Plasttyper

Polyoxymethylen, POM

Polyoxymethylen,  POM er en højkrystallinsk termoplast, der forekommer både som homopolymer og copolymer. Der fremstilles årligt på verdensplan 780.000 tons, hvor hovedparten sprøjtestøbes til komponenter inden for maskin/transport, elektroteknik, møbeler. Polyoxymethylen, POM kombineres en række tekniske, vigtige egenskaber såsom stivhed, hårdhed og slagstyrke samt formbestandighed også ved højere temperaturer. Polyoxymethylen, POM har derudover gode fjedrende egenskaber og gode slid-og friktionsegenskaber.

Polyamid, PA

Et velkendt handelsnavn er Nylon. Nylon er sammensat af monomerer ved hjælp af amidbindinger. Derfor kaldes stoffet ofte polyamid. I 1939 begyndte det amerikanske firma DuPont som de første en industriel produktion af stoffet. Det var og erstattede silke i fremstillingen af faldskærme. Fordelene ved nylon/polyamid er, at det har en god slidstyrke, er elastisk og krølmodstandsdygtigt, har stor trækstyrke, er termoplastisk og kan let blandes med andre fibertyper. Det krymper ikke væsentligt, og har desuden en god genrejsningsevne i gulvtæpper. Ulemperne er, at polyamid let optager snavs, bliver statisk elektrisk og nedbrydes hurtigt i sollys. Er meget bestandige overfor benzin, olie og mange opløsningsmidler, men tåler ikke varmt vand i lang tid. Polyamid er mest velegnet til blandingsprodukter. Bruges til maskindele, oliefiltre, olie- og benzinslanger, møbelhængsler, laminatfolier til gastætte emballager, køkkenmaskiner.

Polycarbonat, PC

Polycarbonat er meget sejt, stærkt og relativt stift. Ualmindeligt slagfast, nærmest brudsikkert. Blankt og transparent. Tåler ikke stærke syrer og baser samt mange opløsningsmidler. Bruges til afdækningsskærme og skueglas, brystværn til maskindele, genbrugsflasker til mælkedrikke, CD’er. Co-polymer af kuldioxid og bisphenol A eller en anden divalent phenol.

Acrylonitrile butadiene styrene, ABS

ABS er en polymer, baseret på akrylonitril, butadien og styren i form af et komposit, i hvilken en elastomerfase (polybutadien) er finfordelt i en termoplastisk fase meget slagfast, stiv, har fin overflade, men ringe vejrbestandighed (nedbrydes af sollys). Fås med forskellige egenskabskombinationer, ved ændring af mængdeforholdene for de indgående komponenter og ved variation af polymerisationsgraden, den kemiske binding mellem de to faser m.v. Vigtigste anvendelser er fremstilling af kabinetter til hårde hvidevarer, telefoner og computere, udstyr til biler samt legetøj (fx Legoklodser)

Polystyren, PS

Polystyren er en termoplastiskamorf polymer, der er fremstillet ud fra den petrokemiske monomer styren. Det er et glasklart, stift og relativt sprødt materiale. Polystyren har relativt lave barriereegenskaber overfor ilt og vand og har et relativt lavt smeltepunkt.

Polystyren udgør sammen med polypropylen og polyethylen tre grupper af plast, som vi alle er i daglig kontakt med på den ene eller den anden måde. Materialet er relativt prisbilligt og udgør ca. 10 pct. af det samlede plastforbrug i Danmark.

Polystyren er en plastgruppe med tre primære typer:

– GPPS – eller glasklar polystyren.

– HIPS – eller slagfast polystyren.

– EPS – eller ekspanderet polystyren.

 

Polypropylen, PP

Er i familie med polyethylen, er stivere end HDPE og bevarer de mekaniske egenskaber bedre ved højere temperaturer. God kemisk bestandighed. PP har en hvidlig til farveløs egenfarve og kan indfarves i stort set alle farver. PP har en ca. 900-910 kg/m3. Det vil sige PP flyder på vand. PP er at finde inden for de fleste anvendelsesområder, især indenfor bilindustrien, emballageartikler, flerlagsfolier, tekniske emner, legetøj og medico artikler. Polymer af propylen er en af de plasttyper, der fremstilles i størst mængde.

Polyethylen, LD PE og HD PE

Polyethylen PE findes i forskellige typer, der benævnes efter tæthed. HD PE står for “high density polyethylene”, LD PE for “low density polyethylene” og LLD PE for “linear low density polyethylene”. Alle PE typerne er meget bestandige over for vand, og fleste organiske opløsningsmidler. PE har en hvidlig til farveløs egenfarve og kan indfarves i stort set alle farver. Polymer af ethylen er blandt de plasttyper, der fremstilles i størst mængde. PE anvendes bl.a. til poser, film, flerlagsfolier, øl- og mælkekasser, rør, benzintanke, legetøj, husholdningsartikler og mange andre ting.

Polyetheretherketon, PEEK

Polyetheretherketon (PEEK) er et delkrystallinsk materiale, som bruges, hvor der stilles store krav til mekanisk styrke, temperatur og kemikaliebestandighed. Da Polyetheretherketon (PEEK) kan gammasteriliseres, bruges det blandt andet til medicinske instrumenter. Herudover anvendes som alternativ til metaller som rustfri stål og titanium.

Polysulfon, PSU

Polysulfon PSU er en amorf transparent plast med et gulligt skær. Det bruges ofte til steder, hvor der er krav om transparenthed. Polysulfon PSU har en god hydrolyse og rimelig god kemikaliebestandighed samt høj temperaturbestandighed. Materialet er kendetegnet god styrke, stivhed, dimensionsstabilitet og gode elektrisk isolerende egenskaber. Anvendes typisk i elektronik-, bil-, luft- og rumfartsindustrien samt til husholdningsudstyr.

Polycarbonat/akrylonitril-butadien-styren, PC/ABS

Polycarbonat PC/Acrylnitril-Butadien-Styren ABS er en blanding af PC og ABS, der giver en unik kombination af høj forarbejdelighed af ABS med PC’s fremragende mekaniske egenskaber, slagstyrke og varmebestandighed. Balancen i kontrolleres af forholdet mellem PC og ABS i blandingen, polycarbonatets molekylevægt samt additivsammensætningen. Forholdet mellem polycarbonat og akrylnitril-butadien-styren har hovedsageligt indflydelse på slutproduktets varmebestandighed. PC/ABS-blandinger udviser en synergieffekt, hvilket resulterer i en fremragende slagstyrke ved lave temperaturer, der er bedre end slagstyrken i ABS eller PC.

Polyethyleneterephthalat, PET

PET er et termoplastprodukt i polyesterfamilien. Materialet er kendt for sin store styrke og stivhed, god barriere overfor ilt og kulsyre, og fås både glasklar og ugennemsigtig. og overfladehårdhed og er let at genanvende. PET er almindeligt anvendt som emballage til især fødevarer (f.eks. øl og sodavand) og non-food produkter på grund af sin styrke, termostabilitet og gennemsigtighed, desuden er det billigt, letvægts, splintsikkert og genanvendeligt. Genanvendt PET kan bruges til at lave mange nye produkter, herunder fleece-trøjer, fiberfyld til soveposer og dynejakker, industrielle bånd, ark og film, bildele, såsom kofangere, gitre og dørpaneler, og nye PET-beholdere til både fødevarer og non-food produkter. PET findes i 2 former: A-PET, der er amorf og transparent, og C-PET, der er del-krystallinsk og ugennemsigtigt. Flasker er amorfe og derfor transparente, mens emballager til mikroovne er krystallinske og derfor uigennemsigtige.

Polymethylmethacrylat, PMMA

Polymethylmethacrylat PMMA er en polymer af methylmethacrylat. Kan både sprøjtestøbes, termoformes og støbes i form ud fra monomeren. Et velkendt handelsnavn er Plexiglas. Polymethylmethacrylat PMMA findes i let- til varianter med egenskaber, så som høj slagstyrke og overfladeglans. Er meget vejrbestandig og stabil i UV-lys. Polymethylmethacrylat PMMA anvendes til tv-skærme, ovenlysruder, skilte, displays, flyruder, lampeglas, urglas, badekar, vaskekummer, billygter og andre steder, hvor transparens og udendørsbestandighed er ønskelige. I den optiske og medicinske industri til brilleglas, linser og diagnostiseringsudstyr.

Polybutylenterephthalat, PBT

PBT kendetegnes ved stor styrke, stivhed og hårdhed. Desuden har materialet gode friktions- og slideegenskaber. Ringe fugtoptagelse giver lille kvælning (dimensionsstabil) og ensartede elektriske over et bredt temperatur- og fugtighedsområde. Genanvendelse af kasserede emner og indløb er normalt muligt, dog skal man være opmærksom på, at PBT kan være nedbrudt enten pga. kritisk forarbejdning eller hydrolyse. Hvis materialet er håndteret forsvarligt ved den første forarbejdning, er der en praksis, der siger, at 25 procent kværn kan tilsættes nyt materiale uden væsentlig ændring af de oprindelige egenskaber. Det er naturligvis en forudsætning, at både nyt og kværnet materiale har et lavt fugtindhold.