EN pose vin tak

Det er helt igennem en fantastisk case, for den plastik pose indeholder ikke mindre end 24.000 liter vin,- hvilket omregnet bliver til 32.000 flasker eller 8.000 stk. bag-in-box.

Hillebrand som er transportleverandør til mange forskellige aftappere i Danmark, er det led i værdikæden, der kan og vil gøre en forskel, når det handler om at genanvende plast og sænke CO2 påvirkningen mest muligt.

Den store pose med vin også kaldet flexitanken vejer ca. 70 kg, når den ellers er tømt. Processen er, at flexitanken ankommer til Danmark fra de mange forskellige vinproducerende lande i en helt almindelig standard 20” container. Herefter tappes vinen fra flexitanken over i en stålbeholder indtil endelig aftapning på enten flaske eller bag-in-box.

Efter tømning bliver flexitanken presset i baller og sendt til os, hvor vi har forskellige processer som skal sikre den højeste mulige kvalitet af den genanvendte flexitank.

Konceptet er i al sin enkelhed ganske genial og med ca. 1800 stk. om året af disse meget specielle fødevarekontakt godkendte poser a 70 kg pr stk. bliver det til en vis mængde af sparet CO2 og plast til genanvendelse.

www.hillebrand.com

Flexitanken inderholder 24.000 liter vin.