Polyamid, PA
Et velkendt handelsnavn er Nylon. Nylon er sammensat af monomerer ved hjælp af amidbindinger. Derfor kaldes stoffet ofte polyamid. I 1939 begyndte det amerikanske firma DuPont som de første en industriel produktion af stoffet. Det var og erstattede silke i fremstillingen af faldskærme. Fordelene ved nylon/polyamid er, at det har en god slidstyrke, er elastisk og krølmodstandsdygtigt, har stor trækstyrke, er termoplastisk og kan let blandes med andre fibertyper. Det krymper ikke væsentligt, og har desuden en god genrejsningsevne i gulvtæpper. Ulemperne er, at polyamid let optager snavs, bliver statisk elektrisk og nedbrydes hurtigt i sollys. Er meget bestandige overfor benzin, olie og mange opløsningsmidler, men tåler ikke varmt vand i lang tid. Polyamid er mest velegnet til blandingsprodukter. Bruges til maskindele, oliefiltre, olie- og benzinslanger, møbelhængsler, laminatfolier til gastætte emballager, køkkenmaskiner.