3.114.556 kg skraldespande

Vores opfattelse af affald ændres konstant, det gør udviklingen af skraldespande også. I Danmark gik vi fra at brug metalstativer med papirsposer til skraldespande i plast.

Det øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, har medført at kommunerne løbende har ændret på både skraldespandenes udformning og sorteringskreeringer for det husstandssorterede affald og dermed bliver tonsvis af skraldespande kasseret grundet nye sorteringssystemer.

De nye sorteringssystemer vil være med til at skabe en øget genanvendelse grad af forskellige typer afaffald og dermed gøre affaldet til en ressource.

De kasserede skraldespande er i sig selv en ressource og ved korrekt genanvendelse kan spare miljøet for en væsentlig mængde CO2.

For hvert kg genanvendt plast fra Aage Vestergaard Larsen spares miljøet for 2,4 kg CO2, beregnet ud fra vores forbrug af vand, el m.m.

Vores skraldespandseventyr startede med Vejle Kommune, der i 2016 sendte 80.000 kasserede skraldespande til genanvendelse hos os i Mariager.

Udover kommunerne modtager vi i dag også kasserede skraldespande fra en lang række leverandører af affaldsløsninger.

Siden 2018 til medio 2022 har vi genanvendt og skabt et højkvalitets produkt til den plastforarbejdende industri, af de 3.114.556 kg skraldespande vi har processet. Miljøet er sparet for 7.474.958 kg CO2.

En mellem størrelse skraldespand vejer 10,4 kg