Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen blev sidste måned hædret med Plastprisen 2021 for sine mange udviklingsprojekter, der har gjort virksomheden svær at komme udenom, når man taler plastgenanvendelse i Danmark.
Artikel fra ING-WasteTech – pro.ing.dk/wastetech
Simon Freiesleben, @freiesleben09 – 17. jun 2021
Klimaaftalen for affald og cirkulær økonomi fra 16. juni sidste år repræsenterer på flere måder et paradigmeskifte i den danske affaldssektor. Samtidig med, at der skal skæres gevaldigt ned på affaldsforbrændingskapaciteten, så er den private genanvendelsesindustri udset en central rolle i fremtidens affaldsystem.
Under parolen »En stærk genanvendelsessektor« står der i aftalen, at den danske affaldssektor skal være »gearet til at være med i kapløbet om fremtidens grønne affaldsløsninger inden for cirkulære forretningsmodeller, genbrug og genanvendelse«.
En af de virksomheder, der eksemplificerer, at Danmark godt kan være med fremme i det grønne affaldskapløb er Aage Vestergaard Larsen. Den 49-år gamle plastgenanvendelsesvirksomhed fra Mariager illustrerer nemlig, at selv en gammel plastgenanvender fortsat kan blive ved med at lære nye tricks. I sidste måned blev virksomheden hædret med Plastprisen 2021 for sin mangeårige indsats for at øge plastgenanvendelsen i Danmark og for sine talrige udviklingsprojekter.
Wastetech har talt med Gitte Buk Larsen, der i dag er forretningsudviklings- og marketingschef for de firma, som hendes far grundlagde i 1972, for at blive klogere på virksomhedens rejse fra primært at genanvende industriplast til i dag at være ved at lægge sidste hånd på en spritny produktionslinje, som er dedikeret til genanvendelse af danskernes husstandssorterede plast – en svær men nødvendig omstilling:
»Det er jo alt andet lige en sværere opgave at give nyt liv til affald, der har været ude hos forbrugerne end til det, der er tilovers fra industrien. Industriaffald vil altid være lettere at genanvende, for de er fuldt ud klar over, at affaldet har værdi som materialer, så længe de sorterer det. Så får de en fin pris for det,« fortæller Gitte Buk Larsen og fortsætter:
»Men i din og min skraldespand har vi ikke den samme ensartethed og det stiller store krav til genanvendelsen. For det nytter jo ikke, at man nærmest skal have en ingeniøruddannelse for at kunne sortere sit affald korrekt. Derfor bliver vi ved med at udvikle nye løsninger, for der er behov for, at vi får genanvendt det her plast.«
Samtidig understreger Gitte Buk Larsen, at hun og resten af ledelsen i Aage Vestergaard Larsen føler et ansvar for at bidrage til udviklingen af nye genanvendelsesløsninger i Danmark:
»Helt basalt har jeg det sådan, at enten er man under udvikling eller også er man under afvikling. Det kan godt være, at det bliver lidt højtravende, men jeg mener faktisk samtidig, at vi er sat i verden for at gøre en forskel. Vi har alle sammen et ansvar, men her i firmaet har vi genanvendt plast i 49 år, så hvis ikke vi gik foran på at udvikle nye løsninger, hvem skulle så gøre det?«
NYE KOMPETENCER I SPIL I AFFALDSSEKTOREN
Der kan godt være, at der er bred enighed i affaldssektoren om, at det skal være simpelt at sortere korrekt derhjemme for almindelige borgere. Men den efterfølgende behandling af plastaffaldet kræver ifølge Gitte Buk Larsen i stigende grad specialiseret ingeniørviden i takt med, at der stilles større og større krav til den genanvendte plast:
»For vores vedkommende oplever vi, at det kræver nogle kompetente specialister, som rent faktisk ved, hvad de taler om. Det er ikke mere et par år siden, at vi ansatte vores første kemiingeniør og sidste år ansatte vi en decideret materialeingeniør – og vi kommer til at ansætte flere med ingeniørbaggrund, det er jeg slet ikke i tvivl om.«
Er det et generelt skifte, der er ved at finde sted i genanvendelsessektoren? Altså at der bliver behov for flere specialister med en ingeniøruddannelse bag sig?
»Jamen det hænger sammen med, at hvis man vil have høj kvalitet, så kræver det kompetente mennesker, som er i stand til at undersøge, hvad der skal gøres for at skaffe den kvalitet. Kvalitet spiller en større og større rolle, når man skal afsætte genanvendt plast – men den kvalitet skal kunne dokumenteres og testes, så vi i sidste ende kan levere et produkt, der lever op til kundens krav og her kommer ingeniørkompetencerne i spil,« svarer Gitte Buk Larsen.
Et eksempel på de stigende krav til dokumentation og vidensindsamling om genanvendt plast finder man i et projekt, som Aage Vestergaard Larsen er involveret i sammen med Aalborg Universitet, industrivirksomhederne Grundfos og Logstor og plastproducenten Plastix. Projektet har til formål at udvikle en ny testmodel, som skal gøre det nemmere at bruge genanvendt plast til komplicerede formål med høje materialekrav – eksempelvis de fjernvarmerør, som Logstor producerer, som skal kunne holde i 50-100 år.
Aage Vestergaard Larsen har investeret 700.000 kroner i projektet, fordi den manglende dokumentation og viden om genanvendt plast ifølge Franz Cuculiza, direktør i Aage Vestergaard Larsen, er en barriere for genanvendelse til højkvalitetsformål. Han peger på, at der er behov for bedre branchestandarder for dokumentation af kvalitet, hvis der skal genanvendes mere plast i Danmark – og det bakker Gitte Buk Larsen fuldstændig op om:
»Der er behov for visse standarder, som skal overholdes. Jeg kunne godt tænke mig, at standarden for genanvendt plast rykkede sig opad. Vi begynder først at skabe rigtig cirkularitet for plastaffald den dag, hvor vi bliver enige om, hvad plasten skal indeholde – og så vil vi jo nok nappe en ingeniør mere til den tid.«
BEHOV FOR KONSTANT UDVIKLING
På hjemmefronten arbejder Aage Vestergaard Larsen også målrettet med innovation og teknologiudvikling. Blandt andet har er virksomheden nogle af de første til at lave 3D-print filament ud af genanvendt plast, som de kan garantere består af 100 % genanvendt materiale. Og særligt stolt er Gitte Buk Larsen af den nye produktionslinje, som hun har døbt Pippi og som forventes at stå klar til at behandle 4.000 tons plastaffald årligt ved indgangen til efteråret.
»Jeg har lært af min far, at alle maskiner skal have et navn. Og da vi indledte projektet med at lave en produktionslinje til husstandssorteret plast, så var der flere, der rystede på hovedet af os og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Det var deraf navnet kom,« fortæller Gitte Buk Larsen.
Produktionslinjen er speciel, fordi den repræsenterer et skifte i Aage Vestergaard Larsens arbejde fra industriplast til husstandssorteret plast. Med en kombination af nærinfrarøde scannere og optisk farvesortering kan den hurtigt og effektivt processere store mængder plast efter fraktion og farve.
Den patentansøgte maskine repræsenterer ifølge Gitte Buk Larsen en milepæl og perspektivet er, at den kan fordoble andelen af plast, der genanvendes i Danmark. I dag bliver næsten alt dansk plastaffald indsamlet fra landets husstande eksporteret til genanvendelse i udlandet. Men på sigt vil meget mere dansk plast kunne genanvendes lokalt, hvis visionerne om en stærk genanvendelsessektor bærer frugt:
»Fra vores synspunkt, så ville det helt optimale være, at vi fik nogle flere forsorteringsanlæg til plast her i landet, som kan levere de mængder i den kvalitet, vi har brug for. Hvis vi fik flere forsorteringsanlæg, så tror jeg også, at vi på sigt vil se flere genanvendelsesfabrikker i Danmark.«
Selvom det naturligvis også vil betyde mere konkurrence for Aage Vestergaard Larsen, så tror Gitte Buk Larsen fuldt ud på, at de også fremover vil kunne levere genanvendt plast i en kvalitet, som andre får svært ved at matche. Og bliver den nye produktionslinje Pippi en succes, så drømmer hun allerede om at skalere op med endnu en produktionslinje til husstandsplast.
