Polyethylen, LD-PE og HD-PE

PE findes i forskellige typer, der benævnes efter tæthed. HD-PE står for “high density polyethylene”, LD-PE for “low density polyethylene” og LLD-PE for “linear low density polyethylene”. Alle PE typerne er meget bestandige over for vand, og fleste organiske opløsningsmidler. PE har en hvidlig til farveløs egenfarve og kan indfarves i stort set alle farver. Polymer af ethylen er blandt de plasttyper, der fremstilles i størst mængde. PE anvendes bl.a. til poser, film, flerlagsfolier, øl- og mælkekasser, rør, benzintanke, legetøj, husholdningsartikler og mange andre ting.