af Morten Scriver Andersen
I Mariager har man i mere end 45 år søgt at gøre op med tendensen til at transportere plastaffald til udlandet for at blive brændt. Aage Vestergaard Larsen har udviklet en forretningsmodel på at forarbejde og genanvende plast herhjemme.
Der bliver ifølge organisationen Plastic Change produceret omkring 300 millioner ton plastik om året på verdensplan. Den mest populære måde at skille sig af med plastik efter brug er, at køre det direkte ud til forbrænding i enten Danmark eller udlandet og se det gå op i røg. Men ofte er det også genanvendelige materialer og ikke mindst kroner og øre, der går op i røg på de store forbrændingsanlæg. Det kan virksomheden Aage Vestergaard Larsen (AVL) skrive under på. De har siden 1972 arbejdet med genanvendelse af plastik. De seneste af dem har man mærket en vis medvind, fortæller Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og marketingchef i AVL.
”Vi har jo tiden med os, når det kommer til FN’s verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er jo næsten ved at være dagligt, det bliver nævnt,” siger Gitte Buk Larsen. Hun peger på, at der for hvert genanvendt kg plast gennemsnitligt er en besparelse på 2,4 kg CO2 i forhold til produktionen af et kg nyt plast. På den måde falder AVLs forretningsmodel godt i spænd med Parisaftalens mål om at reducere verdens samlede CO2-udledning.
Fra afbrænding til genanvendelse
AVL er Nordens største, når det kommer til genanvendelse af plast. Deres forretningsmodel er bygget op om opkøb af store partier plastaffald hos danske virksomheder som fx forsyningsselskaber, bygge- og anlægsvirksomheder og detailvirksomheder.
Plasten bliver transporteret til AVLs anlæg i Mariager, hvor det bliver forarbejdet og genanvendt. På den måde slipper virksomhederne for at betale dyre omkostninger til transport til udlandet samt afgifter for at få det brændt af. Da Rebild Kommune i 2017 skulle skifte 11.000 skraldespande ud, stod AVL således med åbne arme for at puste nyt liv i de velkendte grønne skraldespande. I stedet for at ende deres dage på et forbrændingsanlæg blev spandene kørt til Mariager, hvor de blev ophugget, vasket og granuleret og i sidste ende genanvendt til at producere afstandsklodser til byggeri. Ifølge Gitte Buk Larsens regnestykke sparede det atmosfæren for mere end 200 ton CO2.
Gitte Buk Larsen skelner mellem plastforbrugende og plastproducerende virksomheder, fordi de virksomheder, der selv lever af at producere plast er meget opmærksomme på værdien af deres plast. ”Vi har jo muligheden for at lave, det vi kalder for lønarbejde for de plastproducerende virksomheder. At de med andre ord får deres materiale tilbage. Derimod tvivler jeg meget kraftigt på, at de plastforbrugende virksomheder, eksempelvis inden for bygge- og anlægsbranchen, egentlig er opmærksomme på den værdi, deres plastik rent faktisk har,” siger hun.