Nye danske plastemballager er et syvmileskridt i den bæredygtige udvikling

Aage Vestergaard Larsen A/S nye produktionslinje til oparbejdelse af husstandssorteret plast til granulat til produktionen af ny emballage.

Danske husstandes indsats for at sortere plastaffald giver nu positive resultater, hvor genbrug bliver synlig for de samme husstande.

Et visionært samarbejde mellem fire danske virksomheder har resulteret i lanceringen af en ny plastemballage fremstillet 100% af dansk husstandssorteret plastaffald. Et ægte cirkulært loop, hvor kasseret plast bliver til nye plastflasker.

Der er tale om et unikt samarbejde på tværs af førende aktører i hele værdikæden for genanvendt plast. Dermed øger man med ét slag udnyttelsesgraden markant af plastaffald fra de danske husstande. Den form for samarbejde er ikke tidligere er set i Danmark, og er i sig selv en nyskabelse i arbejdet for at reducere mængden af plastaffald. Sagt på en anden måde øger de fire virksomheder gennem samarbejdet genanvendelsen af borgernes plastaffald ved at give dem deres plastaffald retur som nye plastemballager.

De pågældende virksomheder er Nopa Nordic A/S, Schela Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Affald A/S.

Dette samarbejde for at skabe konkrete miljømæssige fremskridt blev startet for mere end et år siden, da Nopa Nordic efterspurgte en emballage i genanvendt materiale baseret på dansk husstandssorteret plast. Forbrugernes ønsker til nye emballager satte gang i et større udviklingsarbejde mellem ovenstående partnere, hvilket nu har resulteret i den nye emballage, som vil opfylde et stort behov i en tid, hvor alle har blikket rettet mod bæredygtige løsninger.

”Vi ønsker med dette projekt at være med til at bidrage til den grønne omstilling og er stolte over at være kommet i mål, så millioner af plastflasker i de kommende år vil bestå af plastaffald fra borgernes affaldsbeholdere”, lyder det fra ledelserne hos de fire samarbejdspartnere. De understreger alle, at netop et åbent og innovativt samarbejde mellem virksomheder med hver sin ekspertise er vejen frem for udviklingen af flere miljørigtige danske produkter.

Schela Plast, som har produceret emballagen, har været en vigtig partner i projektet qua deres store viden om blæsestøbning af husstandssorteret plast fra udlandet. De forventer, at produktion af genanvendt plast fra Danmark kan blive et endnu større segment.  

Aage Vestergaard Larsen A/S er producent af granulatet (plastråvaren til produktion af plastprodukter) i genanvendt plast. De har investeret betydeligt i dette initiativ og forventer, at markedet for dansk husstandssorteret plast vil stige betragteligt i de kommende år. Projektet har allerede vist, at efterspørgslen i høj grad er til stede, hvorfor Aage Vestergaard Larsen vil øge produktionskapaciteten.

Damifos’ rolle er at indsamle og sortere de private husstandes plast fra kommunerne. Målet er at bevise, at der kan skabes værdifulde produkter ud af plastaffald ved at benytte sorteringsteknologi på Damifos anlæg i Danmark. Et formål. der til fulde er blevet indfriet i projektet.

Nærmere information:

Nopa Nordic A/S
Nopa Nordic A/S er sammen med Allison, Nordens førende private label producent af vaskemidler, rengøringsprodukter, opvaskemidler samt produkter til personlig pleje. Kunderne er en lang række af Nordens og den øvrige verdens førende brands og detailkæder. Kontaktperson er: Group CEO Henrik Karup, der kan kontaktes på hkj@nopanordic.com eller tlf.: 89 12 21 61

Schela Plast A/S
Virksomheden producerer blæsestøbte plastflasker og dunke til fødevareindustrien, rengøring, personlig pleje og den kemisk-/tekniske industri. Andelen af genbrugsplast er markant stigende og forventes at blive 50% af den samlede volumen i 2022. Kontaktperson er direktør Morten Jeppesen, som kan kontaktes på mj@schela.dk eller på 21 64 69 97.

Damifo A/S
Damifo A/S, som Dansk Affald siden 2018 har været en del af, har i over 40 år har modtaget og sorteret husstandsindsamlet affald, herunder plast. Det er Damifos mål, at affald skal genanvendes så lokalt som muligt, så man kan følge sit affald fra skraldespand tilbage til butikkerne. Damifo håndterer på landsplan over 300.000 tons affald fra både private husstande og erhverv. Kontaktperson er Jesper Vange Heinzl tlf. 40 36 67 52 eller mail jvh@danskaffald.dk

Aage Vestergaard Larsen A/S har I 50 år genanvendt plast, og virksomhedens 60 medarbejdere håndterer årligt 15.000 tons plastaffald, hvor 97% kommer tilbage til Plastindustrien som en ny plastråvare. Kontaktperson er forretningsdirektør Franz Cuculiza, som kan kontaktes på fc@avl.dk eller på 40 96 94 69