Som udgangspunkt kan du få din plastråvare, som du vil. Der er dog en del ting, du skal være opmærksom på. Hos Aage Vestergaard Larsen er du i sikre hænder, for vi har prøvet processen mange gange.
I en verden af industrielt fremstillede produkter er standarden ikke altid nok. Dette er især tilfældet i produktionsvirksomheder, hvor kundernes behov kan variere dramatisk. Derfor har kundetilpassede løsninger altid været nøgleordet hos os.
Kundens unikke behov er i centrum
Fra den indledende kontakt til levering af den endelige råvare i genanvendt plast stræber vi efter at forstå og imødekomme hver eneste kundes unikke behov.
Når en kunde henvender sig til os, tager vi altid en grundig indledende samtale ud fra vores solide erfaring og ekspertise på området. Det kan fx være en sprøjtestøbe-virksomhed, som altid har produceret komplekse emner i nyplast/virgin plastic og nu ønsker at producere i genanvendt plast – måske af spild fra egen produktion.
Tjekliste for alle trin i processen
For at sikre, at intet bliver overset i processen, har vi udviklet en tjekliste, der guider både dig og vores eget team gennem alle trin i projektet – fra den indledende briefing til den endelige implementering.