VIRKSOMHED HAR FORMLEN TIL AT GENANVENDE PLAST

af Morten Scriver Andersen

I Mariager har man i mere end 45 år søgt at gøre op med tendensen til at transportere plastaﬀald til udlandet for at blive brændt. Aage Vestergaard Larsen har udviklet en forretningsmodel på at forarbejde og genanvende plast herhjemme.

Der bliver ifølge organisationen Plastic Change produceret omkring 300 millioner ton plastik om året på verdensplan. Den mest populære måde at skille sig af med plastik efter brug er, at køre det direkte ud til forbrænding i enten Danmark eller udlandet og se det gå op i røg. Men ofte er det også genanvendelige materialer og ikke mindst kroner og øre, der går op i røg på de store forbrændingsanlæg. Det kan virksomheden Aage Vestergaard Larsen (AVL) skrive under på. De har siden 1972 arbejdet med genanvendelse af plastik. De seneste af dem har man mærket en vis medvind, fortæller Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og marketingchef i AVL.

”Vi har jo tiden med os, når det kommer til FN’s verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er jo næsten ved at være dagligt, det bliver nævnt,” siger Gitte Buk Larsen. Hun peger på, at der for hvert genanvendt kg plast gennemsnitligt er en besparelse på 2,4 kg CO2 i forhold til produktionen af et kg nyt plast. På den måde falder AVLs forretningsmodel godt i spænd med Parisaftalens mål om at reducere verdens samlede CO2-udledning.

Fra afbrænding til genanvendelse

AVL er Nordens største, når det kommer til genanvendelse af plast. Deres forretningsmodel er bygget op om opkøb af store partier plastaffald hos danske virksomheder som fx forsyningsselskaber, bygge- og anlægsvirksomheder og detailvirksomheder.

Plasten bliver transporteret til AVLs anlæg i Mariager, hvor det bliver forarbejdet og genanvendt. På den måde slipper virksomhederne for at betale dyre omkostninger til transport til udlandet samt afgifter for at få det brændt af. Da Rebild Kommune i 2017 skulle skifte 11.000 skraldespande ud, stod AVL således med åbne arme for at puste nyt liv i de velkendte grønne skraldespande. I stedet for at ende deres dage på et forbrændingsanlæg blev spandene kørt til Mariager, hvor de blev ophugget, vasket og granuleret og i sidste ende genanvendt til at producere afstandsklodser til byggeri. Ifølge Gitte Buk Larsens regnestykke sparede det atmosfæren for mere end 200 ton CO2.

Gitte Buk Larsen skelner mellem plastforbrugende og plastproducerende virksomheder, fordi de virksomheder, der selv lever af at producere plast er meget opmærksomme på værdien af deres plast. ”Vi har jo muligheden for at lave, det vi kalder for lønarbejde for de plastproducerende virksomheder. At de med andre ord får deres materiale tilbage. Derimod tvivler jeg meget kraftigt på, at de plastforbrugende virksomheder, eksempelvis inden for bygge- og anlægsbranchen, egentlig er opmærksomme på den værdi, deres plastik rent faktisk har,” siger hun.

Blandingsbrug er et problem

En ting af det plastaffald, industrien skaber, en anden er helt almindeligt husholdningsaffald. Det er en tilbagevendende debat i det danske mediebillede, hvor meget af det husholdningssorterede plast, der rent faktisk kan genbruges. Det er ifølge Gitte Buk Larsen også en af de helt store udfordringer, som ikke kun kan løses ved at forbrugerne og kommunerne bliver bedre til at sortere. Der skal også designes mere rene plastikprodukter hos producenterne, mener hun.

”Det skal være muligt at genanvende igen og igen, og det kan man bare ikke, hvis man skal have skilt fraktionerne ad. Det er en af de ting, der er svære at have med at gøre. I særdeleshed når vi kommer væk fra alt det, der hedder produktion,” siger hun.

Alligevel har AVL investeret i vaske- og sorteringsanlæg, så de netop kan imødekomme den besværligt sammensatte plastik, der kommer ud af særligt de private husholdninger.
”Vores forretning har ændret sig ved, at den er blevet i stand til at tage imod mere beskidt plast. Det maskineri, som vi har investeret i over de sidste par år, har været baseret på, at vi ville være forberedte på, at der kommer ting ind, som måske ikke er lige så nemt at håndtere som det, vi får fra produktionsvirksomheder.”

”Verden står fantastisk åben”

Ifølge WWF Verdensnaturfonden har klodens samlede befolkning et ressourceforbrug, der svarer til 1,7 jordkloder. Det tal er stigende og det er AVLs erklærede mål at medvirke til at bremse udviklingen ved systematisk genanvendelse af plast.

Blandt de kommende større planer er et nyt samarbejde med genbrugsstationerne og et testanlæg til sortering af husholdningssorteret plast. Ved at opskalere på mængden af plast til genanvendelse ligger også et stort vækstpotentiale for AVL, som har ledig kapacitet i produktionen, men for lidt materiale at forarbejde. Men det kræver oplysning og en løbende dialog med landets virksomheder om genanvendelse og sortering af plast. En af de store udfordringer ligger i at få noget struktur på indsamlingen af plastspild og -affald.

”Det helt fantastiske ville jo være, hvis man kunne finde en logistikløsning sammen med nogle af indsamlerne såsom Stena (Recycling, red.) bare for at tage et eksempel. Hvis man fik sat et system op, der gjorde, at når man snakker de her mindre detailhandler vil der være fx to eller tre fraktioner, der er interessante, og som man kan finde ud af at håndtere nemt, uden det kræver en masse plads, siger Gitte Buk Larsen”

Danske virksomheder skal på plastakademi

For at øge de plastforbrugende virksomheders kendskab til værdien i deres plastaffald, har AVL i samarbejde med Industriens fond, Plastindustrien og Aalborg Universitetscenter taget initiativ til et plastakademi. De kalder det Cirkla, fordi det betyder cirkulær på esperanto. Her er der fokus på industrien, så små detailvirksomheder såvel som virksomheder som Arla og Lego kan mindske deres spild. Og de har netop afholdt kickoff-møde.

En af de konkrete udbytter, der skal komme ud af plastakademiet, fortæller Gitte Buk Larsen, er en grundig opdatering af den data, der i dag er til rådighed om virksomhedernes forbrug af plast, og hvor meget der går til spilde.