HOFOR

FullSizeRender

HOFOR og Aage Vestergaard Larsen A/S f finder guld i plastaffald.

At affald er en ressource, der kan være mange penge værd, viser nyt samarbejde mellem HOFOR og AVL med al tydelighed. Ud over den økonomiske besparelse kan parterne også glæde sig over et lavere CO2-udslip

Sidst på sommeren 2015 blev Aage Vestergaard Larsen A/S kontaktet af Sune Thyge Ryssel, projektleder inden for Ressource hos HOFOR A/S i København.  HOFOR er Danmarks største forsyningsvirksomhed og har hvert år en del renoveringsprojekter på deres vandledningsnet. Til disse projekter bruges PE-HD-rør med en PP-kappe. HOFOR ville derfor gerne – på forsøgsbasis – se, hvor meget PE-HD-resterne (rørstumper o.l.) udgør, samt hvorledes selve bortskaffelsen af disse kunne foregå på en miljømæssig forsvarlig måde.

Succes fra første læs

Det hele blev en realitet i april 2016, og i maj blev der leveret 2 stk. 30 m3 maxi containere til opsamling af PE-HD-rør. Der er p.t. allerede afhentet flere læs rør i forbindelse med HOFORs projekter rundt omkring, hvorefter det bliver oparbejdet, processet og forædlet hos Aage Vestergaard Larsen A/S.

Vi kan konkludere, at samarbejdet mellem HOFOR og Aage Vestergaard Larsen A/S er en succes! Bare 1 læs har resulteret i over 10 tons ”ny” plastressource, der ellers før ville  være blevet smidt væk, brændt eller eksporteret ud af landet som affald. Dvs. en økonomisk besparelse, intet ressourcespild, reduceret CO2 udslip kombineret med cirkulær økonomi.