan sikre, at vi ikke sender plast til forbrænding eller ubehandlet til udlandet, så vil det være en stor gevinst – både for miljøet, samfundet og ikke mindst for danske virksomheder. Genanvendelse er nemlig lig med billigere råvarer, højere omsætning og nye arbejdspladser, og vi ser meget frem til at bringe vores viden og erfaring i spil i dette projekt. Han bliver suppleret af Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og markedsføringschef i Aage Vestergaard Larsen A/S:

– En af forudsætningerne for at projektet når i mål er, at vi får skabt en øget vidensformidling og dialog i værdikæden om vigtigheden af, at et givent produktdesign skal være genanvendelsesegnet. Og det er netop et af formålene med det landsdækkende plastakademi, som vi nu skal have etableret i løbet af det næste halve år. Vi skal simpelthen have klædt beslutningstagere og designere bedre på både teknisk og holdningsmæssigt, så vi kan få højnet genanvendelsesgraden.

Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, pointerer, at danske virksomheder vil have stor gavn af at dygtiggøre sig inden for området:
– Med et øget fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, står de danske virksomheder også stærkere på den internationale scene, hvor interessen for bæredygtighed og FNs Verdensmål præger efterspørgslen. Det vil komme danske virksomheder til gode, hvis de formår at dygtiggøre sig inden for emnet.

Industriens Fond har valgt at støtte et nyt 2-årigt projekt ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’ med knap 3 millioner kroner.



Kick-off workshop den 27. februar i Mariager

Projektet bliver officielt lanceret til en kick-off workshop den 27. februar i Mariager hos Aage Vestergaard Larsen A/S i tidsrummet 10.00-14.00. Her vil de forskellige partnere præsentere de forskellige elementer i projektet, og deltagerne bliver inviteret til at byde ind med konkrete inputs og idéer, hvilket får stor betydning for udformningen af bl.a. kurserne på plastakademiet. Kick-off workshoppen er målrettet alle professionelle aktører, der har en interesse i dansk plastgenanvendelse.

Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår via Plast.dk, hvor arrangementets fulde program også er tilgængeligt. Der vil i løbet af dagen også være mulighed for at nyde en god frokost og at få en rundvisning i produktionsfaciliteterne hos Aage Vestergaard Larsen A/S.

Kontaktoplysninger

Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingschef, Industriens Fond, ckk@industriensfond.dk 40608040
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, td@plast.dk / 2949 4608
Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S, fc@avl.dk / 4096 9469
Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og markedsføringsdirektør i Aage Vestergaard Larsen A/S, gbl@avl.dk / 2169 6336

af Morten Scriver Andersen

I Mariager har man i mere end 45 år søgt at gøre op med tendensen til at transportere plastaffald til udlandet for at blive brændt. Aage Vestergaard Larsen har udviklet en forretningsmodel på at forarbejde og genanvende plast herhjemme.

Der bliver ifølge organisationen Plastic Change produceret omkring 300 millioner ton plastik om året på verdensplan. Den mest populære måde at skille sig af med plastik efter brug er, at køre det direkte ud til forbrænding i enten Danmark eller udlandet og se det gå op i røg. Men ofte er det også genanvendelige materialer og ikke mindst kroner og øre, der går op i røg på de store forbrændingsanlæg. Det kan virksomheden Aage Vestergaard Larsen (AVL) skrive under på. De har siden 1972 arbejdet med genanvendelse af plastik. De seneste af dem har man mærket en vis medvind, fortæller Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og marketingchef i AVL.

”Vi har jo tiden med os, når det kommer til FN’s verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er jo næsten ved at være dagligt, det bliver nævnt,” siger Gitte Buk Larsen. Hun peger på, at der for hvert genanvendt kg plast gennemsnitligt er en besparelse på 2,4 kg CO2 i forhold til produktionen af et kg nyt plast. På den måde falder AVLs forretningsmodel godt i spænd med Parisaftalens mål om at reducere verdens samlede CO2-udledning.

Fra afbrænding til genanvendelse

AVL er Nordens største, når det kommer til genanvendelse af plast. Deres forretningsmodel er bygget op om opkøb af store partier plastaffald hos danske virksomheder som fx forsyningsselskaber, bygge- og anlægsvirksomheder og detailvirksomheder.

Plasten bliver transporteret til AVLs anlæg i Mariager, hvor det bliver forarbejdet og genanvendt. På den måde slipper virksomhederne for at betale dyre omkostninger til transport til udlandet samt afgifter for at få det brændt af. Da Rebild Kommune i 2017 skulle skifte 11.000 skraldespande ud, stod AVL således med åbne arme for at puste nyt liv i de velkendte grønne skraldespande. I stedet for at ende deres dage på et forbrændingsanlæg blev spandene kørt til Mariager, hvor de blev ophugget, vasket og granuleret og i sidste ende genanvendt til at producere afstandsklodser til byggeri. Ifølge Gitte Buk Larsens regnestykke sparede det atmosfæren for mere end 200 ton CO2.

Gitte Buk Larsen skelner mellem plastforbrugende og plastproducerende virksomheder, fordi de virksomheder, der selv lever af at producere plast er meget opmærksomme på værdien af deres plast. ”Vi har jo muligheden for at lave, det vi kalder for lønarbejde for de plastproducerende virksomheder. At de med andre ord får deres materiale tilbage. Derimod tvivler jeg meget kraftigt på, at de plastforbrugende virksomheder, eksempelvis inden for bygge- og anlægsbranchen, egentlig er opmærksomme på den værdi, deres plastik rent faktisk har,” siger hun.

Blandingsbrug er et problem

En ting af det plastaffald, industrien skaber, en anden er helt almindeligt husholdningsaffald. Det er en tilbagevendende debat i det danske mediebillede, hvor meget af det husholdningssorterede plast, der rent faktisk kan genbruges. Det er ifølge Gitte Buk Larsen også en af de helt store udfordringer, som ikke kun kan løses ved at forbrugerne og kommunerne bliver bedre til at sortere. Der skal også designes mere rene plastikprodukter hos producenterne, mener hun.

”Det skal være muligt at genanvende igen og igen, og det kan man bare ikke, hvis man skal have skilt fraktionerne ad. Det er en af de ting, der er svære at have med at gøre. I særdeleshed når vi kommer væk fra alt det, der hedder produktion,” siger hun.

Alligevel har AVL investeret i vaske- og sorteringsanlæg, så de netop kan imødekomme den besværligt sammensatte plastik, der kommer ud af særligt de private husholdninger.
”Vores forretning har ændret sig ved, at den er blevet i stand til at tage imod mere beskidt plast. Det maskineri, som vi har investeret i over de sidste par år, har været baseret på, at vi ville være forberedte på, at der kommer ting ind, som måske ikke er lige så nemt at håndtere som det, vi får fra produktionsvirksomheder.”

”Verden står fantastisk åben”

Ifølge WWF Verdensnaturfonden har klodens samlede befolkning et ressourceforbrug, der svarer til 1,7 jordkloder. Det tal er stigende og det er AVLs erklærede mål at medvirke til at bremse udviklingen ved systematisk genanvendelse af plast.

Blandt de kommende større planer er et nyt samarbejde med genbrugsstationerne og et testanlæg til sortering af husholdningssorteret plast. Ved at opskalere på mængden af plast til genanvendelse ligger også et stort vækstpotentiale for AVL, som har ledig kapacitet i produktionen, men for lidt materiale at forarbejde. Men det kræver oplysning og en løbende dialog med landets virksomheder om genanvendelse og sortering af plast. En af de store udfordringer ligger i at få noget struktur på indsamlingen af plastspild og -affald.

”Det helt fantastiske ville jo være, hvis man kunne finde en logistikløsning sammen med nogle af indsamlerne såsom Stena (Recycling, red.) bare for at tage et eksempel. Hvis man fik sat et system op, der gjorde, at når man snakker de her mindre detailhandler vil der være fx to eller tre fraktioner, der er interessante, og som man kan finde ud af at håndtere nemt, uden det kræver en masse plads, siger Gitte Buk Larsen”

Danske virksomheder skal på plastakademi

For at øge de plastforbrugende virksomheders kendskab til værdien i deres plastaffald, har AVL i samarbejde med Industriens fond, Plastindustrien og Aalborg Universitetscenter taget initiativ til et plastakademi. De kalder det Cirkla, fordi det betyder cirkulær på esperanto. Her er der fokus på industrien, så små detailvirksomheder såvel som virksomheder som Arla og Lego kan mindske deres spild. Og de har netop afholdt kickoff-møde.

En af de konkrete udbytter, der skal komme ud af plastakademiet, fortæller Gitte Buk Larsen, er en grundig opdatering af den data, der i dag er til rådighed om virksomhedernes forbrug af plast, og hvor meget der går til spilde.

Projektet blev i dag skudt i gang på Mariager-virksomheden Aage Vester Larsen A/S. Aage Vestergaard Larsen A/S står sammen med Aalborg Universitet og brancheorganisationen Plastindustrien bag det to-årige projekt, som skal sikre at der genanvendes mere plast i dansk industri.

– Vi skal helt klart at forandret situationen. Vi skal helt klart se, at genanvendelsegraden af plast i Danmark bliver øget. Ellers er det ikke en succes. Det er en nødvendighed både af hensyn til miljøet men også for at styrke industrien, siger adm. direktør Franz Cuculiza hos Aage Vestergaard Larsen A/S.

Projektet har modtaget 3 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond.

– Plast er et supergodt materiale, når man tænker på genanvendelse. Vi er bare ikke særlig gode til det i Danmark. Der er et kæmpe uforløst potentiale, og det vil vi gerne med det her projekt være med til at sætte fokus på, siger Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.

Mere genanvendelse af plast skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne og dermed skabe job og vækstmuligheder. Projektet skal blandt andet kortlægge, hvilke brancher som har plast til rådighed som ikke bliver genbrugt, og der skal i projekt-perioden også etableres et plastakademi, hvor der blandt andet skal undervises i hensigtsmæssige materialevalg, og produktionsmetoder.

Direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup

GP Metal & Plast A/S genanvender nu også brugte plastemner. På billedet ses et udpluk af de varer, virksomheden dagligt kører igennem dens sorteringsanlæg. Genanvendelse på 7. årti – nu også af plast. Et nyt samarbejde med Aage Vestergaard Larsen A/S betyder, at virksomheden GP Metal har udvidet sit arbejdsområde til også at inkludere plastsortering, hvorfor navnet er også er ændret til GP Metal & Plast. For den lille familievirksomhed GP Metal & Plast A/S i Glostrup kører tingene på mange måder, som de altid har gjort det. Og så alligevel ikke helt.

For over de sidste par år har virksomheden, som i årtier har specialiseret sig i genanvendelse af brugte metaldele, nemlig udvidet produktionsfaciliteterne, så den i dag supplerer specialet inden for metal med genanvendelse af plast. Det fortæller produktionsansvarlig Tim Sørensen blandt andet, da Plastindustrien besøger virksomheden på industrivejen Naverland i Glostrup. Tim Sørensen er 26 år og søn af ejeren, Jan Sørensen. Det er meningen, at han på sigt skal overtage virksomheden efter sin far – ligesom det har været traditionen i mere end 70 år.

Familievirksomhed på fjerde generation

Tim Sørensen fra GP Metal & Plast A/S

Mens Tim står for den daglige drift af produktionen, er det hans far, Jan Sørensen, som stadig ejer og driver virksomheden – men Tim hjælper til, hvor der er behov for det.
– Min far fastsætter priser, sælger, køber ind og tager sig af kundeplejen. Opgaver, som jeg også tit er inde over. Da vi er en lille familievirksomhed, er det jo vigtigt, at vi kan tage over for hinanden, når det kræves, fortsætter Tim, som har været glad for at have faderen som mentor.
– Når man bliver oplært af sin egen far, så lærer man bare nogle ting, man ikke kan lære på universiteterne.

Erfarne kræfter kommer til

Ernst Genckel

Foruden far og søn sidder også den erfarne erhvervsmand Ernst Genckel i bestyrelsen. Han har fungeret som bestyrelsesformand, siden han kom til i 2014 – efter mere end 40 år i det danske erhvervsliv. Faktisk besluttede Ernst Genckel allerede tilbage i 2013 at gå på pension. Dengang var han 63 år og følte ikke længere, at han havde lyst til at arbejde fuldtid. Men samtidig lå det heller ikke til ham kun at sidde derhjemme, fortæller han.

– Hvad skulle jeg egentlig lave? Jeg ville ikke arbejde på fuld tid mere, men jeg kunne heller ikke se mig selv kun klippe græs. Det var derfor oplagt stadig at holde forbindelsen til industrien, siger han og fortsætter:
– Så i dag sidder jeg med nogle bestyrelsesposter i forskellige virksomheder samt tre formandsposter – heriblandt her hos GP Metal & Plast, som jeg blandt andet hjælper med strategi og forretningsudvikling, siger han og fortsætter:
– Så i dag sidder jeg med nogle bestyrelsesposter i forskellige virksomheder samt tre formandsposter – heriblandt her hos GP Metal & Plast, som jeg blandt andet hjælper med strategi og forretningsudvikling. Ernst Genckel er bestyrelsesformand hos GP Metal & Plast A/S. Han har i karrieren været vidt omkring, og nu hjælper han virksomheden i Glostrup med forretningsudvikling og strategiarbejde.

Indsats til at få øje på

Resultatet af Ernst Genckels tilstedeværelse er da også til at få øje på. Således udviklede virksomheden kort efter hans indtræden genbogrunden på Naverland 36, hvor ledelsen nu huserer. Samtidig begyndte man at overveje, hvordan man kunne udnytte industriarealet på den nye grund optimalt.
– Virksomheden havde i noget tid haft nogle udfordringer med at få ligningen til at gå helt op i forsyningskæden, siger Ernst Genckel og uddyber:
– Konkurrencen på metalområdet var jo med tiden blevet stor, så jeg følte, vi var nødt til at se på, om der var forretningsområder, som kunne bidrage til, at væksten kunne forøges. Og her var det for mig oplagt at tænke på plast.





Partnerskab med AVL baner vejen for plastgenanvendelse

Man søsatte derfor en undersøgelse, der skulle afdække mulighederne med genanvendelse af plast. Dette resulterede i en rapport, som gav nogle gode leads, virksomheden kunne tage fat på. Udvidelsen kom dog først rigtig i stand i 2016, hvor man fik etableret et samarbejde med Aage Vestergaard Larsen A/S, fortæller Ernst Genckel.
– Det kostede mange penge, og det tog noget tid at få etableret. Men i 2016 var vi kommet ordentligt på plads på den nye adresse. Samtidig havde jeg fundet frem til Aage Vestergaard Larsen i Mariager. De er jo nogle af de allerbedste til at genanvende plastemner, og jeg fik hurtigt en god kontakt til deres direktør Franz Cuculiza, siger Ernst Genckel, som tilbød at blive samarbejdspartner på Sjælland.
– De var heldigvis med på ideen. Derfor investerede vi i en maskine, der kunne nedbryde og sortere plasten, og i dag fungerer vi så som underleverandører.
– Så i stedet for, at sjællandske plastemner bliver fragtet hele vejen til Mariager, kan vi nu nedbryde det, så det sparer på omkostningerne, fortsætter Ernst Genckel.

Efter aftalen med Aage Vestergaard Larsen A/S kom i stand, investerede GP Metal & Plast A/S i dette sorteringsanlæg. Der er tale om en totalrenoveret amerikansk maskine, som selv er blevet genanvendt for nu tredje gang.

Tim Sørensen supplerer:
– Det giver god mening for begge parter. Man kan sige, at plastarbejdet har givet os et andet ben at stå på, og det tror jeg er rigtig sundt for forretningen – også i fremtiden.

Med plastproduktionen på plads ser virksomheden nu frem til de kommende udfordringer. For tiden er det fortrinsvis plast af typen PE, man genanvender. Håbet er dog med tiden at blive klogere på andre typer af plast, hvorfor man ser frem til at få gavn af medlemskabet af Plastindustrien.
– Vi helt sikkert ser frem til at drage nytte af vores medlemskab af Plastindustrien over de kommende år, slutter Tim Sørensen med et smil.

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelse af plast.

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er indstillet til Plastprisen 2017 for deres store arbejde med bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Aage Vestergaard Larsen A/S arbejder kontinuerligt med at sikre og højne graden af genanvendelse af plast i Danmark. Det sker bl.a. gennem mange forskellige udviklingssamarbejder med både studerende og virksomheder.

Et konkret eksempel er samarbejdet med HOFOR og Kalundborg Forsyning, hvor overskydende plastrør er blevet oparbejdet til en ny ressource. Et andet eksempel er samarbejdet med Schoeller Plast Enterprise A/S og Fors A/S i forhold til at fremme en cirkulær anvendelse af plastaffald fra danske husholdninger. Derudover har virksomheden støttet den bæredygtige udvikling i nærområdet ved at stille deres store viden om genanvendelse til rådighed i forbindelse med en kampagne, der skal højne genanvendelsesgraden i Nordjylland. Aage Vestergaard Larsen A/S’ virke er samlet set med til at sikre en nuanceret og positiv fortælling om plastmaterialet og om den danske plastbranche.

Nomineret til plastprisen 2017

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017

Administrerende direktør Franz Cuculiza fra plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager er eneste nordjyde i det eksklusive selskab. I bestræbelserne på at sætte skub i den cirkulære økonomi har regeringen nedsat et Advisory Board bestående af 12 erhvervsledere. Advisory Boardet har efter godt et halvt års arbejde afleveret 27 anbefalinger til, hvordan regeringen kan understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi og dermed bidrage til bedre recirkulering af materialer og øget genanvendelse, som igen kan styrke væksten og give gevinster for miljø og klimaet.

Administrerende direktør for Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, Franz Cuculiza, er blandt de 12 medlemmer af Advisory Board. Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast og er af de mest vidende virksomheder indenfor området.

Cirkulær økonomi

– Vores første anbefaling er at gøre cirkulær økonomi til vækstmotor for danske virksomheder. Vi skal high lighte mulighederne for at høste de potentielle gevinster, der ligger i cirkulært produktdesign, produktionsprocesser og forretningsmodeller. Beregninger viser, at vi kan øge bruttonationalproduktet med 45 mia. kr. , reducere CO2 udslippet med 6,9% og skabe yderligere 13.000 nye arbejdspladser af alle slags ved at øge viden, kompetencer og netværk i forhold til cirkulær økonomi, forklarer Franz Cuculiza.
– Da vi hos Aage Vestergaard Larsen A/S valgte at skifte vores glødepærer ud med LED-pærer, gav vi arbejde til en elektriker, som fik mulighed for at handle i den lokale dagligvarebutik og så videre. Selv mindre tiltag har en stor betydning, påpeger direktøren, som yderligere nævner, at det f. eks. ville være oplagt at skabe en produktion af bl.a. genbrugstræ fra de omfattende nedrivninger på havnen i Aalborg.

Selv mindre tiltag har en stor betydning, påpeger direktøren. Da vi fx valgte at udskifte vores glødepærer med LED-pærer skabte vi såvel arbejde for elektrikere såvel som store interne besparelser på vores EL-forbrug, som så igen har betydet en væsentlig reduktion af CO2 udslippet. Det ville f. eks. også være oplagt at skabe en produktion af bl.a. genbrugstræ fra de omfattende nedrivninger på havnen i Aalborg.
– Meget af det træ, der bliver revet ned, når gamle industribygninger skal give plads til nyt boligbyggeri, kunne med fordel genbruges til eksempelvis borde eller andre møbler, som oven i købet får deres egen historie.

Cirkulære kommuner

Cirkulære kommuner er et nyt begreb, som Advisory Board præsenterer regeringen for. Kommunerne spiller en vigtig rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi, fordi de tit er det første led i mødet med det offentlige – både for virksomheder og borgere. Men kommunerne er bundet af en række regler, som kan være en barriere for cirkulær økonomi. Advisory Board anbefaler, at der etableres en række cirkulære kommuner, der forpligter sig til at accelerere omstillingen til en mere cirkulær økonomi med målsætninger og konkrete indsatser inden for bl.a. indkøb, byggeri, affald, spildevand og udnyttelse af overskudskapacitet. Kommunerne skal have status af frikommuner, der efter aftale med hver enkelt kommune undtages fra specifikke statslige regler. De cirkulære kommuner skal fungere som inspiration for andre kommuner og danne baggrund for eventuelle justeringer af den statslige regulering.

– De cirkulære kommuner skal facilitere et samarbejde mellem det offentlige og private aktører, men visionen støder på nogle politiske barrierer, fordi de private virksomheder gerne vil, men de synes, at de offentlige ambitioner ikke er store nok endnu. Omvendt mener kommunerne ikke, at de private virksomheder er dygtige nok, siger Franz Cuculiza. Gitte Buk Larsen er datter af Aage Vestergaard Larsen, der stiftede virksomheden i Mariager i 1972. Hun er formand for virksomhedens bestyrelse og fungerer som chef for forretningsudvikling og marketing og er desuden medlem af bestyrelsen for NBE – Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark.
– I NBE er vi gode til at tænke nye tanker, og vi er et bevis for, at tingene godt kan fungere i samhørighed, hvis vi vil det nok, tilføjer Gitte Buk Larsen og peger på, at samtlige nordjyske kommuner er medlem af NBE.

Husholdningsaffald

Ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald for at fremme genanvendelse er også en anbefaling fra Advisory Board. Kommunerne sammensætter selv indsamlings- ordningerne for husholdningsaffaldet og fastsætter egne sorteringskriterier. Resultatet er manglende storskalafordele, når affaldet skal behandles. Advisory Board anbefaler at indføre landsdækkende sorterings-kriterier for husholdningsaffald og at udvikle et begrænset antal kommunale indsamlings-ordninger, som de enkelte kommuner kan vælge imellem.
– Det er forvirrende, når 98 kommuner hver især har deres egen måde at sortere husholdningsaffald på, men måske skal vi begynde på regionsplan og ikke ude i den enkelte kommune, mener Franz Cuculiza, der godt kan forestille sig Region Nordjylland som foregangsregion.
Advisory Board anbefaler, at regeringen aktivt arbejder for at fremme cirkulært design, så produkter i højere grad egner sig til genanvendelse. Uddannelser bør tage sigte på, at produkterne får en cirkulær værdi – at de designes til at kunne repareres, skilles ad, genbruges og genanvendes.

Cirkulært design

– Cirkulært design er ikke kun en god idé. Med den mangel på ressourcer, som vi står overfor, når befolkningstallet på kloden forventes at vokse til 10 mia. i 2050, samtidig med at middelklassen og dermed forbruget af varer og tjenesteydelser vokser, så er cirkulær design simpelt hen en nødvendighed. Det er tid til gentænkning af vores forretningsmodeller og velfærdssamfund ud fra følgende formel: Reduce. Reuse. Recycle. Rethink, understreger Franz Cuculiza.

En af Nordens største og mest erfarne genanvendelsesvirksomheder for plast får nu et grønnere logo. Aage Vestergaard Larsen A/S har siden starten i 1972 haft samme logo med en rød baggrundsfarve og karakteriseret ved to tandhjul, der symboliserer kværningsprocessen, samt de 5 “ben” der fortæller om de andre produktionsmetoder.

For at signalere vores udvidede fokus på cirkulær økonomi har vi valgt at give logoet “en ansigtsløftning”. Den mest markante ændring er, at vi har udskiftet den røde farve med grøn, fordi vores forretningsmodel ER grøn! Desuden er teksten i de 5 ben fjernet, men benene symboliserer stadig vores andre produktionsmetoder, som er agglomorering, densitetssortering, compoundering, regenerering og finformaling.

Forretningsudvikling- og marketingchef Gitte Buk Larsen fortæller “Her i virksomheden er vi alle glade for det nye logo, fordi at vi samtidig med moderniseringen har formået at bibeholde rødderne til det gamle logo”. Vi håber, at alle vores samarbejdspartnere vil tage godt imod “det nye ansigt”, som løbende vil blive implementeret.

AVL Logo

Aage Vestergaard Larsen A/S har valgt at give logoet “en ansigtsløftning”

Seks folketings politikere besøgte den 22. august Nordjylland for at opleve, hvordan tre nordjyske virksomheder har skabt vækst og stærke forretningsgrundlag igennem bæredygtighed.

På turen, der var arrangeret af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE), mødte politikerne tre meget forskellige virksomheder, som på hver deres måde har gjort arbejdet med bæredygtighed til en del af deres forretningsgrundlag.

Første stop på turen var hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager, der er Nordens største genanvendelsesvirksomhed inden for plast. Deres innovative teknologi gør det muligt at genanvende plastaffald og produktionsspild fra industrien såvel som det mere udfordrende og beskidte plast. Her blev deltagerne klogere på mulighederne for at anvende plastaffald til at fremstille nye produkter. Dagen bød også på en rundvisning blandt de store mængder af plast i virksomhedens produktion.

Med NBEs nylige regionale udvidelse er det nu alle nordjyske virksomheder, der kan få hjælp til den grønne omstilling, og Aage Vestergaard Larsen er i den forbindelse den første virksomhed i Mariagerfjord Kommune, der er blevet en del af netværket. Derudover hørte politikerne fra Højer Møbler, som producerer kreative læringsmiljøer. Virksomheden arbejder bl.a. med at skabe nye forretningsmodeller, hvor møblerne udlejes og tilbagetages, så virksomheden efterfølgende kan istandsætte møblerne eller genanvende materialerne.

Den sidste virksomhed, som politikerne besøgte, var Lund & Staun i Svenstrup, som tidligere på året blev Danmarks første FSC-certificerede entreprenørfirma. Her talte de om fordelene ved bæredygtige byggerier, men der blev også tid til at “slå et slag” for bæredygtigheden i en uformel sømkonkurrence. Dagen blev afsluttet i Nørresundby, hvor politikerne mødtes med netværkets bestyrelse til en snak om fremtiden for den bæredygtige erhvervsudvikling i Nordjylland. Politikerne var meget interesserede i den bæredygtige udvikling i Nordjylland og virksomhedernes evne til at gøre miljøfokus til en god forretning. »Det er positivt, at virksomhederne i netværket kan fremme genbrug og bæredygtighed, samtidig med at de skaber nordjyske arbejdspladser« udtaler Ane Halsboe-Jørgensen, folketingmedlem, Socialdemokratiet.

Hos Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) arbejdes der med at styrke de deltagende virksomheders grønne profil. NBE er et offentligt-privat samarbejde mellem de nordjyske kommuner og erhvervscentre, Aalborg Universitet, Eniig og en række private nordjyske virksomheder. Besøget gav anledning til flere spændende debatter mellem virksomhederne og politikerne, og der er derfor planer om at gentage succesen næste år. »Besøget var en stor succes, og vi har på politikernes foranledning allerede inviteret dem til at komme tilbage næste år for at blive endnu klogere på det bæredygtige erhvervsliv i Nordjylland,« fortæller Jens Højer, formand for NBE og direktør i Højer Møbler.
»Det har været en god og spændende tur. Bæredygtig erhvervsudvikling er fremtiden« udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.

Politikere på besøg hos Aage Vestergaard Larsen A/S



Følgende folketingspolitikere deltog:

  • Søren Gade, Folketingsmedlem (Venstre)
  • Lise Bech, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)
  • Bent Bøgsted, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)
  • Torsten Gejl, Folketingsmedlem (Alternativet)
  • Ane Halsboe-Jørgensen, Folketingsmedlem (Socialdemokraterne)
  • Pia Adelsten, Formand for Miljø- og Fødevareudvalget (Dansk Folkeparti)

Mandag d. 14. august besøgte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S (herefter kaldet AVL) i Mariager.

Miljø- og fødevareministeren fik en introduktion til AVL og til samfundsopgaven generelt mht. at øge genanvendelsesgraden af plast i DK. Esben lunde Larsen kvitterede ved at give en betragtning over problematikken set fra en politikers øjne.  Herefter var der en fabriksrundvisning, hvor virksomhedens produktionsanlæg blev vist frem. Efter fabriksrundgangen var der en fælles drøftelse omkring, hvordan genanvendelsesgraden af plast i DK kan øges.

Adm. direktør Franz Cuculiza for AVL fortæller: ”Det var et konstruktivt besøg, som foregik i en meget positiv atmosfære. Vi fornemmede klart en interesse og lyst fra Esben Lunde Larsen til at involvere sig i den cirkulære tankegang og ikke mindst i at øge genanvendelsesgraden af plast, og vi oplevede en engageret og spørgelysten minister, som levende kunne sætte sig ind i uhensigtsmæssige i at brænde og eksportere vores ellers udmærkede plastaffald. Vi håber selvfølgelig på politiske tiltag, som kan få vores samfund til at aflevere deres plastaffald til genanvendelse”

Forretningsudviklings- og marketingschef fortsætter: ” Det var positivt at høre miljøministeren fortælle om den kommende plaststrategi, som også vil fokusere på plastens mange muligheder for at kunne genanvendes”. Ud over miljø- og fødevareministen deltog også borgmester Mogens Jespersen, Mariagerfjord kommune, samt 12 venstrepolitikere fra de nordjyske kommuner.

Ministerbesøg

Her ses Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, sammen med Franz Cuculiza og Gitte Buk Larsen fra Aage Vestergaard Larsen. Borgmester Mogens Jespersen deltog også i besøget.

Temaet var cirkulær økonomi samt udfordringerne ved genanvendelsen i Danmark. Mandag eftermiddag besøgte miljøminister Esben Lunde Larsen genavendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. Med sig havde han borgmester i Mariagerfjord Kommune Mogens Jespersen og formand for Venstre i Mariagerfjord Pernille Roth. Temaet for besøget var cirkulær økonomi, og hvordan man kan øge graden af genanvendelsen af plastaffald i Danmark.

Administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen, Franz Cuculiza, og marketing- og forretningsudviklingschef, Gitte Buk Larsen, indledte besøget med et oplæg om virksomheden. Her talte de om deres udfordring ved at skaffe tilstrækkelig plast til genanvendelse, og at der ligger et stort uudnyttet potentiale i Danmark, som de gerne vil have politisk hjælp til at få fat på. Dernæst holdt Miljøministeren et oplæg om regeringens ambitioner om at gå mere ind i genanvendelsesområdet. Dagen sluttede med en rundvisning på virksomheden. Aage Vestergaard Larsen omdanner årligt 15.000 ton plastaffald til nye produkter. Til sammenligning genereres der 300.000 ton plastaffald i Danmark. Aage Vestergaard Larsen er grundlagt af Gitte Buk Larsens far i 1972. Hun ejer i dag virksomheden med sin bror og mor.

Ministerbesøg

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, borgmester Mogens Jespersen og administrerende direktør i AVL Franz Cuculiza og Marketing chef og Forretningsudvikler Gitte Buk Larsen

Normalt får man hos Aage Vestergaard Larsen A/S plastspild ind og oparbejder det til en ny plastråvare til den europæiske plastindustri.
Men tirsdag d. 8. august kom der plastaffald op på væggene hos os her i Mariager.
Kunstneren Carolien Adriaansche fra Holland har været indbudt til at lave et kunstværk af plastaffald til udstillingen ”Rethink Matter”.

Udviklings- og marketingschef Gitte Buk Larsen hos Aage Vestergaard Larsen blev kontaktet af Carolien, da udstillingen i Århus var slut, da Carolien ønskede at drøfte kunstværkets liv efter udstillingen i Århus og fortæller :

”Jeg faldt straks for Caroliens fantastiske kunstværk, og vi blev hurtig enige om at kunstværket skulle have sit fremtidige liv hos os i Mariager. Ikke kun fordi det er et fantastisk kunstværk, men også fordi det symboliserer et vigtigt trin i den cirkulære økonomi, som betyder at vi skal fokusere på alle trin i produkternes levetid, og Caroliens kunstværk vil for os også være et symbol på, at plast både kan og skal genbruges og genanvendes. Interesserede er velkomne til at køre forbi vores virksomhed i Mariager, hvor de ude fra vejen vil kunne se det imponerende kunstværk hænge på væggene i forhallen”

Carolien startede tilbage i 1991 med at lave kunst indenfor dette område og hendes forskellige værker har været jorden rundt – lige fra Paris, Hong Kong og ikke mindst New York. Carolien blev i 2005 den første kunstlærer i Holland med et speciale indenfor affald ”de Afvaljuf” og hun underviser stadig rundt omkring på forskellige skoler og workshops.

Affaldskunst

Den hollandske kunstner Carolien Adriaansche

Artikel i MAGASINET PLAST

Af: Gitte Buk Larsen, Forretningsudvikling- og marketingchef hos Aage Vestergaard Larsen A/S

Det daglige ’blandingsmisbrug’ i plastbranchen og industrien i det hele taget hæmmer plastbranchens konkurrenceevne, da den herved hindres i at få en billigere råvare tilført dens produktionsapparat. ’Blandingsmisbruget’ betyder, at rigtig meget godt plast ikke kan genanvendes til en kvalitetsråvare, som er meget konkurrencedygtig set i forhold til virgine råvarer. Og hvad menes så med ’blandingsmisbrug’? Der menes den daglige sammenblanding af forskellige plasttyper i form af produkter, og det være sig kasserede produkter i plastproduktionen, færdige produkter som kasseres i fx detailhandlen, industrien generelt eller på de kommunale genbrugspladser.

Det kan også være den uskik, vi ofte ser med hensyn til design af produkter, hvor det ser ud som om designerne i blandt konkurrerer om, hvem der kan designe et produkt bestående af flest mulige forskellige plasttyper. Også på de kommunale genbrugspladser afleveres plastspild/affald i en container eller i bedste fald 2-3, hvorfor værdien af den sammenblandede plast er så lille, at det oftest køres til forbrænding eller eksporteres til lande, hvor omkostningerne til lønninger er så små, at en håndsortering af vores plastaffald kan betale sig. Det virker ikke strategisk klogt at eksportere en værdifuld ressource til lande, som vi så bagefter skal konkurrere med. Det burde ikke overraske, at de kan sælge billige produkter i Danmark, når vi har ’foræret’ dem råvaren!

’Blandingsmisbruget’ gør det om ikke umuligt så i hvert meget svært at genanvende det sammenblandede plast på en fornuftig måde, og med en fornuftig måde menes at en råvare baseret på genanvendt plast skal have en kvalitet, der gør det muligt, at genanvende det igen og igen. Ellers har vi jo bare flyttet problemet videre- også til næste generation, og hvem ønsker det? Den danske genanvendelsesindustri har gennem de seneste år investeret i såvel menneskelige som teknologiske ressourcer, som gør det muligt, der for få år siden var umuligt i Danmark. Vi er parate til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvorledes ’blandingsmisbruget’ kan stoppes ved at sortere bedre, og derved få tilført plastspildet en merværdi, der er større end sorteringsomkostningerne. Så opfordringen her fra skal være, at hele værdikæden fokuserer på den forbedrede konkurrenceevne vi kan opnå ved at sortere plasten optimalt.

Kl. 10 en junidag i 2017 ankom dronning Margrethe til Mariager med chalup fra kongeskibet Dannebrog, og modtog mange vink og glade smil fra de mange fremmødte, og musik fra Hadsund Skoleorkester.

Dronningen blev – som det sig hør og bør – modtaget med blomster, som blev overrakt af 10-årige Jessica Juul Loch Olsen. Buketten bundet af Kirkepladsens Blomster.

Efter modtagelsen satte dronningen sig i Krone-bilen, og kørte på virksomhedsbesøg hos Aage V. Larsen i Mariager. Virksomheden Aage V. Larsen er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast, og er én af de mest vidende virksomheder indenfor dette område. Virksomheden har høstet adskillige priser for sit virke.

H.M Dronning Margrethe hørte med stor interesse om genanvendelse af plast, da hun var på virksomhedsbesøg.

På formiddagens program stod et virksomhedsbesøg hos plastgenanvendelsesvirksomheden Aage V. Larsen i Mariager.

Virksomheden Aage V. Larsen er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast, og er én af de mest vidende virksomheder indenfor dette område.

Virksomheden har høstet adskillige priser for sit virke. På virksomheden blev regenten kørt rundt i en golfvogn, ført af direktør Franz Cuculiza, som under turen fortalte om virksomheden, og viste det nyeste anlæg frem.

Royalt besøg

H.M Dronning Margrethe bliver vist rundt på fabrikken i golfvognen

Mange danske plastvirksomheder er allerede i dag rigtig gode til at integrere genanvendelse af plast i deres forretningsmodeller. Med anbefalingerne fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi er vejen banet for endnu mere genanvendelse og flere grønne danske arbejdspladser. Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi har netop offentliggjort sine anbefalinger, og de får opbakning fra brancheforeningen Plastindustrien. Det er særligt forslaget om at ensrette den kommunale affaldsindsamling, der får positive ord med på vejen.

De nye anbefalinger fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi bliver godt modtaget af Plastindustrien, der støtter fuldt op om målsætningerne om at øge genanvendelsen og at fremme cirkulære forretningsmodeller.En konkret anbefaling omhandler at ensrette den kommunale indsamling af husholdningsaffald. I dag er situationen den, at det er op til den enkelte kommune at sammensætte sine indsamlingsordninger og sorteringskriterier.

Ifølge Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, er forskellige kommunale indsamlingsmetoder en barriere for øget plastgenanvendelse:
– En forudsætning for succesfuld genanvendelse er, at det er let for borgerne at sortere plastaffaldet rigtigt, og at det er let for virksomhederne at anvende det til nye produkter. Derfor er det en rigtig god anbefaling, at kommunerne fremover bør ensrette deres affaldssystemer. Når kommunerne gør det på hver sin måde, så er det svært at skabe en stabil forsyning i store ensartede mængder og kvalitet, hvilket er en stor ulempe for virksomhederne og markedet.

Virksomheder skal have bedre adgang til husholdningsaffald

I øjeblikket indtager Danmark en kedelig sidsteplads blandt 30 europæiske lande, når det handler om at genanvende plastemballage fra private husholdninger. Det faktum skal der laves om på, og regeringens Advisory Board anbefaler et opgør med kommunernes anvisningsret.

Fremadrettet skal kommunerne sende selve behandlingen af husholdningsaffaldet i udbud, og den anbefaling hilser Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk velkommen:

Plastindustriens cirkulære anbefalinger

De nye anbefalinger fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi bliver godt modtaget af Plastindustrien.



– Jeg er tilfreds med, at regeringens Advisory Board anerkender nødvendigheden af at give private virksomheder bedre adgang til det affald, der i dag er ejet af kommunerne. Erfaringer fra markedsliggørelsen af erhvervsaffaldet viser, at netop den tilgang har en positiv effektiv i forhold til at øge genanvendelsen. Det handler ganske enkelt om at få bragt de danske plastvirksomheders know-how om genanvendelse i spil, så vi kan få skabt mere cirkulær økonomi og flere grønne arbejdspladser.

Plastindustrien opfordrer til politisk handling

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, siger afslutningsvis:
– Det er mit håb, at Folketinget er parate til at følge op på de mange positive forslag, så de foreløbige anbefalinger bliver omsat til reel handling. Min vurdering er, at regeringens Advisory Board har banet vejen for mere cirkulær økonomi i Danmark, hvis der er politisk opbakning til at gennemføre konkrete indsatser.

I forbindelse med Plastdagen den 4. maj blev den nye udgave af Plastprisen uddelt for første gang. Se de fem nominerede og vinderen af prisen her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. I 2017 foregik det for første gang på en helt ny måde, hvor medlemmerne bestemmer, hvem der skal løbe med æren. Vi modtog i løbet af 2017 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S som vinder af prisen.

De fem nominerede til Plastprisen 2017 var:

VINDER: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelsen af plast.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge. Dermed viser virksomheden, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af et fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat, der kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Læs mere om nomineringen her.

Vi trænger til en kulturændring inden for plastgenanvendelse, mener administrerende direktør. Der har været en tendens til at fokusere for meget på mængden af den genanvendte plast og ikke kvaliteten af plasten. Det mener Franz Cuculiza, der er administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S, der er nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast.
– Plasten skal være af så høj kvalitet , at den kan genanvendes igen og igen og blive inde for den cirkulære økonomi. På den måde er der også et økonomisk incitament for virksomhederne til at købe i høj kvalitet genanvendt plast fremfor nyproduceret, siger han.

I dag kan virksomhederne spare omkring 20 procent ved at købe genanvendt plast frem for nyt. Derfor skal den genanvendte plast også være af en kvalitet, der kan konkurrere med nyvarer, før at det giver mening, mener direktøren.

Kulturændring

Holdningsændringen fra volumen til kvalitet kræver en ændring i vores plastkultur i Danmark, mener Franz Cuculiza. I dag bliver langt det meste plast sendt eksporteret eller brændt af til varmeenergi, men det bør der laves om på, mener han.
– For 30-40 år siden var det smart at brænde affaldet af, fordi vi på den måde undgik at deponere det, og samtidig kunne vi udvinde varme fra det. Nu befinder vi os i en verden, hvor ressourcerne er knappe, og hvor vi skal bevare vores ressourcer i en cirkulær økonomi, så længe vi kan. Det kræver, at vi ser på de økonomiske incitamenter for henholdsvis bevare plasten i systemet eller brænde den af, siger Franz Cuculiza.

Pluk de lavt hængende frugter

Der er især potentiale i plastaffald der kommer fra industrien fx bygge- og anlægsbranchen- hvor der årligt bruges mere end 100.000 t- fordi der ofte tale om ensartede ”rene” fraktioner, der ikke skal gennemgå ret meget sortering eller rensning, før de kan sendes til genanvendelse. På den måde kan plastspildet relativt nemt og hurtigt sendes tilbage inde i den genanvendelige cirkel og blive en ressource igen og igen.

Til sammenligning er plastaffaldet fra husholdninger- modsat det private plastspild som afleveres på genbrugspladserne- tit mere broget sammensat og indeholder madrester, der både stiller krav til sortering og rensning af affaldet. Det betyder, at den type affald har en længere håndteringstid og bliver derfor en både dyre og mere tidskrævende affære.
– Vi skal plukke de lavt hængende frugter først. Det kan vi fx gøre ved at gøre det mere attraktivt for industrien at genanvende deres plast, så vi kan sikre den del af det gode affald. Det kan vi gøre med lethed allerede nu, og få en kæmpe effekt ud af, siger han.

Læs den oprindelige artikel her.



Administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen, Franz Cuculiza

Fire årtiers nytænkende arbejde inden for genbrug af plast blev tirsdag eftermiddag hædret, da virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) fik overrakt Mariagerfjord Kommunes miljøpris 2016. Jørgen Hammer Sørensen, formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, overrakte prisen til administrerende direktør Franz Cuculiza. Prisen består af et diplom og 5000 kroner. Overrækkelsen fandt sted på virksomheden, der ligger på Klostermarken 3 i Mariager og beskæftiger i alt 51 medarbejdere.

Komiteen bag kommunens miljøpris har lagt vægt på, at Aage Vestergaard Larsen har været både ihærdig og nytænkende – og har gjort en stor forskel for, hvordan plastaffald bliver håndteret i Danmark og genanvendt som ressource til nye produkter.

Komitéen finder det spændende, at virksomheden siden sin start i 1972 konstant har arbejdet på at finde nye måder til at genanvende plast på, senest at udvikle vaskemetoder til beskidt plast, at indsamle og udskille plastrester, og samarbejde med Mariagerfjord Kommune om uddannelse af medarbejdere på genbrugspladser og indsamling af plast.

De øvrige indstillede kandidater var Anders Palmhøj Nielsen, deltidslandmand ved Hobro, for naturpleje, der fremmer naturværdier og rekreation, Nopa Nordic i Hobro for fremme af miljømærkede sæber og plejeprodukter og Børnehaven Frimærket for at sætte fokus på naturen, udeaktiviteter og miljøbevidste børn.

Aage Vestergaard Larsen modtager Miljøprisen 2016

I denne leder fra Plast Panorama skriver adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup om, at madspild er et tema, der bliver debatteret som aldrig før. I den sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, hvordan plastemballage er en af løsningerne på udfordringen med madspild.

Nedenstående er bragt som leder i Plast Panorama nr. 9:
Madspild er et tema, der bliver debatteret som aldrig før. Det oplevede jeg ved selvsyn under Folkemødet for nogle måneder siden, og medierne bringer jævnligt indslag, hvor der bliver sat fokus på problemstillingen.

Der er naturligvis mange årsager til, at madspild pludselig er kommet på dagsordenen, men i Danmark skal en stor del af æren uden tvivl tilskrives Selina Juul.

“Stop Spild Af Mad”

Hun stiftede for nogle år siden forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der arbejder for at reducere madspild i samfundet. Rent faktisk har Selina Juul haft så meget held med at bryde igennem lydmuren, at hun i år 2014 blevet kåret til Årets Dansker.For nylig læste jeg en klumme i Information, hvor Selina Juul særligt beskæftigede sig med plastemballagens rolle i kampen imod madspild, og det er en interessant vinkel på udfordringen. Jeg er nok ikke den eneste, der har overværet en diskussion, hvor plastemballage bliver udråbt til en miljømæssig skurk, som hurtigst muligt bør afskaffes. Det bør man imidlertid være meget varsom med, hvis man nærlæser klummen fra Selina Juul.

Her skriver hun bl.a. om en rapport fra Nordisk Ministerråd, der peger på, at emballage reducerer den samlede miljømæssige belastning. Det skyldes, at effekten af mindre madspil er meget større end den miljømæssige belastning fra den øgede mængde af emballage. I sin klumme refererer Selina Juul også til en rapport fra Aarhus Universitet, der konkluderer, at fx bananer får forlænget holdbarheden væsentligt af at være pakket ind i den rette plastfolie. Dermed skal færre fødevarer smides ud. Det er nok de færreste forbrugere, der er i det daglige tænker over, hvilken positiv effekt plastmaterialet har på deres hverdag. Derfor skal vi som brancheorganisation og som industri i helhed blive endnu bedre til at synliggøre, hvor vi er med til at designe løsningerne på helt konkrete udfordringer som fx madspild.

Administrerende direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup

Fredag d. 28. april havde plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager besøg af Folketingets ordfører for Miljø- og Fødevareudvalget Pia Adelsteen (DF) og folketingsmedlem Kim Christiansen (DF).

Efter en rundvisning på virksomheden og en demonstration af virksomhedens nyeste investering i et vaske – og sorteringsanlæg, som gør det muligt at håndtere det mere udfordrende plast i Danmark, blev drøftelserne mere koncentreret om nødvendigheden af at den store mængde plastaffald i Danmark udnyttes, som den ressource den kan oparbejdes til, hvis vi udnytter den ekspertise, der gennem årerne er opbygget i Danmark omkring genanvendelse af plast.

Pia Adelsteen gav udtryk for, at hun gerne ville arbejde for at medvirke til at genanvendelsesgraden af plast i DK øges markant. En af måderne kunne ifølge Pia Adelsteen være, at genbrugspladserne i Danmark samt indsamlere og genanvendelsesvirksomhederne indleder et tættere samarbejde for at sikre plasten på genbrugspladserne genanvendes i DK til gavn for såvel miljøet som for skabelse af danske arbejdspladser. De 2 folketingsmedlemmer gav i øvrigt udtryk for, at det glædede dem at se at selv en industritung virksomhed har sin berettigelse i Danmark, når der fokuseres på kvalitet og medarbejdertrivsel.

læs den oprindelige artikel her. 

Folketingets ordfører for Miljø- og fødevareudvalget Pia Adelsteen og Folketingsmedlem Kim Christiansen

Mandag d. 22. august kommer fem folketingspolitikere på virksomhedsrundtur i Nordjylland. Første stop på turen er hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager, hvor de skal se, hvordan den lokale virksomhed har skabt vækst og stærke forretningsgrundlag igennem bæredygtighed.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har arrangeret turen. NBE er et offentligt-privat samarbejde mellem bl.a. kommuner, erhvervscentre og private virksomheder.

Tidligere dækkede samarbejdet kun Aalborg og Hjørring, men nu har virksomheder fra hele Nordjylland mulighed for at deltage – og Aage Vestergaard Larsen er den første virksomhed i Mariagerfjord kommune der deltager.

Kort om Aage Vestergaard Larsen (AVL)

AVL er Nordens største genanvendelsesvirksomhed inden for plast. Deres innovative teknologi gør det muligt at genanvende beskidt plast fra både husholdninger og industri. De bidrager dermed både til nye danske arbejdspladser og miljøforbedringer.

Kort om Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE)

NBE er et forum, hvor nordjyske virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem en målrettet indsats på miljøområdet. NBE er et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, de nordjyske erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energinord og en række private nordjyske virksomheder.

Alle virksomheder i Mariagerfjord har nu mulighed for at udvikle deres grønne profil igennem netværket, som både byder på eksperthjælp og sparring med andre virksomheder.

Mandag den 22. august kommer fem folketingspolitikere på besøg hos Aage Vestergaard Larsen A/S




Følgende folketingspolitikere har tilmeldt sig arrangementet:

  • Søren Gade, Folketingsmedlem (Venstre)
  • Lise Bech, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)
  • Bent Bøgsted, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)
  • Torsten Gejl, Folketingsmedlem (Alternativet)
  • Ane Halsboe-Jørgensen, Folketingsmedlem (Socialdemokraterne)
  • Arne Boelt, Borgmester i Hjørring (Socialdemokraterne) – og næstformand i NBE

I Mariager elsker de plast. I hvert fald hos Aage Vestergaard Larsen A/S, der er dette års vinder af DI Aalborgs Initiativpris 2015. Prisen blev overrakt tirsdag formiddag af bl.a. Mogens Jespersen (V), der er borgmester i Mariagerfjord Kommune. Aage Vestergaard Larsen A/S modtog tirsdag formiddag DI Aalborgs Initiativpris, hvilket blev markeret ved en ceremoni på virksomheden i Mariager.

Plastvirksomheden vinder årets regionale pris bl.a. på baggrund af en strategisk vigtig beslutning om at investere i nyt udstyr, der kan omdanne beskidt plastaffald til en ren råvare, der kan indgå i fremstilling af nye plastmaterialer.
– Det er nyt og moderne med cirkulær økonomi og det her med, at virksomhederne skal udnytte hinandens spildprodukter i produktionen. Til gavn for miljø og økonomi. Men det er i virkeligheden slet ikke noget nyt i Mariager, for Aage Vestergaard Larsen A/S har gjort det i mere end 40 år, siger DI Aalborgs formand Peter Rindebæk.

Et nyt vaske- og sorteringsanlæg giver flere muligheder

Aage Vestergaard Larsen A/S er en af Nordens største inden for forædling af plastaffald til nye genanvendelige råvarer. DI Aalborgs Initiativpris gives til en mindre eller mellemstor virksomhed med maksimalt 100 ansatte, der har vist et særligt initiativ indenfor f.eks. afsætning, teknologi eller uddannelse og som dermed har skabt grundlag for vækst.
– Aage Vestergaard Larsen har i løbet af det sidste års tid indviet et stort vaske- og sorteringsanlæg, der kan rengøre beskidt plast, der så kan genanvendes. Tidligere kunne virksomheden kun genanvende helt rent plastmateriale. Dermed kan langt mere affald genanvendes – til gavn for virksomheden, for miljøet og for beskæftigelsen, siger Peter Rindebæk.

Som en gevinst ved investeringen er Aage Vestergaard Larsen A/S kommet med i flere udviklingsprojekter i hele landet. Blandt andet et i Holbæk, hvor virksomheden i samarbejde med Holbæk Forsyning og Schoeller-Plast Enterprise A/S er med i et projekt, hvor forbrugernes indsamlede husholdningsplast sendes til Mariager og renses og laves til genanvendelig plastgranulat i det nye anlæg. Derefter bliver det sendt retur til Schoeller-Plast Enterprise, der producerer den til dele til et nyt plastsorteringssystem, der skal anvendes af forbrugerne.

Politisk glæde over lokal hæder

På rådhuset i Hobro er der stor glæde over, at DI Aalborgs Initiativpris tilfalder Aage Vestergaard Larsen A/S:
– Vi har mange stærke virksomheder i Mariagerfjord Kommune, og Aage Vestergaard Larsen er virkelig én af ikonvirksomhederne for os. Og så er det jo lidt sjovt, at Aage Vestergaard Larsen vinder en pris på at se overskudsprodukter fra andre som en værdifuld ressource. Samtidig er virksomhedens direktør Franz Cuculiza selv meget engageret i udviklingen af både det lokale og det nordjyske erhvervsliv. Det er vi rigtig glade for på rådhuset, siger borgmester Mogens Jespersen (V), Mariagerfjord Kommune.

Initiativprisen 2015, modtages her af Franz Cuculiza


Også på vindervirksomheden er der glæde over prisen:

– I Aage Vestergaard Larsen A/S er vi meget stolte over at blive tildelt DI Aalborgs Initiativpris 2015. At blive anerkendt for sit arbejde er vel enhver virksomheds drøm, og for os i Mariager er det da også en anerkendelse, som alle medarbejdere og andre interessenter har taget meget positivt imod. Muligheden for at genanvende endnu mere plast i Danmark er stort, og vores lyst til yderligere vækst og udbygning af vores produktionsapparat i Danmark er kun blevet endnu større efter det skulderklap, det er at få tildelt DI Aalborgs Initiativpris 2015, afrunder Franz Cuculiza, adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S.

Nu er Aage Vestergaard Larsen A/S med i opløbet om den nationale initiativpris, der bliver uddelt i starten af det nye år. Sidste år tilfaldt den nationale hæder til plastvirksomheden HN Group fra Billund.

MARIAGER: Aage Vestergaard Larsen havde forleden besøg af en 8. klasse fra Juelsminde, som i et stykke tid har arbejdet med projektet ”Hold havet fri for plast”, hvor de blandt andet har indsamlet plast, der skulle genanvendes.

Derfor kontaktede skolen Mariager-virksomheden, som er en af landets førende virksomheder inden for den branche, for at høre, om eleverne fra Juelsminde, måtte komme forbi for at aflevere det indsamlede plast og samtidig få en rundvisning på fabrikken. Det måtte de selvfølgelig meget gerne.

– For os i Aage Vestergaard Larsen er det en naturlig del af vores hverdag også at undervise og hjælpe de yngre skoleårgange med viden om, hvor vigtig genanvendelse af vores plast er for miljøet, siger Franz Cuculiza, som er administrerende direktør i virksomheden i en pressemeddelelse.

Læs den oprindelige artikel her.

Aage Vestergaard Larsen havde besøg af en 8. klasse fra Juelsminde

De kendte grønne mælkekasser fra Arla kendte grønne mælkekasse vil fremover sandsynligvis blive produceret i genanvendt plast fra Aage Vestergaard Larsen A/S. Det var en af anledningerne til, at Folketingets Miljøudvalg i mandags lagde vejen forbi virksomheden.

Aage Vestergaard Larsen A/S har gennem 2014 arbejdet sammen med Arla, FORCE og Ikadan Plast om at udvikle en ny type mælkekasse til Arla i genanvendt plast. Nu har Aage Vestergaard Larsen netop produceret den første større ordre genanvendt råvare, der gør det muligt for Arla at få produceret 15-20.000 nye kasser. De kasser skal nu ud i den virkelige verden for at teste brugbarheden op mod kasser, der er lavet af nyvarer. Alle forsøg indikerer, at de nye kasser i genanvendt plast vil fungere fuldt ud på højde med de kasser lavet i ny plast.

Administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S Franz Cuculiza glæder sig over aftalen:
– Samarbejdet med Arla omkring test og udvikling af genanvendt plast til de nye mælkekasser er rigtig vigtigt for os, fordi det viser, at vi kan være med, når man snakker om at højne kvaliteten i produkter, der er lavet af genanvendt plast, siger han.

Besøg fra Folketingets Miljøudvalg

Sammen med Karen Tybjerg og Maja Møller fra Arla havde Aage Vestergaard Larsen A/S i mandags besøg af Folektingets Miljøudvalgs formand Lone Loklindt fra De Radikale og næstformand Anni Mathiessen fra Venstre. De ville gerne høre om, hvordan Aage Vestergaard Larsen arbejder med at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark.

Franz Cuculiza sætter pris på den politiske opmærksomhed:
– Vi vil rigtig gerne i dialog med politikerne om, hvordan vi sikrer, at plastaffald i højere grad kan medvirke til grøn vækst i Danmark.  Derfor åbner vi også altid dørene for folkevalgte.

Der er arbejdspladser i affaldet

Der ligger et stort potentiale i det danske plastaffald, mener Franz Cuculiza. Både for industrien og for samfundet som helhed:
– 130.000 tons dansk plastaffald eksporteres hvert år ud af landet sammen med en masse potentielle arbejdspladser. Det ville jo være langt bedre, hvis det affald blev oparbejdet til nye råvarer og nye produkter i Danmark med en masse nye danske arbejdspladser til følge. Det synes jeg også de to repræsentanter fra Miljøudvalget var meget lydhøre overfor, siger han. De to medlemmer fra Folketingets Miljøudvalg samt de to repræsentanter fra Arla fik en rundvisning på fabrikken.

De så bl.a. Aage Vestergaard Larsens nye produktionslinje, der er Danmarks første integrerede produktionslinje for vask og sortering af plast. Den er primært designet til at oparbejde snavset plast fra bygge- og anlægsindustrien, erhvervslivet og detailhandlen. Aage Vestergaard Larsen A/S ligger i Mariager og er med sine mere end 50 medarbejdere og et areal på 100.000 m2 Skandinaviens største genanvendelsesfabrik for plast.



Aage Vestergaard Larsen har samarbejdet med Arla, Force og Ikadan Plast om at udvikle en ny type mælkekasse til Arla.

Pressebilleder